- jeg er stadig sulten.. Denne gang er det ikke fordi jeg faster, men af en helt anden årsag..
(det er nu der ruller en skærm ind med - 5 dage forinden)
At stemme er enhver danskers pligt, så med et folketingsvalg for døren (go rød go!) var der stemning for en tur til Dar Es Salam halvt organiseret af skolen. Fra havnen (hvor afrikanernes rejsemanerer kunne ses. Det er virkelig utroligt, hvad de kan bære på hovedet. De må være en eller anden form for evolutionær udvikling med en ekstra tyk hjerneskal. Køleskab - intet problem, fladskærm - intet problem, 3 kæmpepapkasser - nærmest en leg!)

.. nå men fra havnen i Stonetown foregår det med (psyko)båden til Dar Es Salam. Der var noget med, at det var en god idé at tage en søsygepille - jo jo men det der med søsyge, køresyge osv. det var jeg jo vokset fra. Så jeg lagde mig til at sove med go mavefornemmelse - hvilket jeg bestemt ikke vågnede op med. Ca. 40 minutter senere haglede sveden af mig, min mave lavede saltoindsamlingstuboshow og jeg havde det bare rigtig rigtig skidt. Efter i 20 min. at have siddet med håbet om bedring forsvandt det dog i takt med mængden af sur spyt, der føltes som om det var kommet op helt nede fra galdeblæren og i større og større mængde indtog hele min mund. På vej ud til toilettet efter i ikke-oprejst-position at have slæbt mig ned af mellemgangen lavede jeg dog et lille ophold ud over rælingen. Denne position forlod jeg ikke de næste halvanden time. Mange ting fra mit liv i Afrika vil jeg huske resten af mine dage, men er simpelthen helt sikker på, at der ikke er noget, der vil printe sig så godt fast på min nethinde som Tanzanias kyststrækning. Jeg er i tvivl, om jeg nogen sinde før har koncentreret mig så meget i halvanden time - en koncentration der vel at mærke gik til ligegyldigt jord i horisonten! I land kom jeg da og efter et par dage forsvandt søsygekvalmen da også!
En fed feature i byen lørdag aften var Tanzania-Algeriet fodboldlandskamp, som vi var inde at se som VIP på det nationale stadion med plads til 60000 tilskuere. Med fare for at lyde racistisk, hvilket I godt ved jeg ikke er, må jeg fortælle, at vendingen sort af mennesker har fået en helt ny betydning for mig. 40000 vilde og entuasiatiske tanzanianere samlet på et sted!! På trods af en dansk landstræner var spillet ikke prangende, men oplevelsen var så god som en fodboldoplevelse kan være! Inden fodboldkampen skulle maven fyldes op, hvilket vi havde gjort på en lokal restaurent..

woups note til mig selv og til alle andre i Dar Es Salam - gå ALRIG derind igen! Denne restaurant nedlagde 30 ud af 38 mennesker. Mig selv inklusiv, så i top i hvert fald 4 af mest ydmygende oplevelser i hele mit liv, måtte jeg søndag efter en god dag i afrikansk kirke, marked og dejlig stemning, smide min kiks og m&m's på disken i et kæmpe stort bilka-alike supermarked, stjæle en vand, idet jeg ikke ænsede jeg havde den under armen, fremkalde en pose og brække mig hele vejen ud af butikken. Og med sølle rester hele vejen ned af hagen, solbriller der sad ca. alt for lodret på hovedet pga. den velkendte opkast-bevægelse, tårer der trillede (hvilket åbenbart sker, når man kaster op) og med den lille sorte pose måtte jeg brække mig uafbrudt under en hel shoppingcenter lang gåtur, fordi toiletterne lå i den anden ende - som eneste hvid vel at mærke.. ikke fordi man lige kan skjule sig i mængden der! Los Probs fortsatte og turbosightseeren gik i backgear og lå på sit hotel og sov resten af dagen væk. Vikingen var såret - men ikke desto mindre fik jeg det bedre af at sove. Mandag blev brugt på at stemme, se centralbanken, finde yoghurt og indtage dette samt rejse hjem igen. Med mere viden i bagagen røg søsygepillen ned og jeg sov hele turen indtil jeg vågnede op ved at en mand med et somaliansk udseende prikker mig på skulderen og siger "Welcome til Zanzibar" (der selvfølgelig blev sagt på en måde, som var han revet ud af Pirates og the Carribien) (og det er ikke engang løgn!) i hvert fald åbner jeg øjnene og det syn, der møder mig får postkort og det billede uden på forrige blog til at ligne en dårlig karikaturtegning. Wauw.. velkommen til mit hjem og min ø!
Nu 4 dage senere har jeg været glad for, at der har været vand i toilettet, min appetit er stadig ikke helt i top, hvilket medfører en vis form for fornemmelse af sult! - så.. jeg er stadig sulten!

Som bonusinformation kan jeg melde (og dette er kun for de særligt intereserede), at jeg den seneste uge har været ude af se et landbrug på Zanzibar, hvor en skovl, en pind og de bare næver er alt rigeligt for at køre sådan en forretning. Vi har haft besøg af tre drenge, som studerer på universitetet, som vi kunne diskutere med og udspørge om fx religion, demokrati og den vestlige verden. Haft en kvinde ude, som ikke har flere penge til sin uddannelse og som håber vi vil støtte hende. Spillet volleyturnering (hvor jeg vandt selvfølgelig!) været ude at snorkle i helt og aldeles uklart vand, løbet to gange til egen morgentræning (mit mål er at komme hjem uden 6 ekstra kilo), forøget min swahilikunden med 70 %, hygget med pigerne og skal i morgen begynde med dykkercertifikat - og jeg glæder mig!