Profile
Blog
Photos
Videos
Ny destination - NEW ZEALAND!!
D. 31. marts skulle vi desværre forlade Australien, og fortsætte kursen mod New Zealand. Et land, vi begge har glædet os meget til at opleve!
Vi ankom sent til New Zealand, omkring 00.30, efter lidt ventetid i lufthaven grundet fly. Vi har dog været virkelig heldige i forhold til fly, da det var første gang, der var forsinkelser - og ventetiden blev brugt på at spille UNO og kaste med hoppebold. Virkelig sjovt!
Da vi ankom til hostlet, fik vi hurtigt nattøj på og lagt os i seng omkring kl. 4. Katrine og jeg boede sammen med Julie og Karen og to fremmede, som ikke helt var imponeret over vores ankomsttidspunkt. ;-)
Den første og eneste dag i Auckland (i hvert fald i denne omgang) stod på at sove længe og få booket bussen, der skal transportere os rundt. Da det var ordnet, kunne vi lettet gå rundt i byen. Auckland er en kæmpe by - og specielt dens marina er flot. Det vrimler med dyre og flotte både, som vi begge godt kunne tænke os, at bo på ;-) Vi fik selvfølgelig også kigget lidt i butikker og snakket. Det var og er virkelig en dejlig by, som jeg ville ønske, at vi havde haft mere tid til at udforske.
D. 2. april gik turen videre med KIWI experience til Hot Water Beach. Vi skulle tidligt med bussen - og derfor en anelse tidligt i seng. Vores ting (min telefon) og Katrines kamera ligger til opladning i løbet om natten. Karen og jeg er faldet i søvn, men Katrine og Julie ligger heldigvis stadig vågne, da en af vores fremmede sovekammerater kommer ind på værelset. Han tager Katrines kamera op, ud af opladeren og skal til at putte det ned i sin egen safety-boks..... Katrine så det heldigvis - og fik ham standset. En meget mærkelig situation, hvor han så prøver at sætte det til opladeren igen (uden held...) så hun måtte lige tage det fra ham og putte alle sine ting ned i safety-boksen. Os stjæler man ikke fra!!!!!
Vi har det godt og mangler ikke noget :-)
- comments