Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en laaaang tur i bus igen, blev jeg hentet ved stationen i en stor 4-hjulstrækker med privat chauffør og det hele, og blev kørt til Golden Tulip hotel. Der fik jeg udleveret nøgle til mit værelse, og kunne lige tage et bad inden jeg blev kørt ud, for at få en saree på. Derefter kørte vi til den brasilianske ambassade, hvor alle diplomater, højtrangerede folk var i deres fineste outfit. Og ja, talte selvfølge med Mr. ambassader of Brazilia og hans kone. Ligesom i de amerikanske film var der små lys hængende overalt, swimmingpool, masser af tjenere med drinks og lækre nips, super fornemt. Derfra tilbage til hotellet hvor 300 mennesker er samlet. Pigerne på 1. sal og mændene i stueetagen. Vi spiste, dansede og lavede henna-tatoos i det sådan en så smukt dekoreret sal. Lørdag var en rigtig slappe af dag. Først en brunch som en kæmpe stort ta'-selv buffet, så lige en opdatering af mail, og så ud til poolen, som alt var fantastisk. Senere på dagen var jeg med nogle af de andre gæster en tur på slip-road for at shoppe lidt. Et lille powernap og wupti står der en tjener med mit afrikanske tøj til om aftenen. Bryllupper holdes efter traditionen over flere dage, og hver aften er en slags "tema" aften og det var så "African-style". Jeg får min lidt "kone"-agtige kjole på, og så skal jeg love for der var velkomst foran lobbyen. Et band med masser af trommer og dansere gav den hele armen, og dælme om de ikke hiver en kæmpe slange frem og tirre den rundt. Der trak jeg lige to skridt tilbage- føj den var klam! Hanisha og hendes datter kom den aften, så dem fulgtes jeg med om aftenen. Vi spiste i haven foran hotellet, super flot, med underholdene band og masaai opvisning. Man fik nærmest ikke spist noget fra den kæmpe buffet fordi der hele tiden er så meget spændende. Noget man har savnet er at kunne kommunikere med folk. I Tanga kan 5-10 % max tale engelsk, på hotellet i Dar es salaam kan alle. Det er dejligt, men også mærkeligt ikke at tale andet hver gang man åbner munden. Generelt er det bare fedt at opleve så meget luksus, det er i hvert fald dejligt at få lidt ordentlig mad i maven, og bare opleve at der er tjenere rundt om en konstant der gør alt for én.
Ceremonien for brudeparret, starter hver for sig. Gommens familie laver ritualer, og danser foran hotellet og byder til sidst brudgommens familie velkommen i familien. Udsmykningen igen er helt vild flot, men selve "vielsen" tager mellem 3 og 6 timer! Lang tid at sidde og høre præsten råbe de samme "lyde" ud af højtalerne. Om aftenen var der reception med 450 mennesker. Det er så sindsygt! Familien spare sammen i årevis for at holde bryllup, det er super flot og fancy, men det er også lidt hårdt at "feste" i så mange dage. Nu skal jeg tilbage til tange, hård seng, ugali og olie-mad, men har fået to hovedpuder, så vi ikke behøver at sove på vores trøjer og håndklæder. ;) Det har været en vild weekend. Luksus i lange baner og sjov måde at opleve indisk kultur på.
- comments