Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 8 - Wien
I dag er vi ankommet til Wien efter en meget kort togtur på 1 time. Den ene time var dog uden AirCon og meget svedig. Da vi ankom til stationen bestilte vi hurtigt vores sædereservationer til turen hjem fra Zagreb til DK. Eftersom vi har haft så mange problemer med sædereservationer i Polen vil vi ikke teste skæbnen mere end højest nødvendigt.
Vi ankom til vores hostel som vi hurtigt faldt pladask for! Hostelværelserne består af 4 senge (som ikke er køjesenge), eget bad, mange skabe og der er håndklæder inkluderet. Vi deler værelse med to piger fra Mexico som desværre tager afsted i morgen.
Vi tog begge et langt bad og begav os ud for at undersøge mulighederne omkring hostlet. Vi bor klods op af Mariahilfer Strasse som er Wiens store shoppinggade - vi købte kun meget få ting som var meget nødvendige.
Karoline havde fundet en 100% glutenfri restaurant som vi prøvede af og det var rigtig lækkert!
I morgen skal vi på en Free Walking Tour igen - denne gang dog i Wien.
- comments