Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle. Vi er nu i Siem Reap i Cambodja, hvor vi for første gang har lidt tid til at skrive en update. Vores rejse til Bangkok var lettere kaotisk, da begge vores fly var forsinkede med hhv. 40 min og 3 1/2 time. Vi kom dog godt frem, men vi var lidt trætte. Det viste sig, at vi Thailand fejrede nytår i de her dage, så da vi gik ud i Bangkok var det til masser af mennesker, der fyldte gaderne. Fejringen foregår bl.a. Ved at de sprøjter med vand og maler hinanden med kridtmaling i ansigtet. Da vi er udlændinge gik der ikke lang tid, før vi var drivvåde og havde maling i hele ansigtet. Det var dog super fedt. Da vi følte os meget velkomne og som en del af festen. Dagen efter var vi ude i junglen og zipline, som er svævebaner fra træ til træ. Det var virkelig smukt og den længste bane var 300 meter. Senere mødte vi vores gruppe, som er fire drenge fra hhv. Danmark, Canada, Wales og England. De er super flinke og sammen med dem, havde vi endnu en aftens fejring af nytåret, hvor vi igen blev drivvåde og overmalede. Vi festede med dem på en indisk bar, med så fed stemning og dansegulv ud foran med vand sprøjtende ud med vand og skum på os, når vi dansede. Her mødte vi barens ejer, Rami, som som glædeligt gav sambuca shots, viste os hvordan vi skulle danse indisk dans og navngav Kira "Shakira". Vores guide på turen er i øvrig også super Nice, han ved alt og bor selv her i Siem Reap i Cambodja. Næste dag gik turen til Cambodja, hvor vi i dag har set Angkor Wats imponerende templer. Om lidt skal vi ud og køre på ATV, hvor efter vi skal se et cirkus med drengene, der burde minde om Cirque de Soleil. Vi har det skønt og elsker allerede Asien. Knus fra os
- comments
Hanne Hvor er det dejligt at læse jeres første indlæg! Det lyder virkelig som om I nyder det! Pudsigt I lige render ind i thailandsk nytår - og sikke et skønt billede af jer. Tusind kys og tanker!
Tina Preisler Hej Piger Hvor yder det dog fantastisk. - Håber I bare bliver ved at have åbent sind og få rigtig mange gode oplevelser. Hilsen Tina
Kirsten Har lige læst jeres indlæg - rigtig dejligt med nyt fra jer! Lyder som om I har haft en fantastisk start på turen - jeg er sikker på, at det fortsætter sådan...:) Knus og kys herfra solrige DK!
Ole Hej smukke tøser Det ser fantastisk ud. Dejlige billeder
Catrine Lyder skønt piger! Kæmpe knus fra herfra
rita winther jeg er lige kommet hjem fra Sicilien og det er så dejligt at kunne læse om jeres start, bare man var ung igen. det bliver spændende at følge jer. r5igtig god tur. mormor
Hanne Tusind tak for endnu et dejligt blogindlæg! Skønne billeder og det lyder som om, I får oplevelser for livet. Kys og tanker Hanne