Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 10 gik vi til morgenmad og så var der sidste teambuilding! Det er altid spændende når der skal leges og konkurreres. Jeg kom i gruppe med Signe N og Ida, ikke nogle personer jeg snakker så meget med, men det er også lige meget, for her kan man have det sjovt med alle. Den første udfordring var at vi skulle samle mønter ind fra pool bunde, jo højere beløb, jo flere point. Næste stop var et billede der skulle tages. Vi skulle først vælge 3 ting fra bunken, og så trække et eventyr og stille op med rekvisiterne. Det var virkelig skægt og synes vi var ret gode til at posé "den lille pige med svovlstikkerne". Næste post var en musik video, her trak vi en sang, og vi var så heldig at trække: "i'm too sexy". Her efter skulle vi stille op og lave koreografi og så blev der ellers filmet. Det var så grinern, og jeg kunne slet ikke lade være med at grine. Senere blev resultatet vist. Efter det skulle vi skrive en sang med nogle bestemte ord i, til melodien: "der bor en bager". Så skulle vi i poolen igen, og puste balloner op under vandet. Jeg skulle holde den nede, mens Signe skulle puste. Også rigtig sjovt. Sidste post var en blinde leg, hvor der skulle transporteres vingummi bamser over i Rasmus mund med bind for øjnene. Så mange som muligt. Efter det gik vi alle ned på stranden hvor de 2 sidste lege var. Den første gik ud på at vende et håndklæde på jorden, mens man stod 4 på det. Det sidste var at man skulle bygge sandslot, 4 mennesker bundet sammen på hænderne. Ikke nemt job, men vi var gode. Signes talegaver blev også brugt som et led i konkurrencen :b Efterfølgende var der is på terrassen, og så skulle mig og Christine ned til skrædderen for at prøve vores buksedragt. Christine er så god til at tegne, så hun tegnede en, og så fik jeg lov at sjæle hendes model. Den så meget godt ud, så jeg glæder mig til at se det færdige resultat. Vi lå ved poolen et par timer, inden det var tid til at gå op og gøre os klar til Lisbeth fest. En fest for vores leder Lisbeth, for at vise hvor cool hun har været, og hvor meget hun har betydet for os. Kl. 18 mødtes vi og tog ned på Happy Elephant for at spise. I løbet af aftenen blev der holdt tale og sunget sange. Hun fik også en gave af os, og vi var flere der fællede en lille tåre - jeg glæder mig ikke til afskedsfesten! Senere gik vi ned på Coconut Bar hvor vi sad i sækkestole og drak store drinks. Da folk begyndte at gå hjem, var vi en flok der tog på Frøen ved vores stambord. Det blev en sen aften, og vi fik lagt en meget fuld Ditte i seng, eller hvert fald et par gange.
Dagen efter var uret sat til 9.59, men vi vågnede før, da airconen ikke virkede og der var rigtig varmt. Engang til var strømmen gået! Vi gik derfor til morgenmad og kl. 11 var der fællesmøde i poolen omkring de sidste dage, og om vores afskedsfest i morgen. Resten af dagen var hele gruppen bare samlet ved poolen. Vi havde så lækkert vejr og jeg blev virkelig brun på ryggen! Det var fedt at alle var samlet og bare hyggede. Jeg kommer sådan til at savne det, og når jeg sidder her og skriver, så kan jeg få en klump i halsen. Julie hentede wraps til os, og vi fik også taget billeder på stranden. Rigtig god dag med de dejlige mennesker, som jeg kommer til at savne så ubeskriveligt meget. Ved 17 tiden gik vi op og gik i bad. Til aften spiste vi ved Mamma og så var der fælleshygge på stranden med guitarspil spillet af Christian. En god afslutning på anden sidste dag på mit livs rejse.
- comments