Bussen gik fra Broome kl. 07.00 torsdag morgen d. 25. november og ankom til Exmouth natten til fredag kl. 01.00. Undervejs var der et enkelt skift ved Giralia Turnoff, hvor vi skulle med en ny bus ca. en time ind til Exmouth. Undervejs på den lange strækning fra Broome til Giralia Turnoff blev der vist film på et lille tv i bussen hvilket hjalp til at tiden gik lidt hurtigere. Vi fik set Toy Story 3, When in Rome, Bean på Ferie, Meet the Robinsons og Ghost Riders.

Første stop var på et roadhouse der hed "Sandfire". Der var så varmt! Vi havde aldrig oplevet noget lignende. Der var ingen vind overhovedet, kun bagende sol som bevirkede at der var nok 50 grader! Det føltes som at stå inde i en sauna. "Sandfire" var virkelig et passende navn.

Der var en del aboriginere med bussen og dem der sad lige omkring os lugtede ikke specielt godt og virkede meget snuskede. Børnene hoppede rundt i sæderne og stødte flere gange ind i Mads der sad ved gangen. Lidt irriterende når man prøver at sove. Der var også en stor mama som sad lige skråt bag ved Mads og hun formåede at holde alle omkring sig vågne med sin meget højlydte snorken. Og hvis hun ikke sov, så sad hun og hostede og hakkede. Virkelig hyggeligt! Det er måske ikke pænt at sige, men det virker stadig som om at der er noget hulemandsagtigt over dem. Det er selvfølgelig heller ikke så lang tid siden at de blev tvunget ind i civilisationen, og rigtig mange har svært ved at tilpasse sig selvom de får støtte fra regeringen. Lidt et trist syn.

Da mørket faldt på kunne vi spotte kænguruer og emuer i vejkanten. Desværre var der også et par stykker der kom lidt for tæt på og derfor røg under bussen, men det sker åbenbart tit og man stopper ikke op for at tjekke om dyret er dødt. Det var derfor ikke specielt rart at køre om aftenen! Ellers var det 18 timers lige landevej med det samme bush landskab uden for vinduet. Ikke særlig stor variation! Og så holdt vi tilbage for det længste godstog - EVER! Det blev bare ved og ved med at passerede i flere minutter. Vores gæt er at det nok var omkring 1 km langt!

Vi havde bestilt overnatning på Potshot Resort. Receptionen havde lukket, men de havde heldigvis husket at lægge en nøgle til os. Med os var Murray fra Irland. Han og en tysk pige ved navn Carolin ville egentlig have stået af i Port Hedland som var et stop ca. halvvejs mellem Broome og Exmouth, men Port Hedland er kun en industriby og eneste mulighed for overnatning var på et lille hotel til $200 pr. nat. Rimelig dyrt og det burde de måske have undersøgt ordentligt inden. Heldigvis lå turistinformationen lige ved siden af busstoppestedet og bussen holdt der stadig efter de havde snakket med dem, så de fik lov at tage med videre til Exmouth. Carolin fik ringet til et hostel i Exmouth og bestilt overnatning, men Murray besluttede sig for bare at ville sove på en bænk så han fik ikke bestilt noget overnatning. Det var vores buschauffør fra Giralia til Exmouth ikke helt tilfreds med, så han sagde han skulle følge med os, da han mente at Potshot havde et fællesområde med nogle sofaer hvor han kunne sove. Det vidste sig dog at der var låst om natten. Vores værelse indeholdt en køjeseng hvor den nederste køje var ekstra bred med plads til 2 personer. Vi tilbød ham derfor at få overkøjen for natten hvilket han takkede ja tak til og senere betalte med et par øl i baren.

Næste dag gik vi hen til Exmouth Visitor Center og besøget forløb nogenlunde således:

Os: "What is there to do in Exmouth?"

Visitor Center: "There is heaps of stuff to do. You can drive to XX and to XX and to XX or to XX!"

Os: "But we do not have a car. We came by the Greyhoud bus"

Visitor Center: "Ohhh…. Ehm….. Well…."

Skulle der være nogle der ikke er så kyndige i engelsk så viste det sig at alt der var at lave i Exmouth lå et godt stykke væk og da der hverken var busser eller taxaer var en bil en nødvendighed hvis ikke man ville tilbringe tiden på hostellet (Exmouth er i princippet kun 1 par gader med et supermarked, en slagter og en bager). Og siden vi skulle være der i 5 dage så det ud til at vi var tvunget til at skulle leje en bil. Greyhound bussen fra Giralia kørte kun natten mellem tirsdag og onsdag, torsdag og fredag samt lørdag og søndag. Vi var ankommet natten til fredag og kunne måske egentligt godt have tænkt os at tage af sted allerede lørdag nat igen, da Exmouth er meget øde, men bussen fra Exmouth til Giralia kørte ikke i weekenden, så vi var nødt til at blive der indtil tirsdag nat.

Lørdag gik vi derfor op til Budget Rentals og lejede en bil for en enkelt dag. Vi fik den fineste lille Hyundai for kun $60. Der er kun en vej langs kysten så det var utrolig nemt at finde vej. Første stop blev ved Jurabi Turttle center. Af navnet havde vi forventet os lidt a la et akvarium hvor man kunne se en masse skildpadder, men det viste sig kun at være fire stolper med en sejldug henover på en sandbanke og så et par tegninger af en skildpaddes liv. Vi gik ned til vandet i håb om at få et lille glimt af en skildpadde, men vi havde ikke heldet med os. Det eneste vi så var massevis af irriterende sandfluer.

Næste stop blev i Cape Range National Park, hvor vi var lige ved at snyde os uden om betaling for at køre derind. Der var godt nok et STORT skilt hvorpå der stod at alle biler skulle stoppe, men det mente vi bestemt ikke gjaldt os. Det havde vi jo ikke fået noget at vide om. Vejen delte sig i to, og på den ene vej var et lille hus og en ranger som tog imod betaling. Vi troede man kunne vælge ikke at køre ind i nationalparken, siden der var to veje, hvoraf kun den ene gik forbi rangerens lille hus. Det kunne man ikke. En ranger kom løbende efter os med viftende arme og vi forstod at vi nok hellere måtte køre indenom og betale de $11. Hos Cape Ranges Visitor Center købte vi snorkelig gear og lejede svømmefødder, hvorefter vi tog til Turqouise Bay som er et super smukt snorkelområde. Revet der ligger ud for vestkysten hedder Ningaloo Reef og det er kun et par meter fra kysten, så man kan svømme ud til det, modsat Great Barrier Reef på østkysten, hvor man skal med båd et godt stykke ud. Revet var super smukt og vi så rigtig mange flotte fisk og koraller. Turqouise Bay er ret populært fordi man kan ligge i vandoverfladen og blive ført af strømmen henover korallerne. Og man behøver ikke være nervøs for at blive skyllet til havs, da der for enden af stranden går en sandtange ud som man bliver skyllet op på, og så kan gå på ind til stranden igen. Virkelig fed oplevelse! Mie var en smule beklemt ved at snorkle, men Mads havde det som en fisk i vandet, så han tog sig en tur alene, mens Mie holdt godt øje med ham inde fra stranden. På et tidspunkt så hun ham svømme meget hurtigt ind mod stranden - han så en reef-shark ligge på sandbunde lige under sig! De er ca. 1 meter lange og ganske harmløse, men en haj er en haj. Især når man aldrig rigtig har set en så tæt på før.

Efter vores undervandseventyr hjalp vi et strandet par som også havde været med Greyhound bussen. De havde mistet deres bilnøgler og kunne derfor ikke rigtig komme nogle steder + der var intet mobilsignal derude! De havde camperet et sted i nationalparken, og efter en lille tur forbi Visitor centeret, hvor de aftalte at kunne hente en ny nøgle dagen efter kørte vi dem hjem til deres telt. Vi mødte dem senere i Coral Bay og Perth og deres nøgler var faktisk blevet fundet på stranden og indleveret, så de slap for at betale nogle ekstra omkostninger. Hvor heldig har man lige lov at være!

Efter at have afleveret bilen spiste vi aftensmad på Pinnochio, en italiensk restaurant, og igen måtte vi sande at de virkelig forstår sig på kæmpe portioner! Der var alt for meget mad, men det betød heldigvis kun at der var pizza til frokost næste dag!

Søndag havde vi booket os ind på en Glass Bottom Boat tour - et lille cruise hen over revet i en båd med glasbund samt en lille smule snorkeling for dem der havde lyst. Vi blev hentet ved vores hostel kl. 07.30. Vi var kun 6 med bussen - os, Murray, en australsk kvinde og et schweizisk par. Fordi vi var i rimelig god tid, kørte vi forbi et skibsvrag der lå på lavt vand tæt på stranden. Skibet var stødt på et rev et stykke ude, men kaptajnen havde formået at styre skibet ind på lavt vand således at alt kvæget ombord kunne enten svømme eller gå ind på land. Kvæg var meget værdigfuldt den gang, så kaptajnen modtog mange fine medaljer for hans gerning. Ved siden af skibet legede et par delfiner, og vores guide sagde at man godt kunne snorkle der, men man skulle passe på, for der var mange spidse metalstumper på skibet og det var et yndet sted for hajer at holde til. Øhh vi tror vi springer over!

Vores båd gik fra en bådrampe lidt uden for nationalparken. Her mødtes vi med 6 mere som også skulle med. Heriblandt et dansk ægtepar som var på besøg hos deres datter der boede i Perth med sin australske mand. De var også med og de var alle vældig flinke. Vi spurgte ind til om det ikke var hårdt at bo så langt fra hinanden og om hvor tit de kunne ses. De fortalte så at de skiftedes til at besøge hinanden hvert år, og at det nu var 4. gang forældrene var i Australien. Lidt en dyr fornøjelse, men det var det hele værd.

Det var helt fantastisk at kunne studere revet gennem bådens glasbund. Vi fik set en rokke, en skildpadde og en masse forskellige farvestrålende fisk. Mads tog en lille snorkeltur mens Mie iagtog fiskene og revet i sikkerafstand på båden. Turen tog ca. 2 timer og guiden var rigtig god til at fortælle og super venlig. Han var oprindeligt fra Polen og havde arbejdet indenfor marketing, men kontorarbejde havde ikke været ham så han havde skiftet erhverv til turguide og var nu meget stolt af at hans kontor var Ningaloo Reef. Desuden var han i et vældigt humør da hans ven lige var blevet far, men ikke selv var klar over det endnu. Vennen var nemlig også tourguide og befandt sig lige nu i en grotte, hvor det ikke var muligt at få fat i ham. Mens vi var ude på vandet fik han dog kontakt med vennen over walkie talkien og kunne give ham den glade nyhed. Hans egen kone var også gravid og terminen var lige oppe over, så han turde næsten ikke lægge walkie talkien fra sig.

Hele mandagen blev tilbragt ved poolen på Potshot. Der var et rigtigt lækkert sofaarrangement ved siden af poolen som vi var hurtige til at snuppe. Vi havde dog ikke behøvet at skynde os, for vi var alene derude hele dagen. Virkelig lækkert at have poolen for sig selv. Om aftenen stod den på hjemmelavet aussie bbq med kyllingespyd, majs, kartoffelrösti og hakkebøffer. Mums et måltid vi lige fik bakset sammen der. Det eneste minus var de mange irriterende sandfluer. De var overalt langs vestkysten!

D. 30 november tog vi fra Exmouth til Coral Bay. Greyhound bussen gik dog først kl. 22.30 så vi ventede på vores hostel indtil da. Check out var allerede kl. 9 så vi havde desværre ikke værelset i løbet af dagen. Morgenmaden (cornflakes og brikjuice) blev nydt på trappeafsatsen foran vores dør. Efter vi havde checket ud og afleveret vores tasker i opbevaringsrummet gik vi op og slængede os i sofaerne ved siden af poolen. Der var lækker solskin så det var ikke dårligt at tilbringe ventetiden der med et par afstikkere til poolen en gang imellem. Efter frokost surfede vi lidt på internettet og så et par afsnit af How I Met Your Mother (TAAAK Kasper!!). Kl. 20.30 hentede vi vores tasker og sad en time foran receptionen og spillede spil på Mads' mobil indtil vi skulle ned til Visitor Centeret hvorfra Greyhound bussen gik. Udover os og vores irer Murray var der en tysker, Carolin, og en hollænder, der også var med bussen fra Broome og en enkelt australier. Den ene tysker Carolin og Murray skulle også af i Coral Bay. Første tur gik fra Exmouth til Giralia Turnoff hvor vi skulle skifte bus. Turen tog ca. 1 time og bussen var iskold så det var en meget lang time! Ved Giralia Turnoff ventede vi en halv time før den anden bus kom. Det var en helt fantastisk smuk nat. Helt stjerneklart og vindstille. Det eneste lys der var i miles omkreds var lidt lys fra den Greyhound bus vi ankom med. Man følte sig utrolig lille når man stod på den øde, mørke landevej og kiggede op på de mange stjerner. Folk stod og hviskede fordi de ikke kunne få sig til at bryde stilheden. Helt fantastisk.