Profile
Blog
Photos
Videos
Dag 11 - Surprise i Wien!
Efter en effektiv afslapningsdag i går, var vi igen oplagte til en dag, hvor vi skulle ud og se en masse!
Vi havde besluttet at vi ikke havde travlt med at komme afsted fra hostlet, så vi hyggede os med yoghurt, æg og bacon til morgenmad. Herefter tjekkede vi ud og lod vores tasker være på hostlet, imens at vi ville forsøge at finde den omtalte filmfestival’s plads. På vores vej, fik vi set endnu en ny kirke og kom forbi en del af universitetet.
Filmfestivalen var en lille plads, med en masse små barer og cafeer hvor man kunne få lidt at spise. Gik man lidt længere ind, kom man til en kæmpe storskærm. Rundt om skærmen var der placeret siddepladser, så man kunne se filmene som kørte. Da vi kom til pladsen var der ingen mennesker og ingen film.
Vi besluttede os derefter for at tage mod naschmarkt som lå lidt væk. Naschmarkt er et fint lille marked, hvor man kunne finde lidt af hvert.
Vi gik en tur ned langs markedet og besluttede os derefter for at sætte os et sted og få lidt at spise, inden at vi skulle videre med toget til Prag.
Karoline og jeg havde kun lige akkurat sat os på en cafe for at få lidt at spise, da jeg ud af øjenkrogen får øje på en fin grøn kjole, komme gående mod os. Jeg kiggede lidt nærmere på denne grønne kjole og så, til stor overraskelse, at det var min mormor som kom gående i denne grønne kjole! I sekundet at jeg opdager at det er hende, springer jeg op foran hende, kaster armene ud og siger: “Heeeeej mormor!”. Min mormor bliver lige så overrasket som jeg selv over det helt tilfældige og meget utrolige møde og giver en kæmpe krammer! Overvældet af overraskelse og glæde over at vi har fundet hinanden på sådan utrolig vis, siger min mormor: “skynd dig derop, morfar går lidt længere fremme!”. Jeg løber op til ham, tager hans hånd og kigger på ham. “Neeeej!! Hvaaaaa Søren!” Udbryder han (selvfølgelig overrasket) og giver også en kæmpe krammer!
Vi går sammen tilbage til de andre og ingen af os kan helt fatte at vi har fundet hinanden midt i Wien, helt uden at have aftate det! Vildt!
Vi besluttet os for at sætte os sammen og spise noget frokost, for lige at høre om hinandens ture og hvordan det gik. Maden var ikke til at prale af, men hyggeligt og helt vildt var det, pludseligt at sidde og spise frokost sammen med min mormor og morfar midt i Wien.
Efter en hyggelig frokost og en status pt. Hævede vi mødet, og Karoline og jeg skulle begynde at gå mod toget. Vi fik sagt pænt farvel og på gensyn og vendte snuden mod hostlet for at hente vores tasker.
Vi tog toget kl. 17.10 fra Wien og landede på vores hostel i Prag omkring kl. 10. Turen gik godt og vi glæder os til at komme rundt i byen i morgen.
I morgen er det også planen at vi skal mødes med min far, lillesøster og Charlotte, til en dag hvor vi skal gå lidt rundt sammen, når vi nu er i Prag samtidigt. (Planlagt på forhånd i dette tilfælde).
Nu hopper vi i seng og glæder os til endnu en spændende og ny by i morgen!
Over and out - Vi har det skønt!
- comments