Profile
Blog
Photos
Videos
Mig og Julie vågnede ved at pigerne inde ved siden af os, sang fødselsdagssang for Nikita. Vi stod der for op, fordi der skulle være fælles morgenmad 9.45. Men da Julie spørger mig om hvad klokken er, kigger jeg på telefonen og ser den kun er 8! I seng med os 2 igen, og så sov vi til 9.30. Tjenerne havde lavet et langt bord til os alle, og så sang vi fødselsdagssang og hun fik gaver. Efter en hyggelig morgen tog Simone, Maria, Birgitte og jeg ind til Chaweng for at kigge lidt der. Det var meget markedsboder, men vi fandt også en sportsbutik hvor de havde converse sko til 200 kroner. Så der købte jeg lige et par hvide. Jeg købte også nogle små rammer, med flotte billeder i. Omkring middag tog vi så hjem igen, og spiste ved Mamma. Resten af eftermiddagen stod på dasen ved poolen og isspisning som Nikita gav os, mmh. Vi skulle mødes kl. 18 alle sammen, og så ville der komme busser og hente os og køre ned til bådene, for den stod på Fullmoon party på naboøen, Koh Pangan. Fullmoon party bliver holdt 1 gang om måneden hvor omkring 50.000 mennesker deltager. Der var høje forventninger, og vi havde allerede fået en masse skræmme historier der fra. Så vi havde tøj på der var neon farvet og som måtte blive beskidt, penge i bh'en og ingen sko. Vi var så heldige at køre i en party bus med vildt party musik da vi skulle ned til havnen. Her blev vi udstyret med en halskæde, som var vores billet til båden når vi engang skulle hjem. Vi havde bestilt bord på en restaurant over på øen som hedder Same Same, og er dansk eget. Da vi havde taget speedbådene der over, var der allerede mange mennesker. Der var også flere boder hvor de solgte alt muligt neonfarvet, bodypaint osv. Vi begav os så afsted gennem byen for at finde Same Same. Det var så urealistisk at vi var der, og på Same Same var der kun danskere og svenskere. Det var meget underligt at der lige pludselig var så mange danskere på sammen sted. Vi fik et bord, og bodypainten var allerede stillet frem, så vi gik i gang med at male hinanden ind i stadset. Maden bestod af et kæmpe ta'selv'bord med dansk mad! Vi var i himlen: kartoffelsalat, frikadeller, pastasalat, ovn kartofler(dog har jeg fundet ud af at jeg stadig ikke savner kartofler), hotwings og hvidløgsbrød. Det var så lækkert! Selve fullmoon startede først ved 12 tiden, så vi varmede op på Same Same, og det var så fedt og vildt. Jeg fik kun 1 drink(som er en spand, hvor halvdelen er vodka), så var jeg ved at være i stemning. Vi malede, snakkede og festede med alle de andre danskere. Det var total som at være i byen i Danmark, virkelig fedt og fedt at alle bare var ens i neon og bodypaintet. Ved en 12 tiden gik vi ned på stranden, og dansede på barene og i sandet. Det var virkelig en fed aften, og billigt, fordi jeg kun fik 2 spande, så var jeg helt væk. Jeg tog båden hjem ved 2 tiden sammen med Ditte(jeg blev lidt for fuld, så de andre synes jeg skulle hjem :b), så gik vi i bad, for bare lige at få lidt af body painting af og så på hovedet i seng.
Dagen efter vågnede jeg kl. 8, og så Julie lagde ved siden af mig. Jeg gik ind til Maria og Simone og snakkede lidt med dem, hvor efter vi faldte i søvn igen og vågnede kl. 11.30. Så gik vi ned til poolen og lagde os og snakkede med alle de andre og hvad der var sket i går. Jeg havde de vildeste tømmermænd og så oven i det, kunne jeg ikke få malingen af! Kl. 15 var der pandekager, fra DSC, i anledningen af Nikitas fødsesldag. Så brugte jeg ½ time under den varme bruser, på at få malingen væk! Puha, aldrig mere body paint! Resten af dagen gik med afslapning og så skulle vi tidligt i seng! De næste 2 dage skal næsten hele holdet på dykker tur, undtagen mig, Maria, Ditte og Christine. Så må vi se hvad vi skal finde på. Den sidste uge på mit livs rejse, indtages nu - det er allerede meget sørgeligt.
- comments