Profile
Blog
Photos
Videos
Det må til dags dato siges at være en af de fedeste uger! Aldrig før har jeg set natur lignende alle de steder vi var. For at starte fra ende, tog vi jo med bussen fra Tanga til Moshi fredag d. 26 sep. En bustur på ca. 6 timer, med et konstant forandrende landskab. I Moshi fik vi indlogeret os på et lille hotel, og fik derefter en lille rundtur i byen, hvor vi også fik købt en masse kunst og træfigurer! DejligtJ Efter en lækker aftensmad og en god nats søvn tog vi tidligt af sted mod Kilimanjaro. Vi gik en super flot tur, op og ned ad små stier, ret ujævn terræn, men hold da op det var flot. Pulsen kom alligevel rimelig godt i gang, men de begyndende syrende ben kunne slet ikke mærkes af alle den ubeskrivelig udsigt og skønne rene luft vi begik os i. Det var så lækkert! Efter en 1½ times tid kom vi langt om længe til Mnambe vandfald. Knap 76 meter højt med det klareste kolde vand. Amen det var så fascinerende bare og side og glo helt uforstyrret, en smule køligt, men den eneste støj kom fra vandfaldet. Suk suk… Under hele turen gik vi i en højde af 1900-2500 meter over havets overflade, så temperaturforskellen kunne nemt mærkes når man gik fra et højt punkt til et lavt. På vej tilbage var vi forbi en familie der levede af deres kaffeplantage. Hvilken lang process at lave kaffe folkens, - og det skal siges at ALT foregår via håndkraft, hvilket alt generelt gør. Vi fik også en smagsprøve af deres friskmalet kaffe, nu er jeg ikke særlig kendt hvad kaffe angår, men den var godt nok stærk! Én kop om dagen må have det samme koffein indhold som en helt kande! Puha.. På vej ned fik vi også vores små "lunch"-bokse. Ja, maden er jo som den nu engang er, hvad værre var, det toilet vi fik chancen at benytte. Amen aldrig har jeg oplevet mere primitivt. Et træskur fyldt med klamme edderkopper, en spand med vand og en manglende bjælke hvor man kunne gøre sit bedste for at ramme imellem! Føj føj føj!!!! Længe leve alco-gel!! Man tror virkelig at det er løgn, at folk lever så isoleret og langt væk fra alting. De går på deres sammenkrøllede hævede bare fødder alle vegne. På bjergskranter, i dale og nogle steder langs "vejen" ligger "husene" spredt mellem hinanden. Sidst på eftermiddagen kunne vi komme i et varmt bad, det er virkelig store sager når vi kun har koldt vand her i Tanga. Om aftenen var vi på lokal "restaurant" og få en halv grill kylling med salat. Vupti ned i en pose og ud af byen for at finde et sted hvor vi kunne spise maden, og samtidig få bilen vasket og gjort klar til safari.
Søndag skulle vi opsamle to ekstra folk til turen. Bilen havde kapacitet til 5 pers. Så det var rigtig fint. Det var to amerikanere, vældig flinke folk, så vi fik dem til at hjælpe med at tage billeder af Lotte og jeg sammen. Vi kørte direkte til Ngororo crater, et kæmpe kæmpe stort krater med en stor saltsø i midten. Det er slet ikke til at beskrive med ord hvor stort det var. Wow wow wow….. Masser af vilde dyr, zebraer, bøfler, gnuer, flamingoer, løver, elefanter, flodheste, aber og mm. Kan slet ikke huske alle navnene, men kæft det var fedt. Vi stod op i bilen hele dagen, for der var så meget at se hele tiden. Og dyrene var så tætte på én, gik uforstyrret rundt om bilen, det skal nærmest opleves, for alle indtryk som lugt, lyd og de små overraskelsesmomenter som når der ud af ingenting kommer to elefanter gående lig ud foran bilen, er bare så fantastisk. Da området vi overnattede i har ualmindelig mange myg - især malaria, sov vi i små logde(hytter). De var rigtig hyggelige, med varm vand også og toilet. Lækker aftensmad og vi gik jo kolde før hovedet nåede puden. Armene er helt slappe efter at være så spændt, og al den friske luft..
Mandag efter morgenmad kørte vi til en lille landsby og var på en lille guide-tur for at se hvordan forskellige landbrug så ud. Vi så hvordan alle træfigurer laves, hvordan de forskellige landmænd dyrker deres afgrøder, smagte banan-øl - der for det første har en rigtig lav alkohol procent, og for det andet smager rigtig rigtig dårligt! Hehe.. Derefter kørte vi til Lake Manyare national park og var der eftermiddagen ud. Igen så vi en masse dyr over det hele, og vi var rigtig rigtig tæt på en kæmpe flok flodheste, vist nok mere end tilladt.;) Der slog hjertet lige et par ekstra takter… Ja, kæmpe stor park, men desværre var løverne ikke ligeså aktive som de andre dyr. Om aftenen var vi på besøg hos vores guides familie der boede tæt på vores camp. Tanzanian-people er meget stolte af at vise deres familie frem - uanset hvilken standard de tilhøre. Så vi var et smut rundt om hans folkeskole og hospital hvor hans syge tante lå - det var lidt speciel. Men ja, aftensmad igen og på hovedet i seng og det var den dag.
Tirsdag kørte vi tilbage til Lake Manyara for at køre ud til Hot springs. Man kunne helt sikkert at lavet sig en lille portion havregrød eller te hvis det var det man havde lydt til. Vandet var gloende hedt. Av av.. Super flot sted med hundredvis af flamingoer. Der var masser af giraffer og elefanter den dag, men ingen løver. Øv øv… Efter frokost kørte vi til en maasai landsby. Et meget specielt folkefærd, men samtidig vildt inspirerende. Det lever absolut in the middle of no-where, bor i huse lavet af ko-kager, går i sjovt tøj med masser af smykker, danser med sjove lyde og hop og lever fuldstændig som jeg forestiller mig man gjorde i oldtiden. Man sover på grene med et ko-skind, laver brandmærker i huden, sender køerne op i bjergene om dagen, hehe.. ja, det var meget specielt. Vi dansede lidt med dem og blev vist rundt i landsbyen. Rigtig sjov oplevelse også. På vej hjem lavede vi endnu et stop i en slange-park, hvor de også havde krokodiller i alle størrelser. Sikkerhedsmæssige forhold var ikke den samme standard som man kender fra zoo i DK, men ja de var ret tæt på. Og vi fik også tilbudet om at få en slange om halsen, var næsten klar på det, men da jeg så den kunne jeg med det samme se at det gik bare ikke! Den fik et lille finger-touch fra mig, og så var så absolut det! Ej, det kryb går bare ikke! Vi har masser af kæmpe firbens lignede dyr i huset, de er heller ikke specielt festlige, men slanger - AD!! Da vi kom tilbage til Arusha og indlogeret på det nye hotel tog vi en tur i supermarked, et kæmpe et af slagsen, vildt mærkeligt og kunne købe lidt større portioner havregryn og all-bran med hjem til Tanga. Så næste morgen var det afgang med bus til Tanga. Rigtig laaaang tur. Fra kl. 8.30 til 16.45 - suk. Det var rigtig dejligt at komme "hjem" til sin base og samtidig se at hele byen festede fordi ramadanen var slut. Alle var i deres pæneste tøj, sang og spiste alle vegne - vidste slet ikke der boede så mange mennesker i Tanga. Men ja, nu skal vi lige tilbage og finde vores dagsrytme igen. Vi er begyndt at træne lidt ekstra, for vores "chef" og jeg (måske Lotte) skal bestige Kilimanjaro til november! Bjerget er 5895 meter, så der bliver da et stykke at trave og klatreJ Men juhu det bliver fedt! Det vildt dyrt, men det er bare once in a life time, så det bliver helt ubeskrivelig fedt. Man kan se til Kenya, Mombasa og om aftenen lyset fra Dar es Salaam. Ih.. hvor er jeg spændt! Det bliver alle tiders!!
- comments