En af de ture vi havde købt mens vi var i Byron Bay, var en "tag along tour" til sand-øen Fraser Island. Vi skulle afsted sammen med en gruppe på ca 40 mennesker, en hel karavane af 4-hjulstrækkere og 2 guider til at holde styr på tropperne. Mandag eftermiddag afleverede vi bilen hos en mekaniker i Hervey Bay, som passende kunne checke bremserne og passe bilen, mens vi var væk. Derefter checkede vi ind på det hostel, der arrangerede turen. Her fik vi en briefing og blev inddelt i køre/mad-grupper til turen. Første opgave var at købe ind til de næste 3 dage til vores gruppe på 8 personer. Det blev lidt af en udfordring, eftersom gruppen indeholdt en svensk vegetar og to koreanere, der ikke snakkede meget engelsk. Ingen af os havde erfaring med hvor meget 8 mennesker kan fortære på en 3dages telttur og der var ikke rigtig tid til at sætte sig ned og skrive en indkøbsseddel. Når det hele så også skulle kombineres med vegetardiæt og forsøges formidlet til koreanerne var det altså en stor udfordring. Men efter en times tid eller 2 i Woolworths kom vi da ud igen med mange bugnende indkøbsposer. Tilbage på vores hostel lavede vi fælles aftensmad til gruppen og forsøgte at lære hinanden lidt at kende. Koreanerne snakkede som sagt ikke meget engelsk, så her var samtalen lidt svær at få i gang. Derudover bestod gruppen af svenske piger, der helst ville snakke svensk hele tiden og en sød, lidt stille, tysk pige og så selvfølgelig os to danskere. Efter aftensmad gik vi hurtigt i seng, -næste morgen skulle vi checke ud kl. 6.00 så vi tænkte at en god nats søvn ville være en god investering. Det blev nu småt med nattesøvnen, for vores værelse havde vindue ud til fællesområdet, hvor den sidst tilbagevendte Fraser-gruppe holdt afskedsfest.

Tirsdag morgen pakkede vi bilerne og vendte næsen mod eventyr. Jonas tog den første tørn ved 4-hjulstrækkerens rat og var vist ret godt tilfreds med moderniteter som fx servostyring. At vi skulle bakke ombord på færgen, var vi ikke lige blevet informeret om, men det klarede vi i stiv arm! Efter en kort færgetur trillede vi i land og slog 4-hjulstrækket til. Så gik turen gennem sand og jungle indtil vi kom ud på stranden, der næsten lignede Jyllands vestkyst, men med hvidere sand og mere blåt vand. Efter en god køretur på sandet blev vi sendt på junglevandring, med besked om at komme tilbage sidst på eftermiddagen. Hele gruppen traskede afsted gennem junglen, mens vi svedte om kap. Solen strålede fra en skyfri himmel og der var næsten ingen vind, så det var virkelig varmt. Efter 2 uger med regn, følte vi os ufatteligt heldige med så fantastisk vejr. Regnen stoppede dagen før vi skulle afsted til Fraser. Efter en lang junglevandring trådte vi direkte ud i en ørken. Kæmpe sandbanker af gult ørkensand strakte sig foran os og til siderne, fantastisk syn! Vi gik over en sandbanke og fik så øje på den grønneste så jeg nogensinde har set. Guiden havde advaret os om ikke at løbe ned af sandbankerne mod søen, men det var godt nok svært at lade være for sandet var bagende varmt og alle glædede sig til at køle af i søen. Vi tilbragte de næste 3 timer i det dejlige kølige vand, hvor der blev svømmet, spillet bold, set på fisk og snakket på kryds og tværs, så man begyndte lære nogle af de andre at kende.

Tilbage ved bilerne fik jeg lov at sætte mig bag rattet i vores seje bil og køre tilbage til lejren. Det er en lille smule fedt at drøne afsted på en bred sandstrand med hav og bølger på den ene side og solnedgang på den anden! I lejren fik vi instrukser fra guiden: slå så mange marsh-flies (store hestefluer) ihjel som muligt, -de bider -, hjælp hinanden med arbejdet, toilettet er i stykker så toiletbesøg foregår i bushen medbriingende selskab og en kæp (såkaldt dingo-stick) til forsvar mod dingoerne. Der er en del problemer med dingoer på øen og de kan åbenbart finde på at angribe børn og "små mennesker", så efter den briefing turde ingen gå nogen steder alene… Derefter blev der tændt op under grillen og så stod den ellers på bbq og hygge. Eftersom toiletterne ikke virkede, kunne man vælge at gå ca. en km langs stranden, hen til politistationen, der rigtige toiletter. Så vi tog en gåtur sammen med et par tyskere. Der var langt at gå syntes vi, men med en smuk strand og havet som kulisse og hyggeligt selvskab på vejen, var det ikke så slemt. Da vi kom tilbage til lejren forsøgte jeg at reparere Jonas´ fødder, der havde udviklet en grum omgang vabler dagen før. Vabelplaster og sand matcher ikke særlig godt, så det var ikke en nem opgave, men vi fik renset det hele og pakket det ind igen og fik samtidig afprøvet ca alt udstyr i førstehjælpskassen. Alle var trætte efter en lang dag, så vi gik tidligt i seng. Og hvilken seng! Et hårdt liggeunderlag i et semi-vådt telt (det havde jo regnet indtil dagen før), der stank frygteligt og var meget varmt. Det blev ikke bedre af at vi i vores telt skulle sove 5 i stedet for 4. Kl. halv to kunne jeg ikke holde til det længere, så jeg stod op og Jonas fulgte med. Udenfor var der dejligt køligt og den mest fantastiske stjernehimmel vi længe har set! Vi sad lidt og kølede af og overvejede mulighederne. Endte med at beslutte os for at den bedste mulighed var at lægge sæderne i en bil længst muligt tilbage og sove der. Der var absolut ikke perfekt, men vi fik da et par timers søvn, afbrudt af et kig på solopgangen.

Onsdag stod på den på rigtige udfordringer for 4-hjulstrækkerne. Vi kørte igennem meget blødt sand, vandløb og masser af andre ufremkommelige steder. Første stop var ved et gammelt skibsvrag, der ligger i vandkanten på stranden. Derefter et stop ved nogle flotte gule klippeformationer og så gik turen til "Champagne pools", der er nogle naturligt udformede vandhuller i klippen, hvor bølgerne fra havet konstant skyller indover. Deraf det boblende navn. Endnu engang var det fantastisk at komme i vandet, efter at have været gennemblødt af sved længe. Da vi alle var kølet lidt af gik turen videre til "Indian Heads", hvor man efter en mindre bjergbestigning kunne nyde en fantastisk udsigt ud over havet og det meste af Frasers smukke østlige kystlinie. Som bonus var der hajer, rokker og skildpadder i det klare vand under os. Fantastisk oplevelse!

Endnu engang var vi blevet godt varme og svedige, så næste stop var Eli Creek, en ferskvandsflod, med køligt vand der kommer direkte fra jordens indre og strømmer ud mod havet. Man kunne lægge sig i vandet og bare lade sig føre med strømmen, hvilket der kom meget sjov ud af. Ude ved stranden endte floden i et stort lavvandsområde inden den løb ud i havet, -drengene fandt hurtigt ud af at det var det perfekte sted til at sidde med en øl i hånden og fødderne i det kølige vand. Jonas og en gut fra Skotland fandt ud af at man stille og roligt kunne lade sig synke ned i sandbunden indtil man stod i sand til knæene og det underholdt de så hele flokken med indtil det var på tide at køre tilbage til lejren. Vi var blevet lovet en stille, afslappende dag om torsdagen, så de fleste havde lidt mere energi onsdag aften og der blev snakket og hygget længe. Et par dingoer kom forbi, men blev hurtigt jaget væk igen af drengene, der vist syntes det var sjovt at få lov at jage med dem. Vi tog en hyggelig aftentur til politistationen sammen med et par brasilianere, som inviterede os til at besøge dem i Brasilien. Så det glæder vi os til vi skal en dag! Senere på aftenen stod den på endnu en strandtur sammen med skotterne, en amerikaner og et par engelske piger for at kigge på stjerner og lysende fosfor på stranden. Denne nat valgte vi at sove på stranden, hvilket var langt mere behageligt end teltene. Efter et par dårlige nætter var vi meget trætte, så vi nåede vist kun at se et enkelt stjerneskud inden vi faldt i søvn. Tilgengæld havde vi første parket til solopgangen næste morgen!

Torsdag stod den på oprydning af lejren. og derefter en vild køretur gennem sand og jungle, hvor vi sad fast en enkelt gang… Efter en lang tur kom vi frem til Lake McKenzie, en helt fantastisk ferskvandssø med det klareste vand og det hvideste silicasand. Vi blev opfordret til at vaske hår, børste tænder og pudse smykker i sandet, hvilket de fleste selvfølgelig prøvede. Håret blev faktisk fantastisk blødt bagefter… Tror de fleste havde følelsen af at her kunne vi da bare blive forevigt! Men desværre blev det hurtigt tid til at tage færgen tilbage til fastlandet, udveksle billeder (vi havde klaret at komme afsted uden vores kamera, så vi var lidt afhængige af at låne billeder fra de andre) og emailadresser og sige farvel. Vi skulle sove en ekstra nat på hostellet i Hervey Bay, så da vi havde hentet vores bil hos mekanikeren, hvor den havde fået nye bremseklodser, gik vi ud for at spise med en lille flok af de andre fra Fraser-turen. Det blev en rigtig hyggelig aften og en god afslutning på turen.

Fredag morgen provianterede vi brændstof og mad og begav os så ud på vores lange køretur mod Cairns, hvor vores næste eventyr ventede!