Profile
Blog
Photos
Videos
Nådada, så fik vi også lejet vores bil i Burbank i morges og kørt nogle kilometer. Vi startede med at køre lidt rundt efter et sted at købe ting og fandt et, der hed Pavillion - lækker morgenmad (Chinese Style Chicken Salad og Diet Pepsi). Vi købte også vand og andre ting til turen. Herfra kørte vi ned til Hollywood Blvd for at se stjernene, og hvad der nu ellers foregår der - der var masser af reklamer for forskellige steder og film. Desuden købte vi også lidt musik til turen og nogle solbriller (en af os har jo glemt dem hjemme - Thomas). Efter Hollywood Blvd tog vi turen igennem Beverly Hills og ud til kysten, hvor Highway 1 går, via. Sunset Blvd.. Det var en ret flot tur med palmer og store huse!
Vi fik lidt mad på en restaurent med ocean view - man bliver hurtigt meget glad for varme, sol og god udsigt skal det siges.
Turen gik herefter ad hhv. Highway 1 og Highway 101 til Santa Barbara, hvor vi nu ligger. Vores van kan rent faktisk godt følge med ude på vejene, og den kører ganske pænt - jeg (Thomas) har kørt hele dagen og er efterhånden på talefod med hhv. størrelse, styring og gear (ja, det er et automatgear).
Nu skal Adrian køre den i morgen, hvor vi skal videre op nordpå.
I Santa Barbara har vi ikke nået at se ret meget, men vi tager vist en løbetur i morgen, så vi får set noget af byen, som lader til at være et "strandparadis" med butikker og strande.
I nat sover vi på et Motel 6, som vi fandt på State street i Santa Barbara - vi var nødt til at have et tv, så vi kunne se noget monday night football.
Over and out, Kielberg og Kann.
Billede fra Highway 1
Og der er uploaded billeder fra Burbank til Santa Barbara samt nogle billeder af bilen, så i har en fornemmelse af vores "hjem"
- comments
Nanna L. Aaaah, sounds good so far. Misunder jer! Nice at bilen ikke er et totalt vrag og at vejret er godt:) Lyder som opskriften til en god road trip! ;) Glæder mig til at høre mere :D
Dorte Reinholdt Kann Hej drenge - super fed bil I der har fået jer, dybt misundelig. Dejlige rejsebeskrivelser:) Jeg håber, I får mulighed for at fortsætte med at skrive, så vi kan sidde herhjemme i det våde og meget blæsende lille Danmark og glæde os over, at I får bunkevis af dejlige oplevelser!! kærlige hilsener mor (Thomas')
Hanne ...fantastisk at læse med på jeres eventyr...lidt skræmmende at mor (Dorte) er misundelig på jeres bil!?!!