Idag havde vi planlagt at tage ud på krokodille farmen og op til Iwahig fængslet. Så da vi havde fået morgenmad pakkede vi vores tasker og gik på jagt efter en tricycle. Vi fandt en der var villig til at køre os, hele turen og vente imellem, til en ordentlig pris. (Man bliver hurtig lidt nærig hernede, selvom priserne i forvejen er så lave.) Efter at have kørt de ca. 25 km derud, var vi meget spændte på hvad der ventede os, da vi havde hørt flere anbefale at man skulle tage derud. Ca et kvarter efter vi er kommet derud, starter en guidet tur, så det passer jo perfekt. Vi bruger ventetiden på at få lidt at drikke, og er næsten så optaget at vi ikke opdager at rundturen er ved at starte. Så vi skynder os ind og når heldigvis at få det hele med. Vi starter ved et montre med et kæmpe stort skelet af en krokodille. Det var en der var blevet fanget i nærheden, så det var lidt vildt.
Derefter går vi videre ud i en stor indhegning med en masse små bassinger, på størrelse med et badekar. Heri ligger nok 20 små krokodiller i hvert kar. Guiden fortæller at de alle er mellem 2 og 4 år. Det sidste på rundturen er nogle kæmpe store bassiner hvor man går hen over dem på en stor jernbro. Nede i bassinerne ligger nogle enorme krokodiller. men igen ligger de på alt for lidt plads, så det er ret synd.
Da rundturen er færdig, har man mulighed for at fortsætte ind i en dyrepark med dyr fra Filippinerne. Vi havde allerede set noget ligende før, og besluttede os i stedet for at fortsætte op til fængslet. Inden vi forlod krokodillefarmen kom vi til en lille bod hvor man kunne få lov til at holde en lille krokodille. Det var ret specielt og vi var meget spændte på hvordan den var at holde. Først skal Kamilla holde den. Den er faktisk ret kold og ca. en meter lang. Vi fik instrukser på at holde den i halen og rundt om halsen. Det var ret vildt man kunne mærke hvordan den forsøgte at dreje hovedet og når den trak vejret. Vi fik taget en masse billeder med den, først Kamilla, så sammen og til sidst Stefan. Vi fik lavet en masse billeder med den, både hvor Stefan kysser den og hvor det ligner han bider den.
Efter vi var færdig ved krokodille farmen, fandt vi vores tricycle som vi havde fået til at vente på os. Vi skulle nu op til Iwahig, det åbne fængsel som lå lige i nærheden. Det var en helt fantastisk tur derop. Vi kørte gennem rismarker med store bjerge i baggrunden, helt dækket af skyer pga. regntiden. I siderne af vejen kom folk trækkende med deres okser på vej ud på markerne for at pløje jorden. Det var et fantastisk syn, og rigtigt dejligt at komme til at se lidt Filippinsk kultur, istedet for altid at opleve byer der ligner hinanden. Midt imellem alle de grønne rismarker går pludselig en grusvej ind, med ordene "Welcome to Iwahig Prison."
Det er sjældent man ser sådan en velkomst til et fængsel. Vi drejer op ad grusstien hvor vi møder en vagtpost der siger velkommen og at vi bare kan køre videre. Langs grusstien går flere mænd og arbejder i markerne. Vi bliver pludseligt stoppet af en fyr der vil sælge os små hjemmelavede "dreammaker". Det er sådan nogle små rør, med ris indeni der lyder lidt som et vandfald. Vi snakker lidt om om vi skal købe den, men han sælger den virkelig godt, og den var ret billig. ;)
Da vi kører vidre snakker vi om, om det mon var en af fangerne, men det har det helt sikkert været. Vi kører vidre og ser et stykke væk et hus hvor der på taget står "Minimum Security".
Vores chauffør spørger os hvor vi vil hen, men eftersom det er første besøg er det lidt svært at svare på. Vi siger i stedet til ham at han bare kan køre os et sted hen. Vi bliver kørt op til et område som hører under "Medium Security", der er en stor plæne midt i det hele, med store huse rundtom. Vi bliver sat af foran et stor gammelt træhus, det er virkeligt flot. Vi tager kameraet op for at tage et billede af det. Pludselig kommer en mand hen til os og siger "Give me your camera". Vi kigger lidt på hinanden. Foran os står der en mand med fangetrøje på, og siger vi skal give ham vores kamera. Uden at tænke over det, giver vi ham kameraet. Vi er lidt betænksomme, men det viser sig at han bare vil tage et billede af os, foran huset. Efter vi har fået taget billedet viser han os op til en souvenir butik som er drevet af fangerne. Det er en meget speciel situation at stå i, for man ved ikke helt hvordan man skal begå sig mellem folk, som har begået diverse forbrydelser. Efter at have set på souvenirs går vi lidt rundt for os selv. Vi går ned ad en grusvej hvor vi pludselig bliver mødt af tre hunde der gør og render hen imod os. Vi vælger derfor at vende om. Da vi er på vej tilbage ad, møder vi vores tricycle som åbenbart er fulgt efter os. Vi tror måske ikke den måtte forlade os.
Vi går forbi nogle store vægge med pigtråd i toppen. En betjent kalder på os og spørger om vi vil se ind i Medium Security fangegården. Det vil vi jo rigtig gerne, så vi følger efter ham. Der er en lille forgang hvor vi kan stå og kigge ind i fangegården. Det er meget specielt, at stå på den ene side af tremmerne og se ind i fængslet og snakke med fangerne. De begyndte alle at spørge efter om vi ville købe cigaretter til dem. Da det begyndte at blive for meget valgte vi at gå videre på opdagelse i fængslet. Det er nogle ret vilde omgivelser de har deroppe. Der er både kirke, skole, sygehus og rigtigt meget land hvor de arbejder hver dag.
Vi snakkede med en som havde været der i 17 år, men vil blive løsladt i August. Man er ret nysgerrig men føler alligevel ikke man kan få sig til at spørge hvad de har lavet.
Mens vi gik rundt deroppe begyndte det desværre at regne, så vi måtte løbe hen til tricyclen og køre hjemad. Men det i sig selv var en ret vildt oplevelse. Fordi det regnede så meget, begyndte små floder af helt rødt mudret vand at løbe ned af vejene. Det var så meget, at vi kørte forbi flere steder hvor der var helt oversvømmet, og vi derfor måtte køre igennem små søer. Men hjem det kom vi da, og efter en dag med så mange oplevelser var vi ret trætte.
Om aftenen tog vi ind til byen og spiste og bestilte en minivan til at køre os til El Nido dagen efter. Vi skulle allerede afsted kl 7.00, så vi gik tidligt hjem og fik pakket og