Onsdag d. 17/02-2010

Det er nu ved at være noget tid siden vi sidst skrev et indlæg, dette skyldes vores utrolig dårlige internet og signal her nord på. Lige nu sidder vi i Exmouth, og der er kun omkring 2 mobilselskaber som faktisk har signal her. Det er en sjov sjov by, hvor man er laaangt bagud på nogle punkter. Men inden vi begynder at fortælle for meget om Exmouth, får i først historien om hvordan vi er havnet her.

Inden vi forlod Carnarvon for at begive os videre nord på, bestemte vi os for lige at tjekke op på vores bil. Især dækkene var begyndt at bekymre os en smule, så ind til tankstationen med os. Vi fandt helt selv frem til lufttrykmåleren og vi fik også målt trykket. Men men men, vi kunne bare ikke lige huske hvad det var trykket skulle være. Hvad gør man så, jo, så spørger man da bare den flinke roadtrainchauffør om hjælp. Vi spurgte egentlig bare om hvordan man gjorde, men det endte med at han ville tjekke alle dækkene for os, og det viste sig at det var godt at vi var taget ind for at tjekke dem. P.S. Roastrainsne er op til 36,5meter lange, så ret skræmmende at overhale.

Efter at have forladt Carnarvon, som var en major skuffelse kørte vi som tidligere sagt videre op langs kysten. Der gik dog ikke længe før vi fik en lille optur, da en af vores nye venner, Franskmanden, Manuel, skrev en farvel besked til os på mobilen. Vi havde heldigvis ikke været helt uinteressante:)

Vi havde på forhånd fået nogle råd om hvad man bare SKAL se når man kører op langs kysten. Det første punkt på vores tredje roadtrip, var et sted kaldet "The Blowholes". Det er et sjovt navn, men navnet er nu altså meget passende. Det er klipper i havet, med huller, når bølgerne så slår op mod klipperne, kommer der så meget tryk i hullerne, at vandet bliver skudt op i vejret. Der var dog overhovedet ikke andet dette øde sted, end "The Blowholes".

Så det var ikke lang tid vi bestemte os for at blive og kigge. Men det var helt bestemt den lille afstikker tur på 100km værd.

Når man nu kører rundt ude i den udtørrede ødemark, er det utrolig underligt at komme forbi skilte hvorpå der står "Floodway", altså at der er risiko for oversvømmelser, og med målere på 2m stående langs vejkanten. Dog var der visse tegn på at der havde været havvand på disse tørre områder, da der lå kæmpe plamager med hvidt krystal lignende stuff i vejkanten, vores gæt: salt!

Udover salt og blowholes så vi også vores første emuer på turen. De gik bare langs vejen, som om det var et helt normalt sted at vandre for denne store, grimme(Kims ord) fulg, hvilket det også er, bare ikke lige for Kim og Kat.

Efter at have kørt 238 km, var vi fremme ved vores næste stop på turen, dette var en MEGET LILLE by, kaldet Coral Bay. Selve byen bestod af to campingpladser, et hotel, et backpackerhjem og et supermarked med tankstation. På trods af at det var en meget lille by, var den så smuk, at vi bestemte os for at tage en fridag fra vores jobhunt, og holde en dags badeferie. Vi prøvede først på at finde en parkeringsplads, hvor vi kunne campere natten over, men her var det desværre forbudt at campere på den måde. Det betød at vi måtte hoste op med $27 AUD, men så havde vi til gengæld også sikkerhed, køkken og bad.

I løbet af eftermiddagen fik vi gået langs den SMUKKE strand, der siges at være den bedste i hele Australien, og vi fik også lavet ok aftensmad(ris med bønner:P).

Næste dag, som var vores badeferiedag, mødte vi et dansk par, som fortalte os om en "Baby Shark Nursery" længere nede af stranden, dette var vi enige om at vi simpelthen måtte ned og se. Det blev derfor vores formiddagsplan, efter vores super lækre morgenmad selvfølgelig(Havregrød med dadler). Vi fandt frem til nurseryen og ventede spændt på at der skulle vise sig små hajer. Og mon ikke der kom hajer, men det lignede ikke ligefrem baby hajer, der var nogle der var rimelig store, så på trods af at vi havde fået at vide at det bare var "reef sharks", så altså ikke farlige, ville vi ikke lige i vandet her.

Efter at have nydt varmen, solen og vandet på den smukke strand, blev det ret køligt om aftenen og vi måtte have både trøjer og bukser på, på vores aftentur. Det var dog en utrolig smuk aften, det var fuldstændig stjerneklart, og vi stod forundret under den klare stjernehimmel og børstede tænder. Det virkede som om himlen var dobbelt så tæt på som i Danmark.

Dagen efter lørdag d. 13, havde vi bestemt os for at kører videre nord på, vi var jo trods alt stadig ude efter at finde arbejde. Vi fik et tilbud af en lokal om at vi kunne følges med ham op langs stranden, i stedet for at køre via highway'en. Vi overvejede det MEGET, men besluttede os desværre for at takke nej, da han ikke skulle hele vejen op, og vi derfor skulle have kørt alene ude i ingenting op af strand, sten og vand.

Indtil videre har vi haft en masse sjove og gode tilbud, så vi er ret sikre på at der nok skal byde sig flere muligheder for at komme rigtig outback. Efter at have takket nej til strandturen, fik vi pakket bilen igen, og begav os endnu engang afsted. Dog var denne næste strækning ikke så lang som de forrige, kun 153km. Vi skulle nemlig til Exmouth, som vi ville prøve at finde arbejde i, inden vi skulle have fat i et working hostel i Kununurra, som måske havde noget arbejde vi kunne få.

Ankomsten til Exmouth var endnu en sjov oplevelse, da vi kom ind i centrum vandrede der lige så mange emuer rundt, som personer.

Vi havde hørt at der skulle være en opslagstavle med jobs, men da vi ankom viste det sig at de fleste opslag var omkring et år gamle. På trods af denne lille nedtur, fandt vi os en campingplads, hvor vi kunne campere i vores fine bil. Denne dag var virkelig varm, og det bedste vi kunne komme i tanke om at gøre på en varm eftermiddag "in the mittle of no where" var en KOLD øl. Derfor gik vi ind midt i byen (1km), for at kigge i den lokale "bottleshop", til vores store overraskelse havde de Carlsberg, og vi MÅTTE jo altså have en kold dansk pils så:P Den blev NYDT med STIL, benene ude af vinduet af bilen mens vi kiggede på vilde emuer og brændende sol.

Vi var dog ikke de eneste backpackere på campingpladsen, der var også et par drenge, en franskmand, Oliver, og en australier, Mark, senere kat-stalker. De havde rimelig ondt af at vi bare boede i vores bil, og endnu mere ondt af os, da de fandt ud af at vi levede af havregrød og bønner, så de inviterede på vin og øl om aftenen. Vi havde ikke regnet med at der skulle ske det vilde med det blev vist til lidt mere end et par glas vin... ...

Dagen efter altså søndag, blev derfor ikke til det helt store, og Oliver og Mark tilbød at vi kunne følges med dem hen til et rigtig afslapnings sted. Her var der en udendørs seng, som Kim og Kat blev MEGET glade for, det blev nemlig til et par timers tiltrængt søvn!!!

Dagen gik ellers bare med at slappe af, så vi havde nok energi til vores job-hunting næste dag. Mandagen blev som regnet en energisk dag, hvor vi fik brugt vores løbesko, men efter nogle kilometer fik kim vabler på sine små tæer. Det var nok efter fødderne havde vænnet sig til flipfloppers. Men Kim & Kat blev enige om, at løbeturen ikke var helt forgæves, da vi efter meget lang tid endelig fik bevæget vores kroppe. Sjippetovene blev også afprøvet og så var der lige en tur i svømmepølen.

Vi havde ikke helt regnet med at få held på vores job-hunting, men det gjorde vi. Allerede det første hotel (Novotel), som lå nogle kilometer væk fra campingen (Kim & Kat gik den lange vej i 45 graders varme), havde vi muligvis fået job i køkkenet. Vi skulle komme tilbage om onsdagen for mere information. Dette lød meget lovende og Kim & Kat blev overvældet efter så lang tid at have søgt job. Selvfølgelig ville vi ikke satse for meget på jobbet, og derfor forsatte vi vores job-hungting. Senere på aften blev vi endnu en gang inviteret til et glas vin med vores naboer (Mark og Oliver). Vi var heldigvis ikke de eneste, vi havde fået selskab af nogle ægte hippier der i blandt en "Jesus". De var nogle rigtig kreglere, snyde sig til hvad man kan, det må have været deres motto. De var 4 personer i deres volvo, to australiere, Kyle(Jesus) og Patty, en tysker og en canadier. Dea de ikke alle kunne være i bilen, sov der også en i et telt, og en på taget af bilen(tyskeren, hun var bange for slanger). De havde trængt ind på campingen uden at have betalt. Dette havde de gjort hele deres rejse fra Perth til Exmouth. Efter et par øl-spil blev folk fulde især Mark, og der blev desværre et lille skænderi mellem hippierne og vores nabo,Mark, og da Oliver tidligere havde lukket dem ind på campingpladsen varede skænderiet natten over. De fulde hippier kørte derfor deres bil rundt og rundt omkring campingpladsen for at komme længere væk fra vores naboer, hvilket ikke rigtig lykkedes, da de ikke kunne finde rundt. Kim & Kat holdte sig neutralt under skænderiet, da vi fra lille land Danmark ikke skulle blandes ind i denne UNDERLIGE fight. Det havde dog været en rigtig hyggelig aften inden skænderiet, og vi havde nu fået flere venner.

Næste dag blev vores naboer smidt ud for at havde lukket hippierne ind på campingpladsen, men de var dog blevet gode venner igen. Hippierne havde tilbudt os at tage ud og fiske, men som vi havde besluttet dagen før ville vi på endnu en job-hunt. Vi kørte 5 km ud til Best Western, men vi havde ingen forhåbninger og dette var endnu bare et forsøg, næsten opgivet på forhånd, da det var et ret lille hotel. Allerede da vi kom ind af døren og spurgte om job, havde de brug for arbejdere (Houskeepers), eller faktisk havde de kun brug for én, men vi måtte gerne dele arbejdet mellem os. Kim & Kat kunne skrige af glæde, da vi endelig havde fundet os et job, som vi allerede kunne begynde næste dag. Efter at havde snakket med Manageren Jim et stykke tid, kunne de tilbyde os et hotelværelse med gratis internet og snorkeludstyr for 20 dollars om dagen, samt vi lærte at Kim & Kat var en rimelig sjov navnecombo, da det var navnet på to kendte komiker i Australien. Så når Kim & Kat får penge igen bliver de nød til at leje filmene om Kath og Kim.

Da vi kørte fra Best Westen tænkte Kim & Kat at de for en gang skyld måtte forkæle sig selv med en stor saftig burger.Vi fik desværre ikke vores bruger, men vi tog ud og fiskede sammen med hippierne i stedet for. Det var virkelig hyggeligt, og Kim fik fanget sin første fisk EVER, det var ikke ligefrem fanzy fiskning, da de kun havde snører og kroge, men de havde fanget nok fisk til at der blev et fint lille måltid. Kims fisk kunne til gengæld ikke spises og måtte smides ud i havet igen. Hele aften sad vi ude på havnen, fiskede og spiste fiske indtil langt ude på natten, sådan føltes det i hvert fald, dog var klokken kun ti.

Vi vågende op næste dag med en vinder følelse af at skulle på arbejde, men først havde vi lige et møde på Novotel. Til Kim & Kats held havde vi muligvis endnu et job. Vi snakkede med køkkenchefen, Jason, som sagde at vi skulle komme tilbage igen på søndag til en prøvedag. Yeahh!! Yeahh!!!Så var det bare ellers med at komme på arbejde som houskeeper. LORTE JOB, ja det kan man da godt blive enige om, efter 5 timer at have skrubbet toiletter og gjort rent, kan man godt sige Kim & Kat var helt færdige. Om fish and chips og en streakburger var velfortjent, JO TAK, kan Kim & Kat sige MEGET HØJT! Det var virkelig en stor portion Fish and Chips og da Kim & Kat ikke havde spist ret meget i dagevis, spiste Kim & Kat det hele! Mmmhmmmm!! Pomfritter og lækker haj det var guld - der var ikke en krumme tilbage, og folk omkring kiggede lidt på os da vi næsten rullede væk.

I dag var endnu en arbejdsdag, og vi måtte tidligt op, så vi kunne være klar til at komme i gang klokken 8.00. Vi må nu indrømme at vi ikke helt var klar over hvad vi havde kastet os ud i, og med 9 "departures", var der MEGET at gøre!!! Så efter 7½timers arbejde, var vi glade for at få fri. Dog var dagen ikke helt lost endnu, for da vi ville ind og stille et par spørgsmål ang. Internettet, blev vi inviteret på snorkletur, på Australiens bedste snorkelspot i morgen(d. 19/02). Ikke dårligt, nu skulle vi bare lige ligge og øve os i poolen her til aften, og så hvis alt går vel i morgen, er vi klar to go!

Vi har desværre nogle tekniske problemer her i Exmouth, og kan derfor ikke få uploaded vores billeder, der er dog en god del, og vi arbejder på sagen…