Profile
Blog
Photos
Videos
Hej :)
Efter en halvlang køretur ankom vi til West Virginia. Det var en aktivitetscampingsplads, nok en af de største campingpladser vi har været på. De fleste kommer over en weekend for at prøve nogle af de mange aktiviteter. Der var bl.a. rafting, ziplining, ro kajak, ride på heste og rockclimbe. De fleste fra vores gruppe havde meldt sig på rafting, men da vi havde prøvet det i NZ, ville vi hellere prøve at zipline. Jose valgte dog at spare pengene, fordi hun allerede havde prøvet det. Det var Julie, Pep og Kylie, som havde meldt sig, og vi kom i gruppe med 6 andre og to guider. Da vi var blevet udstyret med seler, handsker og hjelme skulle vi ned på øvebanen. Vi fik forklaret, hvordan vi blev sat fast og hvordan og hvornår vi skulle stoppe. Derudover skulle vi sige vores navn og vores ynglingsdyrelyd. Det var så kikset, at det blev sjovt. Nå men vi kom ud på den rigtige bane, hvor der var 10 forskellige baner. Hvis i ikke ved hvad det er at zipline, så er det når svæver på nogle kabler mellem træerne. Ja det er lidt svært at forklare.. Google det :D Der var forskellige baner, nogle var lange andre hurtige. Da vi var halvvejs skulle vi over en bro og så på en lille hike hen til næste bane. Vores gruppe var ret sjov, og vi fik da fyret nogle jokes af på vejen. Den sidste bane var hurtigst, og som afslutning skulle vi rapelle ned fra platformen. Man skulle svinge sig ud og kanten med sit eget reb i hånden, og så skulle man lidt efter lidt give mere og mere reb. Det var en sej afslutning. Vi blev kørt tilbage i bus og fik gratis sodavand på vejen tilbage.
Da vi kom hjem til de andre, begyndte det pludselig at vælte ned, og de andre som havde de spist, sad alle inde i bussen i tørvejr. Vi fik serveret lunken brændt kartoffelmos med gravy og pølser i regnvejr. Ikke det bedste måltid.. Der var nogle stykker, som gik hen og fik et par øl i baren, men vi vaskede op og gik tidligt i seng. Næste morgen var fri dag, og vi skulle ikke på nogen tur, så vi kunne endelig sove længe. Vi sov 10 timer - det var skønt! Senere fik vi vasket tøj og spillet et sjovt kastespil, hvor Julie og Joe heldigvis vandt over de to koreanere. Da rafteholdet kom tilbage, var de helt oppe at køre, og de syntes at deres rafting havde været helt vildt fedt, så vi gik alle op i baren og så deres video fra turen. Det så sjovt ud, men ikke sjovere end vores, så det var fint nok at vi sparede pengene :) Vi gik tilbage til vores campingplads og Beth lavede lækker chili con carne til os. Derefter var det meningen, at vi alle ville gå op i baren, da der var live musik. Vi gik ned i teltet og tog make-up på, men syntes at vi frøs, så vi aftalte lige at ligge lidt under soveposen og få varmen, men der gik ikke mere end 5 min, før de to sovetryner faldt i søvn. To timer efter vågnede vi så med tøj på i soveposerne og helt fortumblede, men vi fik da begivet os op til badeværelserne og fik fjernet make-up og børstet tænder. Desværre havde vi lidt svært ved at sove, da vi kom tilbage til teltet, så vi lå længe og trillede rundt.
I morges da vi havde været i bad kom nogle fra gruppen kørende, og spurgte om vi ville med op i restauranten og få buffet, og det takker man ikke nej til, når man har levet af det samme brød og flakes i tre uger. Det var skønt med en ordenlig omgang American breakfast. I dag går turen til Washington DC!
Jose og Julie
- comments