Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag havde alle, undtagen mig, Julie, Maria, Ditte og Christine, valgt at tage på dykker/snorkle tur på Koh Tao. Det var ikke lige noget for mig, for synes det er sjovt at snorkle, men ikke i 2 dage og dykke er jeg sku alt for bange for. Vi stod først op kl. 10, og så mødtes vi nede ved morgenmaden med de andre. Det så ud som om der skulle blive helt fantastisk vejr denne dag, så vi blev hurtigt enige om at vi skulle stege ved poolen. Det gik hele dagen med, bare snakke, nyde at vi ikke var så mange, og nyde friheden. Jeg blev godt og grundig stegt den dag, og det kunne også godt mærkes om aftenen. Hen ad eftermiddagen gik vi i bad og så skulle vi ud og spise på fin restaurant. Vi tog ned til den italienske, som vi havde hørt godt om. Der var super hyggeligt og fik rigtig godt mad. Efterfølgende tog vi på Frøen, hvor vi fik gode drinks. Maria og Julie tog tidligere hjem, mens vi andre blev. Ved 2 tiden kigger Ditte på mig, og siger at nu skal vi gå. En af bar ejerne laver tegn til at vi skal gå, fordi der sidder en sindssyg person. Jeg bliver skide bange, og tager mine ting, og så går vi hjem i seng. Vi er meget bange for at han skal følge efter os, men når sikkert hjem. Denne aften kan jeg overhoved ikke falde i søvn, fordi jeg har drukket så meget vodka redbull :)
Dagen efter stod vi igen op ved en 10 tiden. Det skal lige siges at jeg er blevet meget dårlig til at høre mit vækkeur, hvilket jeg aldrig plejer, så Maria må ind og råbe af os før vi står op. Vi tog ned til morgenmaden og møder de 2 andre og så så vi igen den sindssyge mand, som sidder og snakker med sig selv. Ditte og Christine tog senere hen til Chaweng for at ligge på stranden. Maria, Julie og jeg blev hjemme ved poolen. Der var meget overskyet, så blev ikke til så meget stegning denne dag. På et tidspunkt kom den sindssyge mand op til poolen. Han gik rundt og snakkede med sig selv og gjorde gæsterne bange. "Be sorry for your lifes" og "Naughty Naughty girls" sagde han - det var så klamt, og vi skyndte os hurtigt at gå ned til Mamma for at spise, og så lukkede vi os inde på værelset resten af dagen for at se film. Vi var så bange og ventede bare på resten af gruppen skulle komme hjem. Da Ditte og Christine kom hjem, havde de også oplevet ham ved poolen, ligeså mærkelig og creepy. Gruppen kom hjem om aftenen, og så gik vi ned og spiste ved mamma, endnu engang! Resten af aftenen stod på afslapning og hygge.
- comments