Koncerten i Opera Huset var kl. 20 og foregik i den største af salene - koncert salen. Den kan huse 2679 gæster hvoraf 2100 er placeret foran orkesteret og de resterende sidder bagved. Vi var placeret lige bag orkesteret. Vi troede det ville være lidt mærkeligt kun at kunne se ryggene på de fleste musikere, men det viste sig at være rigtig gode pladser da vi kunne se dirigentens mimik og havde første parket til de store pauker (Timpani) og de andre slag-instrumenter (percussions: Triangel, tamborin, KÆMPE tromme, en gong og et par andre instrumenter som vi ikke aner hvad hedder). Det var vældig underholdene at følge med i hvordan de undervejs stemte de store trommer og virkelig levede sig ind i musikken. De stod og hoppede og dansede for at kunne komme ind på det helt rigtige tidspunkt. Der var i det hele taget rigtig god stemning. Et par stykker af dem der spillede kontrabas stod på et tidspunkt og grinede til hinanden og man kunne virkelig se at de nød at spille. Dirigenten var et helt kapitel for sig. Det var en estonisk/amerikansk gut ved navn Kristjan Järvi som virkelig levede sig ind i musikken og var helt forpustet bagefter. Der kom også et par lyde fra ham undervejs når der virkelig var knald på. Han virkede bare til at være i rigtig godt humør og havde endda overskud til at smile og blinke til de forskellige musikere der sad tættest på ham. Han var virkelig en fantastisk oplevelse.

Selve interiøret af Opera Huset fandt vi en smule skuffende eller i hvert fald slet ikke som vi forventede. Det virkede ikke så storslået som det udvendige design ligger op til. Sæderne var blandt andet i lilla stof som bare faldt helt ved siden af! Men det var en kæmpe oplevelse og der var vældig god lyd. Selvom vi sad lige bag slagtøjet overdøvede de slet ikke de andre instrumenter.

Der var to set. Første set bestod af et 5 minutters stykke: PYOTR ILYICH TCHAIKOVSKY (1840-1893) The Snow Maiden: Dance of the comedians, og et 42 minutters stykke: LUDWIG VAN BEETHOVEN (1770-1827) Violin Concerto in D, Op.61 - en violin koncert med den franske violinist Renaud Capuçon. De første 5 minutter var super gode for der var hele orkesteret med og der var masser af tempo. Den lange violin koncert havde ikke nær så meget tempo og føltes til tider lidt langtrukken, da der ikke var nær så mange instrumenter med. Men violinisten var vist vældig populær blandt publikum for han var inde og bukke 6 gange fordi publikum blev ved at klappe. Så begynder hænderne altså at blive lidt ømme.

Efter en 20 minutters pause (interval) blev der spillet et fascinerende 33 minutters stykke: IGOR STRAVINSKY (1882-1971) The Rite of Spring. Det er en ballet som består af to dele: Part 1 - L'Adorationde la terre (Tilbedelse af jorden) og Part 2 - La Sacrifice (ofringen). I det lille hæfte vi fik udleveret med info omkring koncerten stod der at The Rite of Spring ved premieren i Paris i 1913 nærmest startede et oprør fordi den var så forskellig fra alt andet klassisk musik til denne dato og premiere datoen i 1913 er derfor meget vigtig for moderne musik og gjorde komponisten kendt på både godt og ondt og meget succesfuld. Balletten starter med en fagot solo som skulle symbolisere foråret, der skubber sig vej gennem den frosne jord. Det var et rigtig imponerende og vældigt bombastisk stykke og netop fordi der skete så meget fandt vi det en del mere interessant end det laaaaange violin stykke fra første set som vi til tider syntes var lidt ensformig.

Det var virkelig også underholdende at iagttage Tuba-spillerne. På et tidspunkt kunne man se at de sad og hoppede i stolen og pustede i tubaen for at være helt klar, hvorefter det eneste de skulle var et enkelt lille TRUUUT (så lille som det nu kan være på en kæmpe tuba) og det var så det i denne omgang, så kunne de slappe lidt af igen. Det var lidt morsomt at overvære.

Da koncerten var ovre fik dirigenten skiftevis de forskellige musikere til at rejse sig op og bukke for publikum. Da han ville have oboerne til at rejse sig, troede den ene tuba spiller at det var tubaerne dirigenten pegede på, så han rejste sig op for hurtigt at sætte sig igen da det gik op for ham at han havde taget fejl. Lidt morsomt.

En helt fantastisk oplevelse og vi glæder os til næste lørdag hvor vi skal på gratis rundtur i Opera Huset.