Hej allesammen!

Endnu en lille update fra NZ, det er ikke saerlig nemt med ordentlig internetadgang, men nu er vi paa banen igen!

Vi ankom til Rotorua ved middagstid, og desvaerre ikke tik saerlig godt vejr. Da vi steg ud af bilen blev vi moedt af en forfaerdelig stank! Rotoruas undergrund er nemlig meget termisk aktiv og byder paa masser af geysere, hot springs og boblende varme mudderhuller, og dette medfoerer altsaa mildt sagt en stank af raadne aeg! Saa grundet daarligt vejr og denne stank noed vi vores frokost i bilen. Vi lejede os herefter ind i en Holiday park, hvor vi endelig kunne faa et dejligt varmt bad, skoent! Bagefter gik vi paa jagt efter en internetcafe, og da vi endelig fandt en virkede internettet ikke og den lukkede. Heldigvis var der ikke langt til den naeste, men her ville den ikke updatere vores blog, irriterende! Aftenen tilbragte vi i campingpladsens dejlig varme koekken, NZ er overraskende koldt om aftenen!

Dagen efter vaagnede vi op til et dejligt solskinsvejr, og besluttede os for at mountainbike. Vi koerte derfor ud til 'Redwood Forrest' for at leje cykler, men der var intet personale til stede, blot et skilt hvorpaa der stod at de var 'just a call away'. Det viste sig dog at de ikke en gang var tre calls away, og vi aendrede derfor planerne til en 3-timers vandretur ved Rainbow Mountain. Paa vej derned fandt vi ud af at det faktisk var halvvejs til Taupo, og da vi havde i planerne at koere til Taupo dagen efter udskoed vi ogsaa gaaturen, og aendrede igen planerne - tredje gang er jo lykkens gang. Vi koerte derfor ned og parkerede ved Lake Rotorua, og noed vores laekre madpakker med en flot udsigt over soeen. Herefter gik vi en tur i den termiske park, og her var lugten selvfoelgelig endnu vaerrere! Men det var rigtig sjovt at se hvordan det bare dampede op af jorden over det hele. Der var smaa, dampende soeer, kogende mudderhuller. og et dejligt hot spring bassin hvor vi varmede vores foedder. Herefter slentrede vi lidt rundt i byen, og noed en dejlig kop kaffe inden vi vendte tilbage til soeen og kokkererede en laekker middag inden vi faldt i soevn til en film.

Dagen efter fandt vi vores trekkingsko frem koerte vi mod Taupo efter morgenmaden. Vi stoppede ved Rainbow Mountain, og begyndte den halvanden times stigning. Pludselig dukkede en flot, turkisblaa soe op bag traeerne, helt uforventet! Her moedte vi ogsaa en sej pensionistflok, der sad og holdt kaffepause. Da vi naaede toppen var det til den smukkeste udsigt (NZ's landskaber er bare fantastiske!), og vi kunne se langt i alle retninger! Da vi kom ned igen fortsatte vi koereturen mod Taupo, og naaede frem til en lidt sen, men dejlig frokost med udsigt over Lake Taupo, smukt! Herefter orienterede vi os i byen, og besluttede ret impulsivt at dagen efter var dagen hvor vi skulle skydive! Vejrudsigten for de naeste dage var nemlig meget lovende, og vi skyndte os at booke, og vi var lidt spaendte bagefter, selvom det ikke helt var gaaet op for os.

Om aftenen forkaelede vi os selv med laekre hjemmelavede frikadeller, til stor misundelse for to jyske drenge der havde rejst rundt i Australien og NZ i seks mdr. Saa velopdragne som vi er boed vi paa lune deller, og vi havde en hyggelig aften hvor vi fik en masse tips til hvad der var vaerd at se paa Sydoeen.

Dagen efter var dagen for skydiving! Vi blev hentet paa campingpladsen og koert til lufthavnen af selskabet, og her begyndte sommerfuglene i den grad at flagre rundt i maven! Vi saa en kort introduktionvideo, og blev herefter kastet ud i det! Vi blev ifoert smarte, roede dragter, pilothue og briller og moedte vores instruktoerer der heldigvis var meget soede og beroligende (det var tandemskydiving). Herefter blev vi ellers stuvet sammen i et lille fly, og flyveturen op til de 15.000 fod tog ca. 20 min. Vejret var helt fantastisk saa vi havde den smukkeste udsig over Lake Taupo og de omkringliggende bjerge! Julie var den foerste i gruppen der skulle hoppe, og vi skreg begge helt vildt da hun vaeltede ud over kanten! Kamilla skulle hoppe lige efter, og blev naermest baaret ud til kanten af sin instruktoer, da hun ikke ville gaa selv efter at have set Julie vaelte ud over kanten. De foerste 60 sek. var frit fald med en hastighed paa ca. 200 km/t, og det var bare det vildeste! Herefter blev faldskaermen udloest, og vi dalede stille og roligt ned og kunne nyde den fantastiske udsigt, det var bare saa smukt at se det hele fra luften af! Da vi kom ned igen var vi begge helt adrenalinhoeje, og kunne snildt have gjort det igen - bagefter var vi i hvert fald ret modige ;) Vi besluttede at fejre os selv (vi synes selv vi var ret seje), og koebte derfor ind til laekker mad, men var noedt til at droppe alkoholen da alle maver ikke var helt paa toppen.

Dagen efter stod vi tidligt op og koerte mod Waitomo glowworm caves.