Øv øv øv. Igår var det blevet tid til, at min gode veninde, Irena skulle vende næsen hjem mod Danmark. Jeg er så glad for, at hun besluttede sig for, at komme og besøge mig, og jeg håber, at hun nød det, lige så meget som jeg gjorde. Det var 3 skønne uger, og her kommer så lidt om, hvad vi lavede i løbet, af den sidste uge, hvor vi tilbragte tiden i Brisbane.

Vi bestilte billetter til en to-dages tur til Fraser Island, så søndag morgen d. 12/1 klokken 07.00 blev vi hentet af vores 4W bus og det meste af turen der op gik egentlig bare med at sove. Da vi ankom til øen, skulle vi køre et godt stykke på den laaaange motorvej... Af sand. Fraser er nemlig verdens største sandø og der er ingen "rigtige" veje.
Det første stop, var ved en høj klippe hvor vi skulle gå op, og så var der bare en helt fantastisk udsigt så langt øjet rakte.
Da vi kørte tilbage mod vores resort, stoppede vi et par steder, bla ved nogle regnbue klipper hvor sandet var en masse forskellige farver, og ved et gammelt skibsvrag, der er rigtig populært blandt turister. Så her fik vi taget en maaaasse billeder, men synes nu ikke det va synderligt interressant. Vi fik også fortalt en masse om øens historie hvilket var helt spændende. Det meste i hvert fald. ;-) Det sidste stop var ved en lækker kilde med dejlig køligt vand hvor, at hvis man lagde sig ned og "gik med hænderne" blev ført afsted af strømmen. Krokodille-gang kaldte vi det også.

Næste dag sod Irena og jeg op klokken lidt i 5 så vi kunne gå ned til stranden, og se den smukke solopgang. Det er virkelig naturen i alt sin pragt, og sådan noget kan jeg nu aldrig blive træt af.
Efter mogenmaden skulle vi køre et godt stykke ind midt på øen. Her skulle vi ud og vandre ca. en halv time gennem regnskoven. Det var lige mig, men jeg har til gengæld aldrig set Irena gå så hurtigt, selvom jeg nu egentlig også tror, at hun syndes det var lidt spændende - trods krybdyrene. Det var ikke fordi vi fik set synderligt mange dyr, men et par store firben, en enkelt slange og nogle flotte fugle blev det da til, og hvis der endelig havde været flere, så kan man da godt være sikker på, at den store flok med hysterisk råbende engelske unge havde skræmt det hele væk.. -.- Vi stødte forresten også på utrolig mange aggressive myg, og da jeg to dage efter talte mine myggestik, nåede jeg frem til 5 på den ene arm, 11 på den anden, 11 på det ene ben og 12 på det andet, i alt 39 stk, så det var bare super rart og så fandt jeg da også ud af, hvordan det er at leve som nålepude for en tid..

Efter vores vandring, skulle vi hen til øens største sø og det var bare så lækket! Sandet var kridhvidt og vandet der var fyldt med eucalyptusolie fra træerne, så ens hud og hår blev fuldstændig blødt.

Bagefter var det ellers bare tilbage til Brisbane igen efter en rigtig hyggelig tur der helt sikkert var pengene værd!

Om onsdagen skulle vi så noget som især Irena havde glædet sig helt vildt til, nemlig Australian Wildlife Zoo, også kendt som Steve Irwins Zoo. Vi stod tidligt op, så vi kunne være der allerede klokken 9 om morgen når de åbnede, og så rendte vi ellers bare rundt og så på det hele. Klokken 12 så vi det store Australian zoo show. Det involverede både en masse fugle, alligatorer og selvfølgelig Steve Irwins yndlingsdyr krokodillerne. En af vores favoritter til gengæld var kænguruerne, der pga. den daglige kontakt med mennesker næsten var helt tamme. Åååårh de var så søde altså, og der blev i hvert fald klikket godt igennem med kameraet. Vi fik derudover taget billeder med en dejlig koalabjørn, som jeg var liiige ved at nuppe hjem! Irena fik også taget billeder med bla, to krokodilleunger og en stor og flot tiger, så der er da noget at hænge op på væggen derhjemme nu! Lidt senere på dagen begyndte vi at undre os lidt over, hvor alle menneskerne var blevet af. Det viste sig så, at tiden var fløjet afsted, og klokken allerede var ved at være 17 og zoo'en dermed lukkede. Desværre.. Vi kunne nu sagtens have brugt et par timer mere derinde, så helt klart en rigtig rigtig fed dag, og vi gik derfra med en stor facination af "krokodillejægeren" Steve Irwin, da de vikelig gør stor dyd i, at ære hans navn og frygtløse væsen.