Vi er nu ankommet til Laos efter en fantastisk tur op igennem Vietnam. Efter den meget russisk påvirkede strandby Nah trang tog vi til den lille charmerende by Hoi An. Vi fik syet noget silketøj, som er en af byens kendetegn. Vi nød bare at sidde ved floden og se på de charmerende bygninger, der alle er fyldt med nogle bestemte vietnamesiske lamper, der om aftenen fik byen til at virke magisk. Drengene havde lejet scootere, så vi kørte også bag på dem og tog ud til stranden. En af aftenerne mødtes vi igen med Clara og Penille, som vi drak en øl med sammen med de lokale på en cafe helt ud til vandet kun med plastikmøbler og lokale, der spillede guitar og sang. Efter to nætter her tog vi til Hué, den gamle hovedstad i Nordvietnam. Her lærte vi endnu engang utrolig meget om Vietnams historie, primært Vietnamkrigen. Ved hver by lærer vi mere og mere, og det giver virkelig en stor helhedsforståelse, især efter vi også er ankommet til Laos. I Hué så vi den gamle kongeby og var ude at køre på motorcykler, hvor vi stoppede ved en landsby, et munkekloster og en række kongegrave. Vi mødte også helt tilfældigt Bjørn fra vores gymnasium, som vi tog en drink med om aftenen til et spil pool, som er et meget populært spil i Asien. Efter hué tog vi til Ha Long Bay, som foregik med nattog, hvor vi alle seks fik tiden til at gå med at lære hinanden mange forskellige kortspil. Bådturen var utrolig smuk, men det var desværre overskyet. Vi tog i kajakker ud til lagunerne, der var utrolig flotte især med de kæmpe ørne flyvende omkring klipperne. Herefter tog vi tilbage til Hanoi, hvor vi så fængslet og kvindemuseet. Det var ret overraskende at se, hvor meget propaganda, der faktisk eksisterer. I fængselmuseet blev franskmændene under kolonitiden fremstillet som barbarer, men vietnameserne som engle, der behandlede de senere amerikanske fanger som feriegæster. Der er helt sikkert noget sandhed i dette, men alt bliver sat helt på spidsen. Ellers gik dagene med at tulle rundt i byen, og vi havde i forgårs sidste aften med gruppen, hvilket var meget sørgmodigt, da vi er blevet en hel lille familie efter at have været sammen hver dag. Så vores sidste aften foregik med lækker mad på et gadekøkken, drinks og dans fra bar til bar med alle andre backpackere i Hanoi. Vi har dog aftalt at mødes med Rhyes i sydthailand. Nu er det kun os to og en ny pige fra England, der desværre er lidt speciel og meget snakkesalig, men det skal nok gå. I dag var vi ude at besøge et rehabiliteringscenter i hovedstaden Vientaine for ofrene for de utallige bomberester fra Vietnamkrigen. Der er stadig 30 procent af de bomber, som amerikanerne skød ned, tilbage. Laos er også det land, der har været udsat for allerflest bomber pr hektar land. Der er kastet flere bomber ud over Laos end det antal bomber der blev brugt under 2. Verdenskrig. I alt svarer det til, at der hver 4. minut i 9 år bliver kastet en bombe. Det var virkelig skræmmende at være der og lære om Laos tragiske skæbne, som de stadig lider under. Vi var begge to meget rørte og valgte at donere rehabiliteringsudstyr til en af de ofre som centeret hjælper. Så alt i alt lærer vi utrolig meget, hvilket både er hårdt, men meget spændende. Udover det har vi allerede fået et indtryk af laos' vilde, men meget smukke natur.