Profile
Blog
Photos
Videos
Onsdag morgen lagde vi ud med "to-mands" river rafting. Iført to skiundertrøjer, en fleecetrøje, sokker, 'vådsko', verdens tykkeste våddragt, hjelm og jakke hoppede vi om bord på den lille bus der skulle fragte os til startstedet. Grundet dårlige/ikke-eksisterende veje, måtte vi gå det sidste stykke i alt udstyret - det var tungt, men nødvendigt i det 14 grader kolde vand. Efter godt en halv time kom vi endelig ned til floden (River Valley) igen (vi boede også ved floden, men skulle længere hen, for at kunne slutte ved hytten). Her fik vi en kort briefing om, hvordan man skulle komme op i båden igen, og hvordan man hjalp sin buddy op. Grundet mængden af vand i floden (der var ikke særlig meget vand) skulle vi rafte i tomandsbåde, og derfor ikke i de store både man normalt ser med guides i - så vi var spændte på hvordan det ville gå. Efter den korte briefing på land, gik vi ned til floden, hvor vi nærmest blev smidt ud i det noget kolde vand (vi vendede os hurtigt til temperaturen - og det blev behageligt). Igen fik vi en lille anvisning om, hvilke kommandoer vi skulle bruge, hvordan man padler forlæns og baglæns, hvordan man drejer rundt, hvordan vi kommer ned fra sten - ved at læne sig til den ene eller anden side, eller smide sig op i forenden eller ned i bagenden (den brugte vi ret meget, hæ). Til sidst men ikke mindst, hvordan vi kom op i båden igen, når vi faldt ud. Efter den lille opvisning, skulle vi selv øve tingene, hvorefter vi med Line placeret forrest, og mig bagerst til at 'bestemme' endelig kom afsted. Der var omkring 17 rips (strømme) vi skulle passere og 3 vandfald, det største på 4m. For ikke at gøre jer derhjemme bekymret havde vi fem guides med, der sejlede i tre andre både og hjalp undervejs ;-). Line og jeg var super gode, hvis vi selv skulle sige det, og morede os forfærdeligt meget over os selv og alle andre. Kun én gang røg vi i vandet, da vi på vej ned af et af vandfaldene kom på tværs, smed os instinktivt om bag i båden for at løfte den ene ende, og derved komme fri. Desværre nåede vi ikke rigtig tilbage på plads og blev smidt sidelæns ud af båden og ned af vandfaldet. Efter lidt tid fandt vi fodfæste og hoppede atter op i båden, færdige af grin! Derudover havde vi et par gode øjeblikke med diverse sten vi sejlede ind i, sad fast på, eller sejlede hen over. En af gangene sad vi fast, og måtte vendte på guides, da alle andre blev ved med at ramme os og skubbe os længere ind - Line synes herefter der var en rigtig god ide at hægte sig på dem, så vi slap for at padle. Dette resulterede i at guides'ne hev os begge i vandet... Vi brugte herefter cirka 10 opgivende minutter på at komme op i båden, igen færdige af grin. Til sidst fik vi hjælp. Ha ha. Vores kamp var dog ikke til nogen nytte, da vi 10 sekunder efter skulle sejle op til breden, hvor vi havde mulighed for at cliff-jumpe. Line og jeg tog endnu engang begge springet på 7m :-)) (denne gang med redningsvest på, så overfladen var der hurtigt igen - og ja havde lige glemt redningsvesten i beskrivelsen af tøj ;-)). Herefter fortsatte turen ellers med diverse forhindringer indtil vi efter godt 2,5 time var tilbage i hytten. Det var en super fed oplevelse, og skide sjovt selv at få lov til at skulle rafte igennem, i stedet for at have en guide der gjorde alt. Og på trods af at Line aldrig før har roet, gik det fantastisk - og vi kom sikkert frem med et kæmpe smil på læben. Efter et hurtigt varmt bad stod den på lidt frokost, inden vi vendte næsen mod Wellington. :-) Vi ankom til Wellington kl.18:30, fast besluttet på at vi skulle i byen gik vi i bottleshop og The World (det mest trimmede supermarked jeg nogensinde har oplevet, kom igen fakta - billeder kommer). Tre flasker vodka sendte mig selv direkte på hovedet i seng (hernede må man ikke virke den mindste smule påvirket, hvis man skal ind på nogen diskoteker, så den gik ikke..), Mary og Casper gik også i seng pga mig, mens de andre gik i byen. Julie ramte os sengen før tid, og havde det fantastisk dagen efter ;-). Men ellers en rigtig fin aften! :-) og alle tiders dag.
- comments