Profile
Blog
Photos
Videos
Det var min opfattelse, indtil denne rejse, at Danmark er helt i fortrop, når det gælder om at benytte alternativ energi, mindske CO2 udslip, forhindre forurening osv. Vi hører hele tiden om, hvordan en Kommissær Conny Hedegård gør dit og dat, og hvordan Danmark går foran i at frelse kloden, hvor bl.a. USA er en af de helt store syndere. Jeg begynder at få en fornemmelse af, at det er en sådan lidt selvfed dansk holdning, som ikke har bund i megen virkelighed.
Alternativ energi fylder rigtig meget i USA. I Texas, Arizona og Californien kørte vi gennem vindmølleparker, der bestod af op til 400-500 møller, og det var kæmpe møller. Vi passerede kæmpestore solenergianlæg og mange private boliger, der har et hypermoderne solpanel, der bevæger sig efter solen.
På tankstationerne står der på standerne, at benzinen indeholder 10 % ætanol for mindre CO2 udspil, og at benzinen er oxideret for at hindre CO2 forurening. I Danmark iblander vi 5 % ætanol!
På elbusserne står der: Emission free transportation.
Langs vejene står skilte med reklamer for firmaer, der sælger og installerer alskens former for alternativ energi, på lige fod med reklamer for dæk og McDonald.
Måske er forskellen, at en amerikansk regering ikke bare kan beslutte, at nu skal bygges der vindmøller, eller der blandes ætanol i benzinen. Og at vi i DK tror, at fordi vi lovgiver, så gør vi mere. Men der er ingen tvivl om, at CO2 emission og forurening fylder rigtigt meget her… Jeg tror, måske også mere en i DK....
(L)
- comments