Vi skriver blogindlæg fra Julies mobil - det er derfor at vores indlæg kommer lidt mærkeligt. Men vi har ikke kunne finde internetcafér, og da vi fandt en, havde de ikke firefox, og det er den eneste måde at vi kan logge på med bloggen. Derfor får i heller ikke nogen billeder i denne omgang, desværre :(

Universal:
Første dag gik turen til Universal Studios. Vi blev hentet klokken 8.30 i receptionen, hvorefter vi blev kørt i bus derud. Det første vi gjorde, da vi ankom, var at tage på en bustur rundt, som viste de forskellige filmset fra forskellige film. Det var mega sejt. Vi så bl.a. Motellet fra Psycho, husene fra Desperate Housewifes, Bruce den almægtiges hus, sliklandet fra The Grinch, noget fra The Jaws, bilerne fra Jurrassic Park og andre kendte film. Derudover så vi også hvordan de bl.a. laver regn og oversvømmelser, og hvordan de springer biler i luften og laver bilstunts. Vi så også flyetstyrtet fra en ny film, vi har glemt navnet. Vi så også en lille sø, hvor de optager scener, der skal ligne havet. Til sidst så vi 3D film med King Kong, som var rigtig godt lavet. Alt i alt en super runvisning.
Resten af Universal Studios var mere eller mindre en forlystelsespark, og vi fik bl.a. prøvet: 3D film med Sheik, Simpson forlystelsespark, Jurrassic Park vandrutchebane, gik gennem et horrorhus - hånd i hånd mens vi skreg og så fik vi set et rigtig sejt vandshow. Klokken 17.00 gik turen tilbage til hotellet, hvor børnene skulle putte-sove efter en lang dag.

Disneyland:
Vi skulle tidligt op igen, hvor den stof på Disneyland. Guiderne fra selskabet kunne huske os, og begyndte at drille os. Men vi er ikke sådan til at slå ud. Turen til Disney var rimelig lang, det tog en time, og på vejen fik vi at vide, at der nok var rigtig mange mennesker, fordi det var fredag og påskeferie for børnene. Og JA, der var rigtig mange mennesker, så vi startede med at købe nogle fastpass, så man kommer tilbage til forlystelserne senere og springer køen over. Men tosserne fik selvfølgelig købt billetter til børneforlystelserne, så vi kunne se frem til en tur i taxa med Mickey og en tur i nogle biler, man selv skulle styre. Og så kunne vi ikke få fastpass til dem, vi gerne ville før to timer efter. Så var de sure. Så vi stilte os i kø til en togrutchebane i stedet, og den var ikke særlig sjov. Så tog vi på Indians Jones tur, som var ret sej. Så prøvede vi Pirates of the Carribean sejltur, og det var meget sjovt og hyggeligt :) derefter stod den på bobslæbe, hvor vi fik os en kæmpe rystetur.. Det rystede mere i maven end det kildede. Endelig fik vi lov til at prøve Spacemouintain, som vi havde glædet os til hele dagen, men som vi ikke havde kunne trække pass til før 18.35, og så var den slet ikke så sjov som vi havde regnet med. Alt i alt var vi måske bare blevet for store til Disneyland - på alle leder og kanter.. Om aftenen fandt vi en italiensk restaurant, som var rigtig god. Vi havde det rigtig sjovt, så meget, så tjeneren kommenterede det. Vi ville først dele en pizza, men da tjeneren sagde, at de var ret små, bestilte vi så to. Senere kom tjeneren så ned og sagde at den var brændt på, og Julie siger at det var skæbnen, at vi kun skulle dele en, hvorefter Jose udbryder: "Guds børn er blevet tykke" Vi kunne slet ikke stoppe med at grine :D derefter tissede vi begge i bukserne foran hotellet (næsten da) fordi Julie udbrød: "Tykke piger skal ha' mad" - Ja det giver nok ingen mening for jer..

LA Sightseeing:
Næste dag stod den på sightseeing i byen. Vi skulle igen med samme selskab, og vi blev igen drillet af guiderne, som spurgte, om vi dog aldrig blev trætte. De skulle bare vide.. Nå men Jose startede med at blive sur på en fed italiensk dame, der var i færd med at stjæle hendes stol, selvom hun sad på gelænderet, og det blev ikke bedre af, at en kæmpe italiener flok skulle med samme bus som os, og at der satte sig en højtråbende italiener ved siden af os. Derudover var der brasilienere ombord, så vi fik hele rundvisningen på spansk også, og Jose klagede over at de var kommet i vores bus - vi burde kræftedme få vores egen private tur væsede hun :D citat Jose: "Det er fordi, italienere forstår ikke en skid, når man siger noget til dem!" Nå heldigvis faldt manden i søvn, så der blev stille. Først fik vi en tur gennem den indre by, hvor vi kørte forbi nogle kendte bygninger, som havde været med i forskellige film. Så gik turen til Hollywood, hvor vi havde 40 min til at se det kendte Hollywood skilt, walk of fame, kodak teater, hvor de holder Oscaruddelinger. Det var meget sjovt at se, men det er også en smule overvurderet, for så fantastisk er det heller ikke. Så gik turen til Beverly Hills, hvor vi først så Julia Roberts lejlighed fra Pretty Woman, og bagefter en masse af de kendtes huse bl.a. Jennifer Lopez, Christina Agualaira, Snoop Dog, Dr. Phil, Michael Jackson (før han døde), Tom Cruise og Leonardo Di Caprio. Jose var meget fascineret, mens Julie mest synes det var synd for de kendte. Men meget sjovt at se. Så gik turen ned mod Rodeo Drive, og så blev Julie vild. Der skulle hun tilbage til - "man kan da ikke bare køre forbi" citat Julie. Turen sluttede ved Farmers marked, som var et shoppingområde med en masse butikker og restauranter. Da klokken var 12, valgte vi at blive der, i stedet for at tage med tilbage til hotellet. Vi fik en kæmpe bøf med salat og kartofler til frokost, og derefter fandt vi en hyggelig udendørs shoppinggade, og det var rigtig shoppevejr med solskin. Vi kom til at gå ind i Zara, hvor vi gav os selv lov til at købe en bluse hver, og derefter gik det galt.. Da vi havde været alle butikkerne igennem, og havde et par poser i hånden hver, fortsatte turen til Rodeo Drive, hvor der blev shoppet lidt videre. Derefter tænkte vi, at vi skulle shoppe videre i Beverly Center, men da vi spurgte to damer til råds, sagde de at det ville tage over en time at gå derhen, og at butikkerne så ville være lukket. Så vi blev redet. Vi fandt et busstopsted med den rigtige bus, og Jose havde lige nået at klage over at hun ikke gad at vente, da bussen så kom. Vi skulle lige sikre os, at den kørte til der hvor vi boede, og den ville Jose da lige fikse med chaufføren, og ind hun trådte.. Hun havde bare overset trinet, og med hovedet først væltede hun ind i bussen med sætningen: "Are yoooou goooing too Whilshire Nooomandie?" Julie grinte så meget at buschaufføren heller ikke kunne holde sig tilbage, og sådan fik hun igen gjort sig selv til grin. Fik vi nævnt at hun var den første der steg ind i bussen? :D Julie havde fået sig en is på tilbagevejen, så hun var ikke sulten, men det var Jose. Det skulle da fejres med en lille burger fra McD. Da hun havde bestilt og skulle til at betale, kunne hun ikke forstå at manden ikke tog imod hendes penge, men hun mærkede mistanke, da Julie igen var flad af grin. Der stod hun og flagrede med en 1dollar seddel, som hun troede var en 20'er. Jose skulle hurtigt ud af den McD.

Six Flag
Igen stod den på forlystelsespark, denne gang lidt vildere, og det havde vi glædet os til. Det var med et andet selskab, og noget lort. Vi blev hentet af en sur mand og hans larmende sporvogn på hjul, og følte vi kørte mega langt. Vi ankom til et sted proppet med mennesker, hvor vi skulle stå i kø for at købe billet. Det var mega koldt, og vi fortrød at vi ikke havde taget lukkede sko og vores overtrøjer på. Da vi endelig havde fået købt vores billetter, skulle vi med en bus, der havde den mest irriterende chauffør. Han talte til passagerne, som om alle var 5 år, og spurgte om vi havde forstået det. Chaufførerne lignede alle nogle der enten havde været stofmisbrugere eller havde været i fængsel, pg vi savnede det gamle selskab. Men vi nåede helskindet frem, og blev overrasket over de vilde forlystelser. Vi startede stille og roligt ud med en 7-loops rutchebane. Vi prøvede verdens hurtigste og højeste stående rutchebane med loops og hele svineriet. Derudover prøvede vi en mega vild rutchebane, hvor man kun sad fast med en stang om livet. Der var et rigtig stejlt fald og nogle vilde sving, og Julie havde det lige så sjovt på vejen op over at kigge på skrækslagende Jose, som på vej ned. Vi prøvede også en masse andre, men den sidste forlystelse var skyld i, at vi ikke fik prøvet nogle, som vi rigtig gerne ville, fordi vi stod i kø i halvanden time til en latterlig trærutchebane, som ikke var særlig sjov. Vi var så sure, at vi måtte opmuntre os selv med en is, og valgte at komme et par minutter for sent til bussen, men de grinede bare af vores is :) Igen blev vi transporteret med den åndssvage sporvogn tilbage til hotellet.

Santa Monica
I går stod den på afslapning, og manden vi beslite vores ture igennem, mente vi burde tage til Santa Monica Beach, så det gjorde vi - med den såkaldte hurtigbus, som ikke var spor hurtig. Det tog i hvert fald en time. Men frem kom vi, og vejret var skønt, så vi lagde os tilrette på stranden. Julie havde iført sig kjole hjemmefra, så det var nemt at skifte bikinitrusser, men så smart tænker Jose ikke, så hun skulle op og skifte på toilettet. Da Julie vender sig om for at kigge efter Jose, ser hun en pige, som vælter, og hun var ikke i tvivl om, at det måtte være Jose. Da sure Jose når tilbage til Julie på stranden, bliver hun noget chokeret, da Julie spurgte, om det gjorde ondt? Nu troede hun lige, at hun kunne skjule det, men måtte indrømme, at hun ikke havde set den gule trækantsten, fordi hun var travlt optaget af at kigge på fly, der lettede. Vi fik solet en times tid, indtil Jose opdagede nogle skumle mænd, som hun var sikker på ville stjæle vores ting, så vi besluttede os for at spise frokost. Vi fik en skøn tunsandwich. Derefter lagde vi os ned på stranden igen, hvor Jose fik sig en lille lur, så hendes ene kind nu er helt rød, mens Julie er blevet stegt i hele hovedet. Godt vi har alovera med. Efter en kæmpe omvej fandt vi endelig busstopstedet, troede vi (Jose).. Vores bus hedder 720, og da der stod 20, var Jose overbevist om, at det var den samme bus. Vores bus er rød, og da der kom en rød bus, som så ud til at ville køre forbi, mente Jose at hum sagtens kunne stoppe den med et par vink og store armbevægelser. Julie prøvede ihærdigt at råbe til hende at det var 733, men hun var ikke til at stoppe. Endnu engang gjorde hun det. Jose har opsagt sit guidejob, og Julie tror det er en god idé. Men hun mener selv, at hun vender stærkt tilbage. Vi fandt endelig den rigtige bus, og så skulle der vaskes tøj igen.

Idag har vi skiftet hotel til Hacienda, fordi vores tur i morgen går fra dette hotel. Vi har været ude at købe soveposer, og manden anbefalede den varmeste de havde, og da den var på tilbud, slog vi til. Sved skal der til. Vores nye værelse er også lækkert, men elevatoren er lort. Den kan ikke finde ud af op og ned, og heller ikke at åbne dørerne. Vi lagde os ud til poolen og solede, da vi kom, og ellers har vi været på jagt efter en ny dagbog til Jose og en internetcafé, dog uden held. Så nu bruger vi mobilen. Det har kun taget tre timer, og Julie får slidgigt i tomleren. Vi glæder os til i morgen, og er meget spændte på at se, hvem der skal med på turen.

Vi ved ikke, hvornår vi kan opdatere blog igen, men vi håber, at vi finder nogle steder undervejs. I morgen går turen til Las Vegas - men i behøver ikke være bange, for vi kan ikke drikke :(

Knus Jose og Julie :)