Profile
Blog
Photos
Videos
En lille update
Siden sidste indlæg er der sket en del. Sidst vi skrev, havde vi lige været nede på en lille restaurant og få en æggesalat. Vi havde, måske lidt naivt, troet at vi ville få en frisk salat med kogte æg, men istedet kom en underlig sammenstuvning af slatten tomat, rå løg og de mest underligt æg vi nogensinde har set. De var kogte, men på en eller anden anderledes måde, for hviden var helt gennemsigtig og blommen var helt kraftig gul. Men pga vores rumlende maver, spiste vi det alligevel. Det skulle vi nok ikke have gjort.
Resten af aftenen og hele natten brugte Laura på toilettet. Jeg forsøgte at give hende nogle piller, men de kom også op igen. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun kastede op, selvom hun ikke kunne, og det var en kæmpe lettelse, da en sød mand gav os kul-tabelletter, som stoppede kroppens forsøg på at kaste op. Nu var der kun diarré, feber og kulderystninger tilbage - og det varede hele natten.
Til morgen fik hun det heldigvis bedre, og vi fik proppet lidt brød og vand i hende. Så nu er vandreturen udskudt, og med to afslappende dage i sengen er vi ved at være ovenpå igen :-)
Knus herfra!!
- comments
tina Hej med jer Godt det "kun" varede en nat + (-), det er noget af det mest udtrættende...... Spændende at følge jeres rejse rundt i verden, Vietnam, Bangkok og Thailand ville jeg glæde mig til Hyg jer og vær lidt kræsne med spisesteder ;) Knus