På campingtur
Efter fredag eftermiddag at have frekventeret American Cruise's afdeling tæt på Las Vegas (udskiftning af termostat til gasvarmeren og skift af kontakt til generatoren) kørte vi direkte til vores kamp ground i Las Vegas. MIDT i Las Vegas lå kampen KOA. KOA Circus Circus beliggende på en kæmpe parkeringplads - med alt, hvad en KOA skal indeholde: El, vand og kloakafløb til lortet. Trådløst internet (som til vores store fortrydelse dog ikke virkede), butik, vaskeri - og end også en lille svimmingpool ud mod vejen.
Her var omkring 400 pladser med asfaldgrund under hjulene.
Det var her - midt på denne parkeringsplads omgivet af glitrende højhuse - vi placerede to havestole og drak vores fredagsøl!
Det var også lige her - i solskinnet omgivet af megastore RV'ere med 4-hjulstrukne pickup'ere bagefter sig - jeg med ét forstod konceptet med disse RV-pladser, og det stod mig klart, at det at "ligge" på en kamp ground intet har at gøre med at campere i vores traditionelle forstand. Når vi camperer hjemme, er en af ideerne, at man - i bedste kolonihavestil - interagerer med ens naboer på pladsen. Snakker, drikker øl, slikker sol og griller sammen. Man opholder sig på pladsen og deler sit liv med de andre.
Sådan er det ikke på en RV-plads: Her er hovedformålet, at man kan tage sit hus med sig derhen, hvor man skal foretage sig et eller andet, som en slags hotelværelse. Ikke mindst blev det tydeligt på denne plads, hvor folk tilsyneladende kun var her en enkelt aften for at se og opleve Las Vegas. Næste morgen var de væk igen.
Omgivelserne på pladsen er ikke nødvendigvis afgørende, når man camper i byen - lidt anderledes er det på de pladser, man ser in the countryside.

Vi gik en lille tur og så det gryende Las Vegas by night. Men helt naturligt var vi fredagstrætte efter en lang, hård arbejdsuge (!), så vi holdt en hjemmeaften. Lars lavede en dejlig middag - og jeg vaskede tøj.
Der er også hverdag i Las Vegas.

Live in Las Vegas
Lørdag sov vi længe og 'prikkede en del på vores knapper' (oversat direkte min mormor = "arbejde på computer"). Drak en Budweiser i solen - og spiste en pølse med sennep. Jeg HAR jo nævnt, at der også er hverdag i Las Vegas!
Vi delte en flaske hvidvin i solnedgangen på parkeringspladsen, iklædte os vores fornuftige fodtøj og bevægede os ud i byen. Dér holdt hverdagen så brat op.
Ren tivoli med store iøjefaldende neonskilte og blinkende lys i alle regnbuens farver, masser af guld, glimmer og glamour, taxaer med reklamer på taget for spillesteder og barmlige babes.
Store centre med spisesteder, som repræsenterede mad fra hele verden - haller med spilleautomater og énarmede tyveknægte i 100-vis. Borde med Poker og Black Jack på enhver beværtning. Casinoer overalt - plain såvel som eksklusive, så der var noget for enhver.
Voluminøse bygninger og prangende værker, bl.a. en kopi af Venedig med gondoler, Rialto Broen, Markuspladsen og italienske toner strømmende ud af højttalerne.
En emmen af liv overalt- bibben og båtten og dytten og klingen og klangen. Vildt, vildt, vildt. På én gang usmageligt og samtidig imponerende balstyrisk. Vildt og nærmest orgiastisk.
Slående var det, at der i byen var alle mulige slags mennesker på gaden, som i restaurationer og spillehallen. Gamle og unge, folk i almindeligt tøj - andre stilet og dresset op til det helt store.
Vi slog os ned på en tilfældig bar for at drikke en enkelt Marguritha. Det viste sig at være det helt rigtige sted. Foruden spilleborde, dansegulv og levende covermusik af dårlig kvalitet bød Harrah's på en fascinerende stor rund bar, hvor charmerende unge bartendere brillerede ved med største behændighed at lave drinks som kun tidligere set i "Cocktail" med Tom Cruise (se filmen).
Det var underholdning i sig selv, så vi følte os nødsaget til at blive hængende lidt (se også vores video).
En fyr på min alder bestilte en øl og spurgte, hvor vi var fra - om vi kunne lide feststemningen og fortalte, at han boede i byen.
"Ja, det kan vi. Men man kan da ikke klare, hvis det altid er sådan, kan man?", spurgte bondetøsen fra lille Danmark lidt bekymret.
"Jo", svarede han. "Der er altid gang i den - og jeg er med hele tiden. Jeg ved bare ikke hvor længe…"
Ja, det er så også hverdagen i Las Vegas.

Vi sluttede aftenen med at spise lækker, helt frisklavet sushi ad libitum på en autentisk sushirestaurant med rigtige japanere, hvorefter vi gik hjem til vores parkeringsplads.Mætte af indtryk, fest og rå fisk med soya.

(H)