Så er jeg tilbage igen. Kan se at dagbogen ikke lige skal sendes videre til dansklæreren i første omgang, for den kunne da trænge til lidt korrekturlæsning. Det er ikke sådan, når hjernen arbejder hurtigere end fingrene kan følge med. Well well.. Vi var til lærermøde med alle tre lærer, vores rektorinde Madam Joyce og chefen for Tayodea(vores "papa"). Snakken gik meget på hvordan vi kunne løse de mange problemstillinger vi forinden havde talt med Madam Joyce om, og hvor meget vi hellere end gerne så at de ting vi bidrog til skolen med blev holdt ved lige. For skolen har haft voluntøre før, det kunne vi se på nogle plancher de havde lavet, men intet var ændret i forhold til det vi gerne så var bevaret fra dem.

Hver klasse har hver deres sillabus, en slags retningslinje for hvilke ting de skal kunne indenfor hvert fag. Vi fik langt om længe trumfet igennem at den skal ændres, så kravene ikke er så høje som nu. Det indebære at vi skal samle alle forældre, for det er snarere dem der forventer at skal kunne tænke og arbejde som et barn på 10, når de kun er 5 år. Det bliver rigtig spændende om vi kan få dem overbevist om at der skal mere leg på skoleskemaet, og at man kun har ét fag om dagen i to timer og ikke 3-4 forskellige over hele dagen. Min fornemmelse på de andre lærere er, at det bliver rigtig svært at overbevise deres konservative og gammeldags tankegang, men det er i hvert fald et forsøg værd. Og som David(vores "papa") sagde: "alting skal jo starte et sted!". Så det er vi rigtig spændte på, hvordan kommer til at gå. Men nu har vi da i det mindste fået lagt et stort stykke plastik ud over betongulvet i vores nye play-group-room, og fået anskaffet en madras, så de helt små kan sove lidt uden det behøver at være direkte på gulvet. Vi håber, at vi snart får det maling vi også snakkede om, så børnene kan se at der faktisk sker lidt, og som de større børn også kan have glæde af.

Da vi mødte op i skolen i dag, sad der sku' en abe på taget omkring køkkenet. Den var vildt fræk, smed ting efter os, og klatrede rundt over det hele, vildt mærkeligt. Den havde også en slags kæde rundt om sig, så vi ved ikke om den måske var stukket af et sted fra en privat el. lign., men det var ikke alle børn der inde fra klasserne syntes at det var sjovt der stod en abe i vinduet - de blev lidt bange faktisk.

Vi er (desværre for formen) gået hen og blevet lidt afhængige af de små gadekøkkener, så vi holder vores daglige stop hos den samme dame hver dag, og får nogle samoser og andet godt! Ikke særlig slank mad, men vi synes hun er hyggelig at stå hos, og hun laver nogle skønne mad-hapser!

Og nu skal vi dælme også på safari! Vi tager af sted her fra Tanga på fredag til Moshi og skulle gerne være hjemme igen onsdag. Vi skal på en guide-tur i den nederste del af kilimanjaro den første dag, så skal vi til lake manyara, en national park med en masse vilde dyr, til Ngorongoro crater og besøge en maasai landsby. Vi skal sove i telt i vildmarken på selve safarien og på hotel den første nat inden vi skal en tur rundt på bjerget! Det bliver så super fedt og spændende. Jeg glæder mig helt ekstremt. Vores "papa" herhjemme snakker også lidt om at han måske er frisk på at klatre helt op på toppen med mig, da de andre piger ikke lige har budget eller lyst til det, men vi skal lige tjekke priser - for det er ret peberet! Men jeg håber vi skal, det kunne bare være røv fedt!!

For at snakke om noget helt andet, så er her en lille beskrivelse af hvordan en typisk dag her forløber. Kl. 06.40 står jeg op til et koldt bad. Bad vil sige en balje med vand og en kop til at hælde over med. Derefter er der morgenmad. Både Lotte og jeg har selv købt morgenmadsprodukter, havregryn, all-bran og noget lidt sjov yoghurt, for det tørre brød ændrede sig sku' ikke desværre. Og jeg spiser jeg temmelig meget om morgenen, så det var lidt nødvendigt. Dernæst hopper vi på vores cykler og tager i skole. Kl. 8.00 starter ved ud med at lave morgengymnastik og synger lidt sange, inden vi går ind i klasserne og starter dagens undervisning. Jeg har p.t. flere undervisningstimer end Lotte, men når jeg ikke har timer, tager jeg mig at de helt små børn i play-gruppen, så Lotte også får lov at undervise. De små er rigtig søde, som regel lidt overtrætte når jeg overtager dem sidst på dagen. Lille John falder altid i søvn hos mig, han er ret kær, men nu taler og griner han heldigvis med de andre også. Den første uge troede jeg slet ikke de kunne sige noget nogen af dem, men det skal jeg love for de alle er kommet rigtig godt efter. Det er dejligt at se de nyder at være der, og ikke få skæld ud for hele tiden at være forstyrende, for når de bare er de 5-6 stykker samlet kan de lege og drille hinanden på kryds og tværs uden at være til gene for de "store" børn. Dagen slutter på skolen omkring 12.30 hvor børnene hentes og vi cykler hjem og får frokost. Det kan også variere rigtig meget hvad der står klar når vi kommer hjem. Pomfritter og cola er en klassiker, men spaghetti og ketchup kan også være dagens ret. Ugali spiser de heldigvis ikke så meget, og vi får ind imellem også nogle pastaretter eller gryderetter, men "kødet" er bare de største fedtklumper man kan forestille sig- og når man har set hvordan kødet behandles… Nej, det tænker vi ikke rigtig over, vi spiser og satser på vaccinerne tager sig af resten. Det samme gælder børnene, de er også meget syge, hoster, nyser og det med at bruge hånden gør man ikke, så nogle dage løber næsen med en skrattende hals. Vi har heldigvis ikke endnu været alvorlige syge, så.. 7, 9, 13!

Det måtte dog ske med den psykopatiske trafik de har, at jeg blev ramt af en bil på vej til byen. Bilens sidespejl gik i stykker, men heldigvis kom min hverken min hånd i klemme eller resten af mig ud af balance og endte i grøften! Sådan en idiot. Først bliver man vildt bange og chokket over det, og at bilen bare fortsætter uden nogen bemærkning, men hvad man tænker også bare hvad helvede det skal til for at køre så stærkt! Ih… Nå, det var dagens skrækoplevelse, som jeg for gud i himlen håber ikke sker igen!

Nu skal vi i gang med at pakke til safari - den glæder jeg mig til at fortælle om!