Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag eftermiddag skulle vi to og to ud og besøge en lokal familie. Amalie og jeg blev fulgt op til den familie, vi skulle besøge. Familiens hus ligger et lille stykke fra platformen, og består af en hovedbygning af ler gå samt et lillebitte køkken. Ungerne var allerede løbet os i møde, og uden for huset, stod moren og ventende på os. Morens navn er Nancy og hun er 24 år gammel. Hendes mand bor ikke i huset, da han arbejder udenbys, men parets tre børn boede der. Ungerne var supersøde, og specielt de to ældste William på 9 og Diana på 7, var ret vilde med os. Den yngste datter, Delphina var dog lidt bange for os. Gætter på at hun ikke er vandt til hvide. Ret hurtigt efter ankomsten, var det tid til at gå igang med madlavningen. Vi blev sat til at ordne klar, og imens der blev tændt op i ildstedet i køkkenet, legede vi med ungerne samt de mange nabounger, som var strømmet til. Favoritten blandt ungerne var boldspil, med en lillebitte bold lavet af plastik og hvad de ellers lige havde kunnet finde. Derudover var tøserne ret vilde med vores lyse hår, og da jeg hev mit kamera frem og gav det til ungerne, gik de helt amok. Det var virkelig sjovt. Da maden endelig var klar, satte Amalie og jeg os ind i huset og spiste. Huset var overraskende pænt. Huset bestod af et stort rum, som både var stue, spisestue og så var soveværelset kun adskilt fra resten med et tæppe. Da vi havde spist, blev ungerne kaldt ind, og så var det deres tid til at spise. Mens de sad og spiste, kom 3-4 mennesker udover os og hendes egne børn, og spiste hendes mad. Ret sejt at en kvinde, der tydeligvis ikke har særlig mange penge bare tog sig af nogle af naboerne!!
Da ungerne var færdige med at spise, var klokken halv syv-syv, og der var fuldstændig mørkt udenfor, så vi kunne ikke være ude længere. Indenfor var det eneste lys en lille cykellampe, og underholdning var der intet af, så vi kunne bare sidde og kigge ud i luften mens vi ventede på at klokken blev otte, så vi kunne komme i seng. Vi sad og snakkede med familien. Moren var ret god til engelsk, og hun fandt det lige saa spaendende at sporge ind til vores hverdag og kultur, som vi fandt det at sporge ind til deres. Da klokken blev otte, var det saa tid for hele huset at komme i seng. Der blev redt en >seng< til os paa stuegulvet (eller dvs. der var intet gulv i huset, saa vi laa egentlig bare paa jorden), bestaaende af et par tomme papirsaekke og de tynde hynder, som laa paa sofaen. Her tilbragte vi saa hele natten. Det var ikke saa nemt at sove, for der var ret koldt, og saa var der utrolig mange hunde og hyaener, som goede og hylede. Selvom det ikke var saa komfortabel en nat, saa var det virkelig en spaendende oplevelse!!
- comments
Far Hvor lyder det bare som en rigtig dejlig oplevelse. Selvfølgelig er de rigtig søde og dejlige mennesker og lige så interesserede i jeres liv og hverdag, som I er i deres. Hvor spændende at sove på " rigtig" afrikansk, primitivt og med alle de lokale lyde og lugte. Jeg håber du husker at få taget en masse billeder, så du kan fortælle en masse om oplevelserne, når du kommer hjem.
Hanne Hej skat. Hvor er det dejligt med nyt fra dig. Nu har du oplevet, hvordan en rigtig afrikansk familie bor. Det lyder, som en virkelig spændende oplevelse. Sikke en sød og imødekommende ung mor Nancy, som tog godt imod jer og andre naboer. Flot at hun klarer dette alene under fattige kår. Det må være spændende at smage maden, lege med børnene og især mærke, at de er glade for jeres besøg. Mon deres hus er samme størrelse som dit værelse? Godt at Nancy snakkede engelsk, så hun kunne tale med jer. Har hun arbejde ? Mon hun har gået i skole? Jeg glæder mig vildt til at høre dig fortælle. Dejligt at se dit glade smil på billederne. Tænker meget på dig.
Dorthe Hej søde Line Hvor er det spændende at høre om alle dine oplevelser. Du får prøvet lidt af hvert må jeg sige. At opleve dette på nært hånd, må være helt specielt. Dejligt billed du har lagt ind på Facebook :-) Ha det rigtig godt. Glæder mig til at høre nyt fra dig og se flere billeder :-)
Inge Brings Kæreste Line! Først tak for de mange breve til os herhjemme, det er spændende at følge din færd, selv om det ind imellem er forstemmende oplevelser, du har. Gadebørn og gadevoksne er jo det tristeste og mest ødelæggende liv for det enkelte menneske.Hjælpeorganisationerne, varmestuerne osv. gør nok deres bedste, men desværre ikke nok. Det modsatte, at mennesker kan trives og holde sammen under yderst fattige kår, er jo så til gengæld fantastisk, og en dejlig livsbekræftende erfaring at gøre sig.Herhjemme glæder vi os så over, at Malala fik Nobels fredspris. hun holdt en takketale, der fik tårerne frem i øjnene. Jeg glæder mig over ALLE de erfaringer, I gør jer. I unge mennesker, og vi nyder alle de dejlige fotos af både jer og alle de mennesker i møder. En fantastisk ungdom. Kærlig hilsen til dig og en venlig hilsen til alle dine nye venner. Bedstefar og Bedstemor.