Profile
Blog
Photos
Videos
LÆSEFERIE - hvor er det skønt. Eller måske burde det hedde "læse"FERIE, for det er ikke læsning der har fyldt mest i denne uge. =)
Nu er der kun 3 uger til vi skal til Vestaustralien. Vi glæder os!! Roadtrip med egen bil bliver det dog ikke til alligevel. Sammenlignet med et Greyhound bus pass vil det komme til at koste ca. 10.000kr mere at leje egen bil. Det synes vi alligevel ikke at friheden ved at have sin egen bil er værd. Så turen bliver med Greyhound som vi også brugte sidst vi var hernede i 2006 - og det var med stor succes, så det håber vi gentager sig. Det startede dog ikke helt så godt. Mandag formiddag tog vi ned til Greyhound kontoret for at snakke med dem om hvilket pass der ville passe os bedst. Vi brugte tre kvarter på at snakke med en rejseagent der printede den ene busplan efter den anden som senere viste sig ikke at gælde mere. Han gjorde meget ud af at fortælle at han syntes det hele var meget forvirrende og vi måtte endelig ikke forstyrre ham når han var igen med at printe eller undersøge en ting. Det krævede dyb koncentration! Da de tre kvarter var overstået og det foregående arbejde viste sig spildt pga. for gamle køreplaner fik vi stukket en brochure i hånden og så kunne vi tage hjem og kigge på den. Tusind tak for hjælpen da! Heldigvis synes vi ikke det er lige så forvirrende som han syntes så vi skal nok finde ud af det.
Herefter gik turen til Pennant Hills sammen med Kasper (Ann-Sofies roommate og projektpartner)og Malene (hans kæreste). I Pennant Hills ligger Frederikskirken som er den danske kirke i Sydney. De har en dansker shop tilknyttet kirken hvor man kan købe bernaisesovs, pålægschokolade, saltlakrids, kulør, matadormix og alt andet godt fra Vikingernes land. Mums der var høje forventninger da vi tog af sted. Desværre var containeren med nye danske forsyninger fanget i tolden så alt butikken kunne byde på var en halv tom stigereol med lidt hollandaise sovs, skolekridt, ribsgele, kartoffelmel, vingummi og torskerogn. Godt det "kun" tog en time at komme derud <indsæt sarkastisk tone> Vi købte en gang torskerogn og vingummi for at turen ikke skulle være helt spildt. Vi fik også en gang remoulade helt gratis. Den var et år for gammelt men hende der gav os den havde spist den dagen inden så hun mente bestemt ikke det gjorde noget. Hmmm tror dog vi kan finde noget mere lækkert at indtage end 1 år gammelt remoulade.
Tirsdag aften havde vi inviteret Brian og Ann-Sofie over til en gang Chili Con Carne inden en biograftur. Vi så The Social Network som er filmen omkring Facebooks tilblivelse. Rigtig god film der helt klart kan anbefales. Uden for biografen er der et Gaming World - et sted fyldt med alle tænkelige spillemaskiner. Her gik Mie i asiaternes fodspor og skulle lige vise sine evner - eller mangel på samme - på dansemaskinen. Hun har længe gerne villet prøve men da der altid plejer at stå en kødrand af asiateret ved denne maskine som er SYGT gode til det, syntes hun ikke lige hun har villet trænge sig på. Denne aften var der dog helt tomt så det var en Dream Come True - hvem sagde store drømme!?
Onsdag stod den på Yum Cha med tre fra Mads' studie og Mette. Yum Cha er kinesisk og vi tror det betyder KAOS. Det var i hvert fald vores første indtryk da vi kom ind i restaurant. Det var Jeremy, Mads' pilotven, som havde inviteret. Vi blev placeret ved et rundt bord og så bestiller man fra små vogne som cirkulerer rundt om bordene. Et lidt sjovt koncept. Vi var taknemmelig for at have Jeremy med som fastholdt det store overblik og fik bestilt både dumplings, rispapirsruller, grøn te og et par kinesiske øl til os. Det smagte godt, men Mie havde lidt problemer med at styre pindene så et par gange måtte hun give op og Mads måtte fange det der lå i hendes skål så hun kunne forsøge sig med noget nyt.
Der var det skønneste solskin denne onsdag så vi ville egentlig have været en tur til Watson Bay, men da frokosten trak ud og vi missede en færge blev det til en gåtur på Circular Quay og solbadning i Botanisk Have i stedet. Bestemt ikke et dårligt alternativ!
Fredag var Mads blevet inviteret ud og flyve af Jeremy. Dette kræver dog sit helt eget blogindlæg men vi kan godt løfte sløret for at han var hel høj og stolt da han igen landede hos Mie på Elizabeth Street 148 og nu kunne prale af at have fløjet et fly. Denne oplevelse skulle skylles ned med en øl så med en six-pack ved hånden fik han lov at joine Brian og Jonathan til lidt mandehørm og stand up på sofaen i Jonathans lejlighed. Imens tog Mie til Ladies Night der inkluderede lækker vietnamesisk mad og drinks på Three Wise Monkeys i nyindkøbt kjole.
Lørdag bød på dansker hygge med Ann-Sofie. Vi tog ud til Gourmet Viking i Newtown og fik medisterpølse og mørbrad med brun sovs og rødkål. Stedet var super hyggeligt med royale billeder og vikinge hjelme, og flæskesvær som appetizer. Maden var ikke noget at skrive hjem om, men det er en oplagt mulighed til en dansk julefrokost!
Søndag skulle der læses til eksamen - Mie har en eksamensaflevering tirsdag og Mads har eksamen fredag - men vejret var bare så dejligt så vi blev nødt til at smide os i parken med et par gode bøger og et spil yatsy.
- comments