Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 7 - Rundtur i Bratislava
Vi havde i dag ikke sat vores vækkeur og sov ellers bare så længe at det var muligt. Vi satte os nede i den lille tilhørende gård og spiste vores indkøbte morgenmad, som bestod af yoghurt og en banan.
Vi pakkede vores ting og gik mod centrum. I centrum var det muligt at gå med på en “Free walking Tour”, hvilket vi gjorde. Turen tog 2,5 time og vi fik set stort set alt det som Bratislava havde at byde på. Vi så bla. Den gamle bydel, en masse forskellige statuer og en flot og meget turkis kirke. Efter turen rundt gik vi selv op til det store slot, på bakketoppen midt i Bratislava. Det hele var så fint og flot. Som i måske fornemmer på det vedlagte billede, så var det vældigt varmt at bevæge sig så meget rundt til fods og på de mange trapper osv. Så vi fik svedt en del!
Vi vendte snuden hjem til vores hostel igen for at slappe lidt af, inden at vi satte os og spiste lidt aftensmad i fællesrummet. Efter omkring 20.000 skridt og lidt solbrændte skuldere sagde vi godnat og hoppede i seng. I morgen går turen atter videre og vi vender snuden mod Wien!
- comments
Inge Dejligt at høre nyt☀️