Dagene i Queenstown bød på alt fra afslapning, adrenalinsjov, byturer til spøgelseshus. Den 19 stod den i adrenalinsusets tegn. Kl.14:00 gik turen mod Nevis Bungy + swing - nogen mere nervøse end andre. Efter godt 45 min ankom vi til 'dalen'. Herfra blev vi vejet (vi formåede at tage tre kilo på på køreturen, i forhold til vægten ved kontoret, lol), i ført udstyr og sendt afsted. Turen gik her med cabelcar ud over kløften og ud til Bungy-'hytten' som i kan se på billederne (den hang midt ude over dalen i en masse forhåbentligt stærke vejere). Line kom ikke med første cabelcar, hvilket skabte lidt panik, da vi derved troede hun skulle være derude alene, heldigvis gik det efter vægt.. Og vi var omkring 12 mennesker. Elastikkerne blev fastspændt, køen blev mindre og det blev Lines tur. En smule (stor) nervøs blev Line spændt fast, og fik at vide hvordan hun efter de 134 m ned skulle frigøre sine ben, så hun vendte rigtig på vej op. Og kort tid efter stod hun der.. Helt ude på kanten - super sej som hun er, tog hun springet og faldt de 134 m ned i kløften. Da hun havde 'hoppet' to gange forsøgte hun at udløse hendes ben.. Grundet panik formåede hun at få sig fri, dog ved at ødelægge den, men op kom hun og med hovedet den rette vej. And... SHE DID IT! (Kat var stolt). Efter et spring mere blev det min tur, med et stort smil hoppede jeg i stolen og blev fastgjort - ud til afsatsen gik det, her fik jeg mig lige en sludder om, hvordan man kunne 'hoppe' ud, så man ikke bare 'faldt'. Så mit spring blev denne gang til et 'hop'. Fantastisk at være i frit fald i 8,5 sekund. Det føles som om at det aldrig stoppede og man bare blev ved og ved med at falde - såååå fedt! Jeg var dog ikke helt så "voldsom" (haha) og formåede ikke at få mine ben løsnet (grundet at min sele var blevet viklet ind i mine ben) og blev derfor hejst op med hovedet nedad, men så fik vi også den med. Overvældet af adrenalinkicket tog vi cabelcar tilbage til klippen og blev gjort klar til swing. Her stod den nemlig på Nevis swing - verdens største gynge. Line og jeg lavede tandem swing, og spicede den op ved at lave 'upside Down backwards' (vi vendte altså med hovedet nedad og baglæns). Efter et par billeder, ventede vi spændt i selerne på at der blev trykket på knappen. Og endelig skete det... 60 m gik det nedad før vi begyndte at svinge.. Munden stod på vid gab og maverne krampede af grin. Da vi igen kom op grinede vi stadig og havde det størst smil på - en alt i alt fantastisk dag med masser af adrenalin, blev afsluttet på ingen ringere måde end med en Fergburger (en burger restaurant i Queenstown, der er meget kendt. Burgerne her er så store at man bliver ubehageligt mæt, men lækkert var det). Dagen efter stod den på udcheckning om morgene, da vi skulle flytte værelser. Mens vi ventede på at checke ind igen, drog 6 af os med fearfactory Haunted House (et spøgelseshus i Queenstown, hvor der indtil nu har været 6100 personer, der har råbt 'chicken' og er blevet hentet ud). Den stod på masser af skrig og grin, og ingen af os gav op. Aldrig har vi prøvet noget så uhyggeligt, men det var super sjovt. Og med en øm hals og ingen stemme væltede vi ud af døren, grundet jagt af person bagfra, herefter brød vi sammen i grin. Super fed og skræmmende oplevelse, som også ses på billederne. Vi blev skræmt af de ting vi havde valgt, så som: dukker, små piger, edderkopper, klovne osv. Aftenen bød på ICE crawl (pubcrawl). Her gik turen mod tre forskellige barer, en af dem en minus 5 graders isbar, hvor alt var lavet af is.. Selv de glas vi drak af. Natten sluttede på The Find, med dans og snak! (Og endnu en fantastisk dag var overstået). Sidste dag i queens brugte vi på souvenirshopping (de andre har fået travlt med hensyn til gaver, da vi har hørt Christchurch er en meget lille by) og indendørshygge grundet regnvejr. I dag forlader vi Queenstown og drager mod Lake Tekapo :-)) vi kommer stadig aldrig hjem!