Dato 27. februar, dag 47

"Stilhed efter stormen"

Efter kun at have sovet få timer, var det tid til at forlade resortet, da vi nu skulle til Krabi. Kl. 6.30 tog vi med en minibus hen til færgen. Den var stopfyldt med mennesker, som alle var meget trætte og lyste med neonfarver, så man var slet ikke i tvivl om, hvem der havde været til fullmoon.
Da vi ankom til Suratthani, skulle vi videre med bussen, og sjældent har der været så stille i en turistbus midt om formiddagen. Vi tror uden undtagelse, at alle sov på den tur, da der var totalt stille.

Vi ankom til vores resort, Mild Bungalows, hvor vi igen har et dejligt værelse. Dog var det igen overskyet, så der gik ikke længe før, der kom en ordentlig byge. Heldigvis blev det bedre vejr, så vi kunne gå ind til byen, hvor vi fik spist vores aftensmad på pinde. :)

Tilbage opstod der et lille problem med saftyboksen. Den ville nemlig ikke åbne, da batterierne var løbet tørre. Ikke så godt, når alle Leas værdigenstande var indespærret, men manageren fik det løst efter en hel masse prøvelser med nøgler og banken på siden.

Dato 28. februar, dag 48

"Regnbadning, igen"

Vi gik ned til den smalleste strand, som vi nok nogensinde har set. Tidevandet gjorde det heller ikke meget bedre, hvilket også betød, at vi måtte flytte vores håndklæder for ikke at blive våde. Og bedst som vi lå og nød det hele, ramte der os pludselig nogle kæmpe regndråber! (Det var vi ikke forberedte på!) Vi fik hurtigt pakket vores ting sammen og søgte op under et lille halvtag, sammen med de andre strandgæster. Jeanet fik sig endnu en svømmetur i regnvejr - denne gang i et ordentligt regnskyl.

Efter regnen og de sorte skyers forsvinden kom solen atter frem. Vi nåede dog ikke at ligge længe på stranden, inden de vendte tilbage, så vi skyndte os hjem til resortet. Vi nåede det lige, inden tordenvejr og regnen igen kom ned fra himlen.

Om aftenen gik vi, som i går, ind til byen for at finde lidt at spise. Vi blev trætte af den uoverskuelige menneskemængde af turister, og vi besluttede at tage take away med tilbage.

Dato 1. marts, dag 49

"Solen i al sin pragt"

Vi blev hentet på resortet, og vi var overbeviste om, at vi blev kørt direkte til færgen. MEN der blev vi snydt, da vi i stedet skulle med en minibus, som blev godt fyldt op med mennekser og enorme kufferter. Derfor var det heller ikke en mulighed for os at komme ud i den friske luft de to gange, hvor vi skulle sejle med færge..

Efter ca. to en halv time, ankom vi til vores nye sted på Koh Lanta. Vi kunne ikke vente med at komme i vandet, da det var meget varmt. Vi måtte dog lige vente lidt på at blive tjekket ind, men derefter gik turen direkte til stranden, hvor vi nød at svømme rundt. Jeanet nåede at se en del forskellige fisk, tæt på de mange store sten, som er langs kysten.

Ellers nød vi at ligge på resortets to etage-bambus-hyggested, inden det blev tid til en gåtur langs stranden. Havet havde trukket sig langt tilbage, så man nu kunne se de mange sten og solnedgangen på én gang. Rigtig smukt, og vi fik taget billeder i massevis!

Dato 2. marts, dag 50

"Stegt i solen"

Vi startede ud med at få afleveret vores vasketøj. Så gik vi ellers rundt på hovedgaden, for at booke en tur den følgende dag til en af de andre øer, hvor vi håbede på at kunne komme ud og se en masse fisk med vores snorkler.
Vi endte med at booke en fra vores resort til øen Koh Rok, som eftergivende skulle være stedét, hvor man tager hen, hvis man skal snorkle.

Igen i dag var det rigtig varmt, så vi skyndte os ned til stranden for at bade og nyde solen. Dog blev det også for varmt i længden, så vi endte med at sidde halvt i skyggen under en parasol.

Vi så solnedgangen, inden vi gik op for enden af vejen ned til resortet, hvor vi fandt et spisested. Her fik Jeanet prøvet ris i ananas, som er en af de meget kendte thairetter og Lea fik friturestegte kæmperejer. Vi indtog vores måltid til et syn af en masse små firben på bordet ved siden af os.

Dato 3. marts, dag 51

"Søagurker og turkis farvet vand"

Vi blev hentet og kørt hen til speedbåden, som skulle sejle os ud til øen Koh Rok, hvor vi håbede på at se en masse flotte fisk i vandet. Ombord mødte vi en masse fra Sverige og Norge, som vi fik snakket lidt med. Speedbåden havde ikke mindre end to motorer, så det gik i fuld fart fremad!
Vores første stop var på Koh Rok, hvor nogle af familierne og frokosten blev sat af, inden vi sejlede om på den anden side af øen.

Allerede ved det første stop, hvor vi skulle snorkle fra båden, var vi betaget af det turkisblå vand, som vi var omgivet af! Men hvis vi var fascineret af synet oppefra, var synet under vand endnu mere spektakulært, da det vrimlede med fisk i alle regnbuens farver, koraller og ikke mindst en gigantisk blå søstjerne!
Vores guide var en ret frisk drille/flirte-type, som sagde, at vi havde ti timer endnu, da vi spurgte, hvor lang tid der var tilbage, før vi skulle videre. Vi jokede lidt tilbage og snorklede lidt videre, indtil han sagde, at vi tog afsted om ti min. så vi kravlede tilbage op i båden.

Tilbage på stranden på Koh Rok fik vi frokost og en masse frugt. Ellers brugte vi tiden på at slappe af på stranden, bade i det ekstremt klare vand, være omgivet af stimer af fisk og gå en tur langs stranden, hvor vi bare nød synet af området.

Det sidste snorkelsted var også fra båden, men alligevel anderledes end det første, da vi så andre fisk og ikke mindst en masse søagurker. Forestil jer en klump på en armlængde, men lige så tyk som ens læg, så har I en søagurk. Fantastisk, ikke? :) Vores guide dykkede ned og samlede en op, som vi fik lov til at røre ved, ret sjovt dyr! Generelt var der fem til syv meter dybt, de steder hvor vi snorklede, men utrolig klart.

Turen gik tilbage til Koh Lanta, hvor det begyndte at regne, og da det heller ikke helt var holdt op, da vi ankom til resortet, fik vi os en dukkert i poolen i regnen.

Om aftenen skypede Lea med sin mormor og morfar, samt resten af familien. Jeanet så en utrolig smuk solnedgang på stranden, inden hun fik sig en dejlig thaimassage. En time for 40 kr er alt, hvad du behøver at betale for en time i paradis. Derefter fik hun noget lokalt thaimad.

Dato 4. marts, dag 52

"Thailand og dets fantastiske transportmidler"

Så var det tid til at forlade Koh Lanta, for i dag skulle vi tilbage til Krabi og derefter Bangkok. Tilbage til civilisationen og væk fra strande, blåt vand og palmer. Det vil vi savne lidt..

Turen var den samme som herover bare i omvendt rækkefølge, så først minibus, dernæst med to færger og ventning ved et turistbureau i Krabi, hvor vi fik lidt mad. Så med minibus til busstationen, hvor vi igen ventede, inden vi omsider kunne sætte os ind i en stor bus, som var proppet med turister, mest unge. Bussen kørte os til Suratthani, hvor vi kunne købe noget aftensmad, for derefter at opdage, at vi allesammen skulle flyttes til en ny stor bus. Vi var heldige, at få en plads sammen, da det viste sig, at der manglede pladser, så fire fyre måtte blive kørt afsted i en minibus for sig selv.

Udover et stop midt om natten og en punktering tidligt om morgenen gik turen ellers til Bangkok. Vi fik ikke sovet så meget, da vejene ikke alle steder her er meget bedre end i Sydafrika.

Dato 5. marts, dag 53

"Taxasnak med dyrelyde"

Fremme i Bangkok, kun to timer forsinket (hvilket er kort tid i Asien), et sted ud til en stor vej, hvor vi aldrig har været før, blev vi alle sat af bussen. Da vi havde besluttet, at vi ligeså godt kunne bo tættere på lufthavnen, da det var det nemmeste, begyndte vi at finde ud af, hvordan vi lettest skulle komme hen til vores guesthouse. Da der var for langt til at gå, ingen tuktuk som ville køre os derhen og tilsyneladende ingen busser der kørte den vej, måtte vi tage en taxa.

Uheldigvis, valgte vi nok den forkerte taxa, da den næste halve time stod på nonstop thai-engelsk. Hver sætning blev gentaget fem gange for slet ikke at nævne hans fantastiske lydeffkter f.eks. da vi kørte forbi en væddeløbsbane, stod det på hestelyde. Måske var det meget godt, at trætheden havde overmandet os, for ellers havde vi nok skreget af grin over hele situationen. Efter at have været høflige i ti minutterstid lukkede vi begge lidt af for snakken og nøjes med at nikke og smile. Chaufføren fortsatte ubemærket med sin snakken.

Inden vi nåede guesthouset, kørte vi igennem en port, som var vogtet af to vagter. Vi nåede lige at tænke, at det da umuligt kunne være det rigtige sted, men så så vi skiltet, som pegede mod vores guesthouse, så vi var på rette vej. Manden vi blev mødt af på guesthouset kunne ikke engelsk, men han fik vækket en, der kunne lidt, så vi kunne tjekke ind på et værelse.

Resten af dagen, brugte vi på at gå lidt rundt i området, nyde noget mad på tagterrassen og se fly på fly lette fra lufthavnen, hvortil vi blot kunne tænke, at det snart var vores tur. Aftensmaden fandt vi et lokalt sted tæt på, hvor Jeanet spiste, mens Lea fik en is. Senere fik vi set film, inden vi trætte faldt i søvn.

Dato 6. marts, dag 54

"Kòrp kun - tak til de søde thaiere"

Så kom vores sidste hele dag i Thailand. Lea startede dagen med at ville finde et posthus, så hun kunne sende en pakke hjem. Derfor valgte hun at gå op til vejen og finde en af deres lokale taxa/bus/biler. Chaufføren kunne desværre ikke engelsk, så det endte med, at hun satte sig ind på forsædet sammen med ham og håbede på, at han forstod nogenlunde, hvor hun skulle hen. Efter cirka en halvtimes kørsel, blev hun da også sat af foran et posthus.
Endnu en gang var hun heldig, fordi dem på posthuset kunne heller ikke snakke engelsk. Derfor blev der ringet op på en mobil og så skulle hun ellers bare forklare, hvad hun ville. Men de var meget søde allesammen, og hun fik da også sendt sin pakke afsted sammen med nogle postkort.
Turen tilbage igen var lige så spændende, fordi vi er virkelig kommet i et område, hvor ikke mange snakker engelsk, men hun kom da tilbage sammen med nogle frugter, som hun havde købt på et lille marked.

Jeanet gik imellemtiden rundt og så sig omkring i området ned ad en masse små sidegader. På tilbagevejen til guesthouset på et thai-spisested, mødte hun en vietnamesisk mand, som hun kort havde snakket med tidligere, da han også bor på guesthouset. Nu insisterede han på at invitere hende hen til sit bord, så det endte med, at de sad og fik en frokost sammen bestående af fiskesuppe med nudler. Rigtig god mad og så fik hun også lige lidt af vide om Vietnam og et visitkort i tilfælde af, at hun nogensinde skulle komme dertil, for så skulle hun endelig kontakte ham. Rigtig flink forretningsmand, men sprogbarrieren, på trods af kommunikation på engelsk, var dog ikke til at komme udenom.

Det meste af eftermiddagen brugte vi på tagterrassen. Senere gik vi ud for at finde vores sidste aftensmad i Thailand, hvilket ikke var så let, da alt stort set er lukket om aftenen, fordi vi bor i et industrikvarter. Det lykkedes os dog at finde et sted til sidst, og vi nød den gode mad.

Tilbage har vi kun at sige: "Kòrp kun" (tak) til Thailand og alle de utrolige søde og ikke mindst hjælpsomme mennesker, som vi har været så heldige at møde i dette land. :)