2. Dag i fantastiske yangon er ovre, og i morgen aften forlader vi vores fine packpackerhybel på 9. sal med nattog til Inle Lake.
Turen til det lukkede land gik over al forventning, og i det hele taget virker Burma langt mere åbent, end vi havde forestillet os. Alle er enormt flinke, vi føler os trygge og velkomne, og prøver alt det nye mad i de mange gadekøkkener med små legetøjsstole i kulørt plastic.

Idag gik Sofie og jeg på marked, hor vi købte stof og smykker, her blev vi endnu en gang behandlet pænt pg fik øvet vores prutteri. Vi lod os fare vild i de små hyggelige gader og endte i People's park, hvor vi nød stilheden og skyggen med en annanas- og avokadojuice i hånden. Også her nyder vi de lækre og overdimensionerede frugter, og lærer endnu flere nyd at kende.

Vi skaber stadigt nye bekendtskaber, og brugte hele dagen igår med en fyr fra Israel, freelancer og fotograf. Vi så chinatown, diverse templer, Shwedagon pedagoden og udfordrede hinanden til at smage ukendt mad. Pedagoden var utrolig smuk og vi brugte flere timer på at studere guldet, diamanterne, buddhaer og nyde den rare atmosfære. Vi fik lov til at deltage i fejningen af pladsen og blev bagefter inviteret på nudler af lederen af "fejregruppen". Vi sad på gulvet og så til mens gruppen bad og snakkede over det lækre gratis måltid - virkelig en autentisk oplevelse, hvor vi var de enste turister.
Vi blev til solnedgang, hvor stedet blev endnu smukkere, og fandt ud af, hvilket helligt dyr, vi var. Dette afgøres af hvilken dag, man er født - ikke dato - men dag. Jeg er født en onsdag eftermiddag, og er derfor en stodtandsløs elefant (er mand født om formiddagen har man stødtænder). Sofie var et marsvin (fredag) - ikke dem i havet ;)

Vi blev alle enige om, at det var den bedste valentinsdag, vi har haft, til trods for at vi ikke formåede at fejre den på samme måde, som burmeserne, som går vildt op i det. Par overalt bar ens trøjer, og pigerne blev overøst med buketter og bamser. Ret kikset, men man må da give dem, at det er lidt romantisk, at man på ingen måde er bange for at vise sin kærlighed til en andet menneske, men istedet rent faktisk skilter med det. Vi kolde danskere kunne godt lære lidt af dette varme folkefærd.