Når jeg kigger mig i spejlet begynder jeg at ane revner (ikke rynker), men revner omkring mine øjne. Smilerevner. Jeg er i tvivl, om det er af at smile af alle de små søde børn, eller om de sidste 14 dages fantastiske oplevelser er skyld i det. En helt forrygende adventertur på fastlandet er overstået og har beriget med et bredt spektrum af oplevelser. Her er et (kort!!) oprids:

Dar Es Salam fik i alt skænket 2 dage, hvor jeg bl.a. spiste 8 naarnbrød, plyndret hvert et marked - jeg elsker markeder!! (og nej det er ikke skrammel jeg køber!). Forsøger at begrænse mig, så min lejlighed ikke kommer til at ligne en forvirret bod i Bazar Vest! Var til udstrækning (hvilket er blevet noget så fancy efter det har fået navneforandring til yoga), dog vil jeg sige, at når man ser solnedgangen ud over det indiske ocean og ser ind på Dar Es Salam kan jeg godt tvinges til at stå i en eller hamsandwichsoldiersolhilsenspose og næsten nyde det. Biografen fik også et besøg. Det var noget af en kulturforvirring at gå fra kaos og kangaklædte kvinder til at stå ved siden af (en dog lidt stiv) Brad Pit, Justin Timberlake og fuglen Blue. Det var dog ikke længe vi fik lov til at stå i Hollywoods verden, inden vi blev trukket ind i Vor Herres. I sal nr. 2 havde missionen Harvest gudstjeneste i de røde biografsæder - hvilket jeg selvfølgelig skulle opleve. En del hallelujaer senere blev der sagt, at alle nye i missionen skulle sætte sig ned på forreste række. Jeg faldt lige et par centimeter i sædet og forsøgte at skjule mig bag min lille folder, indtil jeg kiggede op og nærmest fik øjenkontakt med 100, der kun kiggede på mig. Hvad? Her plejer jeg da at være? Eller.. hvorefter jeg pænt måtte slæbe min hvide bag ned på forreste sæde til offentlig skue og nærmest være forsanger til lovsangene!

En dag senere, da højskolen stødte til Dar begyndte vi den sande tur.

Bustransporten i Tanzania er værd at nævne, og jeg har nu prøvet et par af slagsen. Første tur var med en bus fra ca. 200 før kristi fødsel, der hverken ejede støddæmpere eller sæder, der var mere end en kvart negernumse bred (hvilket svarer til en halv Louise-numse). Ruderne var lavet af grumset plastik af en halv centimeters tykkelse, hvilket gjorde Tanzania en del mere beskidt end det egentlig er! Det der med ruder er de generelt bare ikke så god til i deres busser. En nat skulle vi køre med en lokal natbus på lokale bjerggrusgrave (veje). 4 timer i en blanding af tekopperne og det gyldne tårn i tivoli. (tak køresygepille tak!). Jeg sad på bagerste sæde ved vinduet klemt af en masse lokale. Vinduerne kunne ikke lukkes og det er alligevel okay koldt 2000 meter oppe i bjergene kl. 04.00, så jeg snoede hele mit halstørklæde rundt om mit hoved, så kun mine øjne var frie, hvilket resulterede i, at folket fra højskolen glemte, det var mig og sendte ikke vand ned til mig eller fortalte mig, hvornår vi skulle af. En meget spændende bustur og 4 timers total tildækkelse jeg aldrig glemmer. Sidste bustur var luksus og første klasse, hvilket resulterede i pels på sæderne og stewerdesser, der uddelte sodavand og kiks. Er det noget, der kan arrangeres på Ørnhøj-Herning på vej til Nøvling?

Kanp så meget luksus ved lastvognstransporten. En åben lille lastvogn, hvor 14 backpacks, daypacks og mennesker "nemt" kunne presses ind. Det blev en time på kanten af en bøjle til lasten, hvor der var vigtigt med advarsel før et lille bump! Solbrillerne blev ikke taget på pga. solen, men derimod alt det røde støv der virvlede rundt. Efter turen var vi alle helt røde, både tænder, tøj og øjne - men bad er opreklameret! I hvert fald så længe jeg ikke lugter af Afrika, men bare af KlammoLouise. Mon europæere lugter på en bestemt måde? Det er virkelig ikke for at være snerpet, men (størstedelen af) afrikanere lugter bare på en bestemt måde. Er dog nået til enighed med mig selv om, at det kunne have noget at gøre med badefaciliteterne.Vi boede i en masailandsby, hvor de skulle gå 10 km. for at komme i bad - hvilket også godt kunne have indflydelse på min lyst til lige at tage en hurtig skyller! I masailandsbyen slagtede, parterede og stegte vi en ged samt blev tilbudt godbidden af geden = At drikke tilberedt gedeblod! - hvilket by the way er helt okay at takke nej til. Det kan i hvert fald ikke anbefales og medfører petriakalske sammentrækninger i din hals og smagen af ged i ca. 2-7 timer efter! At sove i en masailandsby midt på savannen i telt er også noget andet end Mørkholt Camping ved Vejle.. og man skal lige vænne sig til at falde i søvn til lyden af hyæner! Man ved aldrig, hvad der er derude!! Men masaierne gik og holdt vagt.. - bare rolig Louise. Manden derude i den blå og røde kjole, der bærer en 10 cm. lang kniv, der ikke engang må ligge i en håndværkers bil i Danmark.. han skal nok både slå hyenerne og løverne ihjel, der kommer. Heldigvis ingen løver den nat, men kun et par gazeller!

En anden nat vågnede jeg ved lyden af en meget høj, mærkelig og udefinerbar lyd, kiggede op og så et stort sort kattedyr på størrelse med en lille labrador uden for mit telt. (og det er altså rigtigt!!!) Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad det var for et dyr, men mit bedste bud er en panter (!!?!). (!!?!)
Der var også nætter, hvor jeg næsten ikke sov. Jeg fryser aldrig, men en nat havde jeg det dog usædvanlig koldt og fik ikke varmen på trods af, at jeg iklædt mig mit Michellinmands-kostume i form af alt mit tøj. Note til mig selv: Min fantastiske sovepose er god, lille, luftig og handy, men dog lidt for kold, når den går ned til + 16 grader og temperaturen om natten var 8 grader.

Det der med toiletvaner er noget man skal tænke over, når det er 8 grader uden for. Hvilket for resten er noget man generelt skal tænke over, når man fx hiker 9 timer 3 dage i streg, kører rundt mellem løver eller er på bustur i 11 timer med kun et stop! Det gælder om at komme "på toilet," når muligheden byder sig, om det så er ude midt på savannen, på en hovedvej, en groet bjergskråning eller lign. De japanske luksustoiletter er langt væk lige nu og man vænner sig til lidt af hvert. Så pas på og kig, hvor I går, hvis I har mig på besøg og der er kø til toilettet!

De første 4 dage brugte vi på at hike i Usambara Mountains. Herlige dage, super smuk natur, søde mennesker og børn med radarsyn. Pludselig ud af ingenting kunne vi høre små børn, der råbte af deres og søskendes lungers fulde kraft "PIG A PICTURE!!" Muligvis den mest hørte sætning de sidste mange dage. Ingen børn i en omkreds af en kilometer, men alligevel så spotter de et kamera og vil gerne smile til den lille spændende firkant. Tro det eller lad være, men faktisk har jeg ikke taget så mange billeder på denne tur. Mit kamera har svært ved at følge med de 40 spejlreflekskamraer, der har været på samme tur som jeg, og desuden kan det slet ikke fange virkeligheden som den er. Aldrig i mit liv om jeg har haft så fantastiske naturoplevelser. Afrika er uden tvivl det smukkeste, jeg har set i hele verden! Stjernehimlen ude, hvor intet lys er - Waou! Og solnedgang med Killiemanyaroved solens side - waou! At gå i verdens største Valley og se de kæmpe bjerge på hver sin side. Kigge ud over et krater der er dannet, hvor du bare ser 600 meter ned, fordi en vulkan er faldet sammen. En savanne, hvor 3 giraffer går. Jeg er uden ord! Efter dagene i Usambara mountains var vi på 4 dages safari i Rift Valley, Ngorongoro krateret og Manyara Lake, hvor vi seks og seks fik en chauffør. Og jeg siger jer - Det var real life Løvernes konge. Jeg så dem alle!! (det eneste jeg ikke så var en lopard). Elefanter, giraffer, løver, gnuer, bøfler, bavianer, aber, næsehorn, flodhest, en gepard, hyener, flamingoer, gazeller, antiloper osv.. ALT! Og bare at være midt i blandt det. I top tre af safarioplevelser var, da vi så en treklatrende løve (meget sjældne), en elefantfamilie på ca. 14 elefanter der i lang tid gik rundt om os. Så tæt på bilen, at vi havde kunnet røre dem. Vi måtte hverken hviske eller tage billeder. Det var en kæmpe stor oplevelse og havde vildt ondt i maven. Et kæmpe stort og stærkt dyr, der til hver en tid ville kunne smadre bilen og os ved lige at stejle og svinge snablen! - Zebraer er for resten mit yndligsdyr! Smukke! En anden stor oplevelse var, da vi lige pludselig stod midt i det øjeblik, hvor Mufasa bliver dræbt af de voldsomme gnuer og Simba løver imellem dem og leder efter sin far. (tror ikke jeg overdriver) men 500 gnuer tonsede rundt om os. Så voldsomme og stærke med høj fart og kraft. Det var så fedt. Man kun mærke, hvordan jorden blev påvirket af de mange dyr, der bare løb og løb. Jeg elsker safari! Men før jeg vidste af det, var det slut og jeg var færdig med at spise muggent toastbrød og udtørre min mund med peanutbutter. Tilbage til Dar Es Salam, hvor turen blev rundet af med brunch på Hilton, hvor overspisningen fik lov at blomstre med 7 tallerkner. Vi spise Hilton tom for brød, ananas, vafler, marmelade, tomater og passionsjuice! - og jeg var mæt helt til aftensmad!! Mæt af oplevelser ? Det er jeg ikke endnu..