Singapore er et spøjst land. Så moderne med bygningerne, der tårner sig op. Men alligevel også så gammeldags med alle de gamle bygninger og templer, der gemmer sig mellem alt det moderne. I går (29/2) prøvede at komme tidligt op, så jeg kunne komme afsted inden det blev varmt. Der var dog en ting jeg ikke havde taget højde for i min planlægning. Aldrig har jeg set så lille en morgenmadscafé. Der var 8 siddepladser. Det er altså ikke meget, og slet ikke når det skal dække to hoteller. Jeg var dog heldig. Der var en som gik kort tid efter jeg kom, så jeg behøvede ikke at vente alt for længe på en siddeplads. Jeg startede med at gå til Fort Canning Park. En park fyldt med historiske landemærker og smuk natur. Det er også et populært sted til afholdelse af koncerter og festivaler. Sidst nævnte gjorde at en stor del af parken desværre var lukket af.

Det er en lille grøn oase i midten af Singspores business district. Parken ligger på en bakketop, så det luftede lidt. Ellers havde deg simpelthen vlret for varmt at gå rundt. Da jeg var nået en halv omgang i parken tog jeg lige en afstikker til et nærliggende hindu tempel.
Sri Thendayuthapani Temple blev bygget i 1859, og blev erklæret et nationalt monunemt i 2014. Det havde samme flotte farveringe indgangsparti, som det jeg så i Kuala Lumpur. Efter et stykke tid begynder de lidt at ligne hinanden. Derfor gik jeg ikke ind i templet. Min tempelkvote var ved at være fyldt. I stedet gik jeg tilbqge til parken, og gik den sidste halve omgang tilbage til hovedindgangen. På vej ud af parken mødte jeg Willie igen igen. Singapore er skræmmende lille! Efter alle templerne var det tid til at besøge en kirke. St. Andrews Cathedral er Singapore's største katedral. Den skilte sig ud blandt alle de moderne bygninger med sin hvide facade, mosaikvinduer og høje spir.

På vej tilbage til hotellet var der lige tid til en donut-pause. Man skal jo ikke glemme hyggen. Det blev til en kort air con-pause på værelset før jeg var tilbage ude i varmen. Næste mål var i stik modsatte retning af dagens første etape, men målet mindede om hinanden. Endnu et tempel. Faktisk hele 2 templer. Første tempel var Sri Mariamman temple. Singapore's ældste hindu tempel, som blev bygget i 1827. Hovedindgangen var igen farverige, men jeg blev godt nok skuffet over den indvendige del. Her var slet ikke lige så farverigt og imponerende, som der havde været i de andre templer. Så jeg kom hurtigt ud igen og gik videre til næste levende billede Buddha Tooth Relic Temple. Det skulle vise sig agmt være en noget kompliceret sag at komme derind. Her skulle man oplyse navn, telefonnummer og ID nummer. Man skulle skrive klokkeslæt og have taget temperatur. Faktisk skal man de fleste steder have taget temperatur pga. COVID-19. Reelt set kan de ikke bruge temperaturmåling til andet end falsk tryghed. Jeg har 3 gange fået målt min til 34,5 grader. Hvis det er rigtigt, så er der jo noget helt galt med mig!

Til sidst blev varmen for meget og jeg søgte tilflugt ved hotellets pool. Her brugte jeg resten af eftermiddagen på at slappe af. Jeg faldt måske i søvn i solen. Jeg blev i hvert fald lidt rød på ryggen, men så er alt jo bare som det plejer. Længe leve rødhårede og sensitiv hud. Jeg gik endnu en gang en aftentur. Singapore er altså flottest fra solnedgang og efter. Jeg købte en sandwich jeg kunne spise i havnen, mens jeg nød udsigten. Derefter gik jeg mod Helix Bridge for at se hvordan den så ud med lys. Alt her er på en eller anden måde dekoreret med lys. Selv træerne har lyskæder. Når nu jeg var i nærheden kunne jeg jo lige svinge forbi Gardens by the Bay og få en juice. De laver altså rigtig god juice! Det er lige før deres friske appelsinjuice er lige så god, som den jeg får på Kreta. Og den er altså god! På vejen hjem gik jeg forbi Merlion, så jeg også fik set den med lys i. Der er 2 sidder af Singapore. Der er er den du ser om dagen i den bagende sol, og så er der den du ser om aftenen med alle lysene og den kølige brise. Jeg er ikke et sekund i tvivl om hvilken en af dem jeg foretrækker.

Efter et par dage her i Singapore har jeg lært min lektie. Det er simpelthen for varmt om dagen til at lave andet end at slappe af, gerne i nærheden af noget vand. Så i dag (1/3) tog jeg til Sentosa Island. Det er en menneskeskabt ø fyldt med diverse forlystelsesparker og resorts. Jeg tog metroen til havnen, og i stedet for at tage toget hele vejen til Sentosa, benyttede jeg mig af deres boardwalk. Jeg har 2 velfungerende ben, så dem kan jeg jo lige så godt bruge! Det første man bliver mødt af på Sentosa er et Lalandia lignende område. Ment på den måde at der er en masse restauranter klemt ind i mellem en masse mødeaktiviteter. Alt fra vandland til legeplads. Jeg gik hurtigt igennem og om på den anden side. Det har ikke udelukkende været en stranddag. Når nu jeg var der, så skulle jeg da også se hvad ø'en havfe at byde på. Første stop var Fort Siloso Skywalk. Broen førte hele vejen over til Fort Siloso. Et restaureret fort som sammen med 12 andre udgjorde Fortress Singapore i 2. verdenskrig. Det blev en kort tur rundt. Jeg kunne høre stranden kalde. Der var 3 strande. Den første jeg kom til var Siloso Beach. Det må være hovedstaden. Det var her alle butikkerne, restauranterne og strandbarerne lå.

Det var en lækker strand, men ikke stedet for mig. En generel ting, som gælder for alle 3 strande. Aldrig har jeg set så mange skibe! De lå i havet lige udenfor øen. Hundredvis af store tankere. Det ødelagde lidt hele idyllen. Næste strand var Palawan Beach, som er kendt for sin hængebro ud til en miniature ø. Palmetræer, turkisblåt vand, og fred. Det her var mit sted. Jeg fandt et sted i skyggen på den lille ø, og skyndte mig ud i vandet. Det var overraskende koldt, men også dejligt forfriskende. Øen jeg lå på var ikke længere væk end man på max 1 minut kunne svømme ind til den rigtige Sentosa ø. Her brugte jeg et par timer på at svømme og slappe af under palmetræerne. Det var som at være i paradis. Kun ødelagt af den gruppe asiatiske kvinder der havde taget en karaokemaskine med. Hvem tager en karaokemaskine med på stranden?? Det kan da ikke være normalt? Det er grænset hvor mange fortolkninger af Celin Dion man kan høre. Så jeg gik videre til 3. og sidste strand Tanjong Beach. Den var mere ødet end de 2 andre. Der var dog en strandbar. Og ud fra aldersfordeling og musikvalg, så måtte det være partystranden.

Jeg var ikke i festhumør, så jeg vebdte om og gik tilbage. Hele vejen tilbage til Siloso Beach hvor jeg fandt en isbod. Det var tiltrængt med en forfriskende is. Jeg kunne mærke at jeg havde fået sol nok for i dag, så jeg satte kurs hjem. I "lalandia-området" fandt jeg en der lavede milkshakes. Sådan en kunne jeg da godt lige finde til at drikke ind jeg forlod øen.

Nu er jeg endelig kommet hjem. Jeg var lige ved at tro at jeg skulle gå hele vejen. Da jeg kom over broen, og ville købe en metrobillet, så ville maskinerne ikke tage imod mine penge. Jeg prøvede på 3 forskellige. Jeg var lige ved at blive en smule aggressiv. Som et sidste besøg vekslede jeg nogle sedler 7/11 og prøvede en sidste gang. Heldigvis lykkedes det i sidste forsøg! Det er første gang jeg ikke har været gode venner med deres metro. Generelt virker metroen i Thailand, Malaysia og Singapore væsentligt mere moderne og bruger venlig end den vi har i KBH. Jeg har været imponeret hver gang, jeg har skulle bruge den. Altså lige undtagen i dag.