Profile
Blog
Photos
Videos
I onsdags havde vi "toolbox day", hvor vi hele dagen arbejdede med hvilke udfordringer vi kan møde, når vi kommer ud på vores arbejdspladser, og hvordan vi bedst muligt kan tackle dem. Det blev ret hurtigt klart, at der er massive forskelle på afrikansk og dansk kultur specielt på uddannelsesomtådet. Det er meget "den sorte skole" her med kæft, trit og retning. Lærerne er meget autoritære, og det er helt normalt at eleverne bliver slået. Det er godt nok noget, der vil udfordre mine grænser!
Derudover brugte vi også en del tid på at organisere en masse forskellige lege, som vi vil kunne bruge vores destinationer. Vi afprøvede nogle af dem på os selv, og senere hen skulle vi så organisere lege med en masse lokale børn. Der var ca. 30-40 børn i alderen 4-10, som vi skulle lege med. Vi fik både arrangeret præsentationsrunde, limbo, fodboldrundbold, sjipning, og så blev det hele afsluttet med en stor fodboldkamp. Det blev en kæmpe succes, og børnene var ellevilde!
I torsdags havde vi brugt det meste af dagen i Nanyuki. Det andet højskoleophold havde arrangeret en festival i den lokale park, hvor der var live-musik, dans og underholdning for de lokale. Det var utrolig hyggeligt, og der var virkelig mange der mødte op. Men det var også her, jeg for alvor så den afrikanske bagside. Der var nemlig troppet en masse gadebørn op, som alle havde en lille flaske med lim i, som de gik og sniffede til. Det var de selvfølgelig vildt påvirkede af. Deres blik var fuldstændig tomme, og de, der var mest påvirkede, gik rundt og slaskede, og tiggede efter cigaretter og andet. De andre var virkelig nogle rødder. De sloges, og var virkelig nærgående og prøvede at stjæle fra os. Det var godt nok hårdt at se. Mange af dem vil jeg skyde på er ca 8 år, men de var ligeså skæve/stive/stenede (hvad man nu kalder det, når man sniffer lim), som de alkoholikere, man støder på hjemme i Danmark. Det var ret tough.
Ellers har vi de seneste dage haft en del swahili undervisning. Det er ret sjovt, men utrolig svært, for der er simpelthen så mange underlige lyde. Her er det helt normalt at starte ord med "mz" eller "ng", så det et virkelig en udfordring at udtale. Jeg er ved at kunne lidt af det basale som hilsner og præsentationer. Det er ret grineren :-)
Btw, så viser billedet mine fødder efter gårsdagens fodboldkamp. De lokale børn spillede i bare tæer, så det mente jeg også, at jeg kunne :-)
- comments
Far Det er klart en øjenåbner, som er meget sundt for jer at se allerede nu. Det afrikanske kontinent er udfordret på alle måder mht. fattigdom og konsekvenserne. Spændende og skræmmende på alle måder. Du må se at få noget tykt hud på tæerne i løbet af de næste 4 mdr. Dejligt at I oplever så meget spændende.
Hanne Pyh ha, det lyder hårdt. Det er et hårdt liv, børnene på gaden har. Du kan ikke hjælpe dem, men I har givet dem en god oplevelse. Pas på dig selv.
Moster Tine Kære Line. Det er barsk kost!!! Jeg kan godt forstå, at det er voldsomt! Du kommer jo desværre til at se og opleve levevilkår, som ikke burde findes. Alle børn og voksne fortjener et trygt og godt liv med mulighed for uddannelse, bolig, mad og mennesker, der holder af dem. Det vigtigste du lærer på din rejse er forhåbentlig respekten og tolerancen overfor mennesker, der lever et helt andet liv end vores. Med dit ophold på børnehjemmet kommer du jo til at støtte projekter, der giver børn et godt liv og muligheder i livet. Det er det vigtigste du kan gøre! Og så har vi godt nok virkelig meget brug for danskere, der kan rumme andre kulturer og religioner på en positiv måde, der fører til god og respektfuld sameksistens (begge veje). Så kan du bringe det med dig hjem, gør du en kæmpe forskel. Det er virkelig svært at forestille sig din hverdag i Kenya, det er en anden verden. Jeg håber, at du møder søde og rare mennesker, spændende kulturer, mærkelig mad (hvordan er det, smager det godt?), anderledes dyr.... Og bare at din rejse tegner til at blive helt fantastisk ( det kan jeg læse at den gør, tror jeg. Det glæder mig meget). Kan du lægge fotos på siden? Har du fået gode venner i gruppen? I DK juler vi derudaf. Niels og jeg har købt de sidste julegaver, nu mangler vi bare bagværket, træet, maden og gæsterne, så er alt godt
Moster Tine Moster, del 2 ØV der er begrænsning på længden af kommentaren, så det sidste forsvandt... Her kommer det så igen: Det bedste er, at der kun er fem dage til vi har to ugers ferie. DET bliver dæleme skønt! Vi kan dårligt vente! Fredag kører vi til Sorø og bliver der en god uge. Bedstefar og - mor, Anne og Christian kommer og holder jul. Det bliver rigtig hyggeligt! Jeg sender knus, kram, karma og mosterlige tanker til dig i uendelige mængder fra Europa, Skandinavien, Danmark, København, Halvtolv, 27, 2., th., soveværelset, dobbeltsengen, th.