Mandag 22. februar 2010

Vi har nu endelig slået os ned i Exmouth, da vi begge arbejder som housekeeper om dagen og dishwasher om aften. Kathrine begyndte som dishwasher i går, og i dag er det så min tur til at læres op. Da Kat kom hjem klokken 22 om aften i går, havde hun både smagt østers, kage og gratis cola at tage af. Udover disse spændende oplevelser Kat havde været igennem, havde hun et stykke kage og en øl med hjem, som hun selvfølgelig ville dele med Kim. Alt i alt elsker Kat at arbejde i et køkken, og derfor var det et mere spændende arbejde, som Kim glæder sig til at opleve. Dog bliver det nok svært for Kim at stå i et køkken, da hun jo er MEGET madglad!

Vi går lige helt tilbage til i lørdags den 20. februar 2010, hvor vi kun havde få timers arbejde og ellers var det ud på en snorkel tur i nationalparken med vores tyske chef. Han havde dagen før spurgt os om vi ville med han ud og snorkel, da han havde brug for at komme væk fra sit arbejde. VI takkede glædeligt ja, for hvem ville ikke have glæde af at have en gratis instruktør. På vej ud til revet viste vores chef et hemmelig fossil, en haj tand oppe på bakken på en af stenene. Ikke mange ved om denne fossil, og derfor skulle det forblive en hemmelighed. De havde tidligere fundet 2 andre hajtænder, hvor den ene af dem var blevet stjålet og den anden på museum.

I starten af snorklingen var Kim bange for at drukne, men hun bevarede roen, for hvis hun skulle død i dag, ville hun i det mindste få en fed oplevelse. Det var det også!!

Vores tyske chef tog os på to snorkel steder, det første sted var Lakeside. Her så vi to STORE hajer, ej så store var de heller ikke. De var endelig ret små, men alligevel skræmmende. Dog synes vores chef de er nogle smukke skabninger, mmmhmm det ved Kim & Kat nu ikke rigtig. Vi så desværre ingen skildpadder, som var mere sandsynlig at få øje på end hajerne. En anden ting som overraskede os alle (Kim & Kat) var, hvor koldt havet var, men ligeså snart man snorkler og er på opdagelse i havet bider man ikke mærke i kulden.Tiden fløj af sted og før vi vidste det var der allerede gået to timer.

Den næste snorkel "sted" var på South Mandu. Kat havde lige et lille uheld, da hun havde glemt sine flipflopper ved Lakeside, og hun måtte gå bar fod igennem den brændende sand. Som alle ved har Kat en høj smertetærskel, og derfor beklagede hun sig ikke, men under sin facade kunne man se den brændende smerte. På South Mandu var der mange koraler at se. Her fandt vi NEMO, og så var dagen reddet. Udover NEMOerne så vi en masse farverige fisk, men dog havde vi stadig ikke set nogen skildpadder. Igen fløj tiden af sted og vi havde i alt brugt 4 timer på at snorkle, selvom det kun føles som få minutter.

Vi tog heldigvis tilbage til Lakeside for at finde Kats flipflopper, da de nu har kostet kassen ($6 AUD). Der var de jo, liggende på stranden og ventede på Kat!!

Nå ja, vi mødte hippierne to gange, da vi var på vej ind og ud af nationalparken. Dog fik vi ikke rigtig hilst på dem, da der kun blev kørt forbi dem. Så havde vores chef også besluttet, at vi skulle på en 4WD op af "The ranges". Det var så FEDT!

Det er en hel anden fornemmelse og følelse end at køre på en almindelig vej, da ens hjul ikke må være for pumpet, i det de skal kunne bøjes efter de skarpe sten.Hvis man kører 4WD skal ens hjul havde et tryk på 12, det lærte vi! Bøje er du ikke bare stolt af osJ Oppe på toppen af bakken fik vi hver en øl og chokolade-bar, som vi kunne nyde til det vidunderlige landskab og solnedgangen over havet. Til begge vores sider kunne vi se havet samt begge sider havde storartet landskab. Vi havde også udsigt til grotter, som aborignals engang havde boet i. Vores chef synes vi selv skulle udforske grotterne, og det er bestemt noget vi vil prøve. Kim & Kat tænker bestemt på at de skal teste deres 4WD en dag inden de tager fra Exmouth. Vores tur endte med 60-80km i timen ned af det rødlige sand af "The Rangers". Nej, hvor var det sejt. Hvis I kan forstille jer sidde i en af forlystelsesparkens rutsjebaner, så er det alla den følelse. Kim skreg under heeele turen og Kat var ved at dø af grin sammen med vores chef.Hvilket i øvrigt havde et riiimelig høj og rungende grin. Vi havde en fantastisk dag!!!

Efterhånden er vi kommet til at lære personalet bedre at kende allermest Beck (receptionisten), og de ansatte er meget "lack back". I alt er vi 5 ansatte, som bor på hotellet. Jim er manager, og lidt af en underlig fætter. Som vi har forstået er Jim den svage og al for flink en fyr. Så har vi George, en tyk mand som går rundt i speedos, mens han arbejder (han reparerer hotellet aircondition og andet). Han er lidt af en ene spænder, men hyggelig fætter. Så har vi Beck, som altid er glad (hyper glad). Hun er en stor mama med et stort hjerte, og kan godt lide at sladder. Shhhyss… det er der vores kilder for det meste kommer fra. Der skal også lige siges, at Beck elsker BREAK. Så har vi selvfølgelig vores tyske chef, Axel. De fleste lokale kan desværre ikke han, da han virker arrogant. Det har vi ikke rigtig ladt mærke til, men det kan jo være det er europæiske ting. Han kan tilsyneladende godt lide os heldigvis. Det mener vi, da vi i lørdags var på tur, og han sagde, han også havde haft en god dag.

Vi er nu begyndt at møde klokken 9 frem for 8 om morgenen, hvilket for os betyder vi kan sove lidt længere. Atmosfæren omkring hotellet er meget afslappende, og vi har friheden til at bestemte, hvilke tidspunkter vi vil møde op selvfølgelig med begrænsninger.

I morgen rejser vores chef hjem til Essperence 2000km fra Exmouth, men det lyder til de fleste ansatte især Beck glæder sig til dette. I aften skal NOGEN (bortset fra KIM, da hun skal på arbejde som dishwasher på Novotel) på restaurant for at tage af sted med Axel.

P.S. Kim var ved at begynde at græde i går da hun fandt ud af at hun ikke skulle med ud og spise:P

Lige nu sidder vi og holder Lunchbreak, med en stor portion is i den varme middagssol. Men vi slutter af for nu, og vender tilbage til vores is

Som sædvanlig kan i se billederne i fotoalbum:)