Profile
Blog
Photos
Videos
Hej med jer :)
What happens in Vegas stays in Vegas... Det ved Julie alt om.
Nå vi må hellere starte fra begyndelsen. Vi mødtes jo med vores gruppe om morgenen, og var begge meget spændte på at se hvem der skulle med på vores tur. Der var helt vildt mange i receptionen, og det viste sig også at der var to hold med 13 på hver, så vi blev råbt op og delt ud på en northern sun og southern sun - altså navnene på vores ture. Vi har southern sun og vores guide hedder Megan, og hun er rigtig sød. Den anden var en rigtig tyk trucker mand, så Julie håbede inderligt på at få Megan, og det gik heldigvis i opfyldelse :) Vores gruppe består af 11 piger og 2 drenge. De fleste er fra England, og så er der en fra Australien, en fra New Zealand, to fra Korea og en fra Norge, så vi er en meget blandet gruppe. Den yngste er 18 år og den ældste er 29. Vi fik et chok, da hun sagde var gammel hun var, for hun ligner en på vores alder.
Vi startede med at få en masse information omkring turen og hvordan det hele ville fungere, og så gik turen ellers mod VEGAS :D Da vi ankom til byen, startede vi ud med en lækker buffet på et casino, hvor der bare var ALT lige fra græsk til thai til sushi til amerikansk. Dessertbordet var bestemt heller ikke ringe. Vi fik også noget tid til at gå rundt og kigge i casinoet og tage billeder, og så skulle vi jo også lige lære hinanden at kende..
Da vi havde spist kørte vi en tur rundt i byen, hvor vi fik rundvisning, og derefter ankom vi til vores hotel: Hooters. Det var rigtig dejligt, og vi startede ud med et kæmpe dobbeltværelse med to senge og eget bad. Helt vildt luksus :) Aldersgrænsen for alkohol er 21, men allerede på vej fik vi at vide, at vi sagtens kunne drikke.. Vi fik nogle af de andre til at købe alkohol for os. De var så billigt! Så billigt at vi faktisk kom til at købe 3L vodka sammen med en af drengene. Det skulle vi vist aldrig have gjort.. Nå men vi fik os et bad og gjorde os klar til at mødes med de andre. Vi havde aftalt at drikke på forhånd på værelset, så vi ikke skulle bruge så mange penge i byen, og derefter fortsatte vi ude på parkeringspladsen med klap-ud-bord og stærke drinks. Klokken 21.00 blev vi hentet af en partybus, hvor det kun var os. Der var en pole dance stang, og det gik vildt for sig allerede fra begyndelsen. Specielt Pep og Julie gik amok med stangen, og alle var godt fulde. Første stop var ved Vegas skiltet, hvor vi fik taget en masse billeder. Humøret var højt og vi fortsatte videre til næste stop, som var en plads. (mere detaljeret bliver det nok ikke eftersom vores tilstand ikke var helt normal) Jose smuttede ud for at tisse, og da hun kom tilbage, kunne hun ikke finde Julie. Men de andre forsikrede hende om at hun nok bare var sammen med nogen af de andre. Men da bussen skulle køre, manglede Julie og Tonje.. Hmmm.. Det var mærkeligt. Jose gik ud med guiden for at lede, men de var der ikke, og bussen blev nød til at køre videre, fordi vi kun havde den i en bestemt tid. Jose var forvirret og kunne ikke lide at forlade stedet uden Julie. De andre forsikrede hende dog om at Julie var okay, for hun var sammen med Tonje (på 29) og hun skulle nok få Julie hjem i god behold. Det tredje stop var det sidste, og alle blev sat af. Her fandt Jose så Julies taske på sædet i bussen med hendes mobil i, så hun kunne ikke få fat i hende. Der blev festet videre i byen, og efter en times tid gik turen hjemad, hvor Jose håbede at finde Julie. Men da hun kom op på gangen, var der ingen Julie.. Men pludselig, ud af naboens dør, træder Julie rigtig glad. Jose skælder hende Julie ud og fortæller hende at hun har været væk i flere timer, og at hun er blevet væk fra de andre i bussen. Men Julie derimod fortæller Jose at hun hele tiden har været i bussen, og at hun har ledt efter Jose i 5 timer. Efter nogle forsøg på at overbevise Julie, opgiver Jose, og spørger hende i stedet, hvor hun har været. Der fortæller Julie, at hun har været på Disco, mens hun laver nogle fine håndtegn, og Jose kan ikke lade hver med at grine. Da vi kommer ind på værelset, snakker Julie i telefon med Peter, og Jose tager telefonen fra Julie for at forklare Peter hvad der er sket, da hun selv er meget fuld. Jose går ud på badeværelset med telefonen for at hun kunne høre noget, og pludselig hører hun et lavt "aaaarggh" og et kæmpe brag fra soveværelset, og da hun kommer ind, ligger keglen på gulvet og jamrer sig. Hun får sin Peter tilbage og bliver meget glad :) Da jose endelig tror, at hun kan ligge sig til at sove, hører hun værelsesdøren åbne, og den fulde halvnøgne pige er på vej ud på gangen for at snakke i mobil. Jose når heldigvis at stoppe hende, inden hun når for langt væk. Da Jose for anden gang prøver på at sove, hører hun endnu et brag, og denne gang er Julie gået ind i strygebrættet, hvor hun mumler noget med at hendes tå bløder (selvom den ikke gjorde) og endelig blev der ro i hytten...
Da Julie efter nogle timer vågner (stadig fuld) jamrer hun, og humper ud til toilettet, og da hun kommer tilbage, råber hun: "Jose - fortæl mig hvad der er sket i går!") og så fik hun hele historien, som hun ikke kunne huske så meget af. Det eneste Jose ikke kunne forklare var, hvorfor Julie havde forstuet foden, og havde fået sår på knæet og et blåt mærke på albuen.. Og eftersom ingen havde set Tonje, måtte forklaringen blive i det uvisse.. Julie fik dog en forbinding på foden og så gik turen ellers mod Hovedgaden, hvor vi startede med at få noget mad og så lidt af byen. Julie fik også en masse opmærksomhed, og alle synes det var rigtig sjovt. Vi købte et støttebind og ellers lå vi bare i sengen. Jose fik øvet sig i at være sygeplejske - ret pænt af Julie at hun udsætter sin krop for smerte for at træne Jose op ;)
Alt i alt var Vegas en mega fed by - og vi kunne sagtens komme tilbage for et par dage.
Næste stop er Zion National Park, hvor den står på camping :)
Jose og Julie :)
- comments