Nyt på bloggen, nu til et tropisk paradis.
Jeg fortsætter hvor jeg slap sidst, lige efter afskeden med Marina og Cathrine. Tænkende over alle de gode stunder den sidste uge og forventninger om den næste, gik jeg ned ad den stejle sti til hovedvejen og fangede en bus østpå. Foran mig ventede ukendt land, den caribiske kyst, og jeg var godt spændt.
Efter nogle timer ræsende rundt i bjergene nåede vi endelig kysten og byen hvorfra bådene sejler ud til Bocas del Toro. Jeg var dog uheldig at misse båden som de andre fra bussen tog, så jeg måtte vente 45min til næste båd. Da den endelig kom, nåede vi blot 15 min ud fra kysten før motoren døde og vi var strandet i ingenting. Efter nogle opringninger fik kaptajnen fat på en anden båd, der efter lang tids venten endelig kom og reddede os og sejlede os de sidste 30min ud til Bocas. De 4t transport den dag blev til 8, som det var sket så mange gange før.

Bocas var ganske anderledes end mine forestillinger, men sådan er det jo ofte. Utrolig mange turister og ikke meget end fest og glade dage hele natten og på stranden og sove tømmermændene ud. Til gengæld var det utrolig sjovt at løbe rundt i byen og opleve de lokale, som er virkelig anderledes end fastlandet. De snakker her en form for engelsk, til tider svær at forstå. Langt de fleste nedstammer fra afrikanske slaver og har derfor også et karakteristisk vestafrikansk udseende.
Efter en enkelt nat på hovedøen besluttede jeg at tage ud til en mindre ø, Bastimentos, for at besøge to hollandske venner og tage med dem på stranden.
Jeg tog en båd over til Bastimentos og gik tværs gennem øen og nåede over på den anden side efter en times vandren rundt i tropisk skovlignende terræn. På den anden side var der vilde strander med mangrove skov helt ned til stranden og palmer hængende ud over vandet - ganske uberørt.
Jeg mødte Florian og Llana på en strand, men da vejret ikke var specielt godt (læs skyet og en 30 grader), besluttede vi hurtigt at forsøge at hyre en båd der kunne sejle os ud til nogle gode snorkeling-spots. Det lykkedes os og snart fandt vi os selv liggende i vandoverfladen og lede efter fisk og koraller. Første spot var lidt skuffende, men spot nr 2 var fantastisk med koraller i kun 3-4 meters dybde og en del fisk. Derudover opdagede jeg en gigantisk krebs, der fik selv vores kaptajn til at hoppe i og se den.
Turen tilbage til Bastimentos var også seværdig og bragte gode minder fra en lignende solnedgang på en båd i Venezuelas jungle sidste år.
Efter at have fået lidt til mavsen og hygget på Florians og co's hostel, tog jeg en løbetur rundt på øen, som faktisk ikke var ret stor. Jeg nåede tilbage, lige i rette tid til at nå den sidste båd tilbage til hovedøen.
Jeg besluttede ikke at blive mere end 2 nætter, da mange eventyr lå forude, med en relativ stram tidsplan.

Tidligt næste morgen fangede jeg en båd ind til fastlandet som heldigvis ikke gik i stå på halvvejen. Bus til den næste store by hvorfra der gik en direkte bus til San Jose, Costa Rica. Mit mål var at se at par ting i Costa Rica og blot blive et par dage, men eftersom jeg spenderede længere tid i Panama end ventet, følte jeg mig nødsaget til at køre lige igennem og komme videre til Nicaragua. Det var nok en god idé, for mine penge havde godt nok ikke rakt langt i det land.

Jeg nåede Liberia, et par timer fra grænsen til Nicaragua, lige efter bogen og tog straks videre næste morgen. Inden 10 stod jeg ved immigrationen og fik stemplet passet. Her blev jeg for første og sidste gang taget ved næsen.
På vej hen til immigrationen til Nicaragua bliver jeg opsøgt af en fyr som udfylder mine immigrationspapirer for mig og herefter vil have $2 for det. Jeg ved ikke hvordan han fik mig overtalt til at betale, for jeg vidste jo godt at papirerne var gratis inde i den officielle bygning..
Jeg kom dog over grænsen i fin stil og trådte brat ind i en helt anden verden.
Mere om det og meget andet i næste blogindlæg. Stay tuned!