Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag havde drengen, og nogle af pigerne meldt sig på en gå tur på 32 km. Det skulle jeg ikke nyde noget af, så vi blev tilbage i hytterne og havde arrangeret pigeweekend. Da min roomie Ida var med på denne tur, sov Julie og Birgitte inde ved mig. Vi sov dejligt længe, efter en hård uge med undervisning og skydive. Det første vi gjorde var at gå ud og tisse for åben dør og gå rundt i underbukser, det skulle jo udnyttes at drengene ikke var der ;)
Senere, da vi lige havde fået noget tøj på, gik mig og Ditte ned i byen. Vi skulle købe gave til Ida som fylder 21 på onsdag. Vi kom rundt i nogle forskellige butikker og fandt endelig noget spændende til hende. Til middag skulle vi mødes med alle pigerne i r-huset og vi hyggede os og spiste vores mad. Det var meningen vi ville have lavet picnic, men vejret var ikke rigtig til det. Resten af dagen stod på middagslure, nogle læste bøger og andre gik sig en tur. Vi trængte til at slappe lidt af, og nyde vi ikke var så mange i husene. Senere kom alle pigerne ned i vores hus, hvor vi lagde ansigtsmasker på hinanden, og så lå vi der på rad og række. Jeg har bare fået så mange gode veninder efterhånden, vi har det skide sjovt og klinger bare rigtig godt sammen. Inden jeg tog af sted på denne tur, havde jeg ikke rigtig nogle forventninger til det med venskaber. Selvom de stod og sagde til info mødet, at vi nu sad med nogle der ville blive vores bedste venner, ville man ikke tro på det. Men nu vil jeg give dem ret. Pigerne her kender mig allerede rigtig godt. Vi deler alt med hinanden, og det er virkelig fedt.
Om eftermiddagen gik jeg i et dejligt langt bad, og så var der ved at være aftensmad som stod på hjemmelavet pizza. Virkelig lækkert. Vi aftale at vi ville mødes igen kl. halv 8, da der var en del der gerne ville med i byen om aftenen. VI satte højt musik på, og så tullerede vi ellers bare rundt og lagde makeup og prøvede tøj. Jeg tager mig selv i at stoppe op engang i mellem, og virkelig nyde øjeblikket. Jeg elsker at være her, hvert sekund er bare så dejligt og menneskene er bare fantastiske.
Da vi alle var færdige, blev der tændt stearinlys og vi sad alle sammen og hyggede omkring bordet. Vi var nok omkring 10 stykker, så det var noget anderledes end det plejede, men rigtig hyggeligt. Vi drak vin, spillede spil, og skrålede med på iPoden der var sat til. Senere på aftenen gik vi ned mod byen og vi kom først hjem ved 4 tiden. Det var en super sjov aften med dans og samvær med de dejlige piger.
Dagen efter vågnede mig og Julie ved en 12 tiden. Det var skønt at kunne sove længe, vi har jo trods alt også ferie, hehe. Vi fandt hurtigt vores dyner, og så lå alle hyttens piger inde i stuen resten af dagen. Vi så film, spiste nutella madder og snakkede om nattens udskejelser. Virkelig en hyggelig tømmermands dag sammen med de dejlige piger jeg bor i hytte med. Man kan godt mærke man er tættere på dem, end dem i den anden hytte. Vi kan så godt sammen, og vil slet ikke undvære nogen af dem. Dem der havde været ude og gå, kom hjem ved 19 tiden, og så sad vi ellers rundt om bordet, og hørte om deres tur. De havde haft megen regn, men det havde været fantastisk smukt og noget af en oplevelse. Det dejligt vi alle kan finde noget at lave, og man samtidig kan finde nogen, der er med på det samme. Det er en fed måde at rejse på. Jeg forstår stadig ikke hvor 1 måned er blevet af, men en ting er sikkert; jeg vil nyde de sidste 2 måneder ligeså meget som jeg har nydt den ene. This is life!
- comments