Tilbage i Phutung, hvor jeg er faldet paa plads hos familien Rawal igen efter lang tid med ture rundt i Nepal. Jeg har vaeret til hinduistisk bryllup og er nu begyndt at arbejde paa skolen igen. Hele tre dage i traek nu! Det er jo en sjaeldenhed her, hvor der naermest er flere helligdage end skoledage. Brylluppet var en anderledes oplevelse, idet det var et interkaste bryllup, saa to vidt forskellige kulturer skulle moedes og det var lidt svaert. Tradionerne for bryllup er ogsa forskellige, selvom de begge er hinduistisk. Et lille bryllup, efter nepalesisk standard, med ca. 200 gaester i naerheden af et tempel. En lang ceremoni, hvor praesten vidst er den eneste der helt ved hvad der foregaar. Derfor var det naesten ogsa kun gaester som skulle have det hele paa film, der fulgte ceremonien fra ende til anden. En lidt underlig oplevelse, at der midt i cerominen bliver serveret mad, laekkert tag-selv-bord. Og at der hverken er bordplan eller borde, men en masse blaa plasticstole. Og her er tekanden altsaa stoerre end kaffekanden. Nok den bedste kage jeg har faaet i Nepal. Efter ceremonien gik brudeparret i tempel, hvor der blev bedt. Forinden havde de faaet gaver, blomster fra gommens side og penge fra brudens side, som det er tradition. Brudeparret fik i alt omkring 56.000 kr. in cash, det er alligevel en slat her i Nepal! Men de skal saa ogsaa kunne opbygge et hjem for dem. Men det bliver ikke saa langt i dag, for jeg skal vaere hjemme inden det bliver moerkt, ellers bliver min nepali mor bare bekymret. Og sidst var jeg hjemme halv otte. Og fik op til flere gange spoergslmaalet om jeg ikke var bange for at gaa de to kilometer hjem fra hvor minibussen har sidste stop. Hmm nej egentlig ikke. Men jeg vil proeve ikke at bekymre hende for meget. Nu ville internettet selvfoelgelig ikke lige, selvom jeg i dag er taget paa den dyre netcafe, hvor internettet er lidt hurtigere.. Den billige koster ca. 75 oere i timen og den den dyreste omkring 7,5 kr i timen. Jeg er efterhaanden ved at falde helt paa plads her i Nepal, men sproget er stadig en stor barriere, jeg forstaar ikke specielt meget og kan kun sige nogle faa ting selv. Det er svaert naar man ikke engang kan genkende noget fra andre sprog eller laese noget. Paa skolen vil jeg proeve at lave nogle computer leksioner, idet skolen er saa priviligeret at have hele fire fungerende computere. Men det skal jo lige passe med hvornaar der er stroem. Nu maa vi se om det lykkes..