Profile
Blog
Photos
Videos
Hvis man synes, at Zoo i København er stor, så bør man gøre sig selv den tjeneste at tage et smut forbi San Diego Zoo.
Den er en del større en KBHs.. og med 'en del' menes en meget stor del.
Vi stod op i morges til lyden af regnvejr på taget af vores van.. og ikke bare som i smådryp, men som i rigtigt regnvejr.. for faen da. Så tager man helt til Sunny Cally efter lidt sol, og så finder man regnvejr - fis og humbug! Det blev faktisk ikke bedre vejr, før vi var på parkeringspladsen til Zoo. Her blev det lidt blandet skydække med små regnbyer ind i mellem. Solen tittede faktisk også frem.
Vi var ligeglade med vejret og gik som planlagt i Zoo!
Her var godt nok mange forskellige dyr. Det første vi lige så var Koalaer - mange koalaer. De havde også et relativt stort bur, men umiddelbart er danskerne bedre til at indrette bure end amerikanerne.
Det samme gjaldt for elefanterne (som just for the record er den art, som er mindre end dem vi har i DK), som heller ikke havde verdens flotteste indendørs faciliteter - det har de måske heller ikke i lige så høj grad brug for, men alligevel burde man da kunne gøre noget for dem.
Selve Zooen er indrettet med forskellige trails, som man kan gå på for at se forskellige dyr. De indretter desuden i kontinenter, således at Asia har et, Africa har et, og så har de også kaldt nogle af stederne for andre ting som f.eks.: Lost Forest og Arctic quarter. Meget spændende indretning.
På mange måde er det også bare amerikansk at gøre det stort på den måde. En anden amerikansk lille finesse var rulletrapperne inde i zoo, som kunne transporere en hurtigere op ad en bakke, end man selv lige umiddelbart kunne gå.
Desuden kørte der også guidede ture rundt i store turistbusser inden i zooen.. kommercielt og forfærdeligt, men fred være med dem!
Vi fik frokost på en "restaurant" ved pandaernes sted - de var dog virkelig sløve, da vi var forbi, og de ville nok først vågne en 2 timers tid senere. Det gad vi ikke vente på.
Vi brugte i alt ca. 4 timer i parken, og vi kørte herefter længere nordpå.
Ud af San Diego gik det, og vi købte ind i Carlsbad, for så at køre lidt længere op mod LA - til Oceanside. En lille men ret hyggelig by her ved vandet. Vi bor på en dejlig campingplads, som har fine faciliteter - ikke så godt net, men det er vi vant til efterhånden.
Vi blev også anbefalet af en lokal.. i skal have hele situationen, for det sker ikke i Danmark: Vi lå i vores van og slappede af, og en fra pladsen kom hen til os (uopfordret) og sagde: "Are you guys from Canada?" .. vi svarede selvfølgelig nej, og så fortsatte han: "Have you heard of the red tide going on here in Oceanside?" "At sunset the water turns flourescent"..
Det var åbenbart pga. nogle alger kombineret med sollyset, at vandet skulle blive lysende her ved solnedgang. Vi skyndte os ned til vandet, men vi kom for sent - lige et par minutter :(
Dog fik vi en flot aftenhimmel at se, og jeg (Thomas) fik taget nogle ret flotte billeder. Det var også en dejlig oplevelse!
Her til aften har vi lavet kartoffelmos med chili til (en wannabe chili con carne), og vi har set We are, Marshall, som er en ret god football film. Dog med problemer, fordi amerikanske dvd'er ikke er helt gode venner med min computer.. men sådan er det jo! Det har regnet meget af aftenen, men vi håber på bedre vejr i morgen.
I morgen har vi nemlig planer om en dag ved stranden, men hvis vejret ikke tillader det, så må vi jo se på forskellige plan b'er.
Altså herfra, Over and Out, Kielberg og Kann (ja, vi valgte en giraf som billede - det kan jo være at nogen bliver ekstra glade for den :-) )
- comments
Dorte Reinholdt Kann Vejret her er nu også ved at slå om i noget mere efterårsagtigt, det blæste godt i aftes og her til morgen var det også lidt køligt. Spændende med turen i Zoo - så vidt jeg ved, lever koalaer udelukkende af eucalyptusblade, og disse træer skulle kun vokse i Australien - er der mon noget, jeg har opfattet forkert?? Jeg krydser fingre for solskin, så I kan få jer en god strandtur kh mor Kann
Hanne Hvor er I altså bare flinke sådan at være turistguides og anbefale diverse udflugtsmål...men det der med lige at tage et smut forbi San Diego Zoo, der tror jeg nok at jeg melder pas i denne omgang. Jeg tror jeg nøjes med et smut hen til naboen...der er både køer, høns, kaniner og får!!