Hej igen!

Efter vores fantastiske oplevelser med vilde delfiner og saeler, koerte vi mod Blenheim - en lille by der ligger lige ved Marlborough Wine Region. Vi lejede os ind i en Holiday Park og bestilte en guidet vintur til dagen efter. Under aftensmaden faldt vi i snak med en mand fra NZ der boede aaret rundt i sin campingvogn i Holiday parken - lidt specielt maa vi nok indroemme, men han var meget soed og hjalp lidt til med vores planlaegning. Vi snakkede om loest og fast, og spurgte om han kunne forklare os hvad Crayfish var (noget de saelger alle steder omkring Kaikoura, og vi ikke anede hvad var). Han forklarede at det var en skaldyrsart, og at det skulle vaere laekkert.

Da vi senere hen var gaaet i seng og havde puttet os godt i dynerne, bankede det pludselig paa vores doer. Vi blev meget forskraekkede, og floej op af sengen! Kamilla naegtede at aabne doeren, saa Julie maatte traede til. Udenfor stod vores new zelandske ven fra koekkenet og grinede af vores skraemte ansigtsudtryk. Han forklarede at han selv fiskede, og tilfaeldigvis havde crayfish i fryseren, saa han ville gerne lave det til os dagen efter. Dette tilbud kunne vi ikke sige nej til, saa vi aftalte at snakkes ved dagen efter.

Naeste morgen lavede vi laekker brunch med alt hvad dertil hoerer, dermed ryebread (jubii). Efter et laekkert maaltid blev vi hentet af vores guide, og fik smaa boeger og en kuglepen til noter om vinene. Vi var i gruppe med to soede, unge piger fra Irland, og havde en rigtig hyggelig tur med dem. Vi naaede at besoege fem vingaarde, og fik smagt paa 35 forskellige vine hvoraf Pinot Gris'en forblev vores favorit - og ja, humoeret var lidt hoejt til sidst ;) Det var en rigtig dejlig dag, som blev afsluttet med et besoeg paa The Chocolate factory hvor vi fik laekre smagsproever!

Da vi kom tilbage sad vi og noed solen, da vores ven kom ned og spurgte om vi stadig var friske paa crayfish, og foer vi vidste af det sad vi i hans meget 70'er inspirerede campingvogn og fik laekker crayfish og blue cod. Da middagen var overstaaet loeb vi toer for samtaleemner, og stemningen blev en smule akavet. Vi belsuttede os for at gaa i seng, og takkede paent tak for den laekre middag (som vi ikk havde faaet lov til at bidrage med noget til).

Naeste morgen koerte vi videre mod Abel Tasman National Park. Da vi naeede frem foerst paa eftermiddagen noed vi vores frokost med en flot udsigt over det stille hav. Bagefter ledte vi efter et sted at sove, mem al camping var forbudt, saa vi maatte leje os ind paa en campingplads. Herefter tog vi vores trekkingsko paa og gik en tur langs kysten, da det var lavvande var det muligt at gaa paa havbunden, vandet traekker sig nemlig ca. 800 meter tilbage. Da vi havde vandret i ca. en time moedte vi nogle soede fiskermaend der glaedeligt viste dagens fangst frem. Vi faldt i snak med dem, og fortalte at vi havde smagt crayfish dagen inden hvorefter den ene udbroed: "you lucky b******s, do you know how much that costs?" og grinede. Dette maatte vi svare nej til, og han fortalte os saa at de kostede ca. 90 dollar (naesten 400 kr.) pr. kg. Herefter kiggede vi paa hinanden, og samvittigheden meldte sig da den vi havde spist aftenen inden var stor og laekker!

Om aftenen grillede vi laekre burgere i det udendoers koekken, og tog derefter ned paa den lille, hyggelige lokale cafe hvor vi noed aftenen med kaffe, laekre kager og live musik.

Naeste morgen stod vi tidligt op, da vi skulle ud at sejle i havkajak. Vi blev hentet kl. 8, og efter et par timer med introduktionsmoede, instrukser og uddeling af gear var vi paa vandet. Vi havde valgt 'freedom-turen' hvilket vil sige den uden guide, og det var helt fantastisk bare at sidde alene i vores havkajak paa vandet og nyde den smukke natur - endnu en gang havde vi vaeret smadder heldige med vejret, solen skinnede fra en skyfri blaa himmel!

Vi startede turen med at padle ud til Split Apple Rock (se billedet), og sejlede herefter opad langs kysten. Det var et smukt syn med klipperne helt ned til vandet, og de smaa uberoerte bugter og sandstrande. Netop en af disse gik vi i land paa og noed vores medbragte madpakker. Da vejret var saa fantastisk var vi noedt til liiige at ligge og nyde solen, og lytte til boelgeskvulpene der broed stilheden.

Herefter begav vi os afsted igen med kurs mod Adele Island hvor vi endnu en gang saa saeler. Turen tilbage gik forholdsvis nemt da vi havde vinden i ryggen, men... Da det var begyndt at blive lavvande stoedte vi paa grund temlig langt ude, og da vi ikke kunne forstaa hvor traktoren der skulle samle os op var henne gik vi tilbage mod kajakstedet. Her grinede de lidt af os da vi aabenbart havde misforstaaet hvor vi skulle samles op. De koerte os tilbage til stranden, hvor vandet nu havde trukket sig endnu laengere tilbage og vores kajak befandt sig in the middle of nowhere, og forklarede os hvor vi skulle samles op henne. Vi maatte derfor i gang med noget af en kamp for at faa vores kajak tilbage i vandet (det skal lige siges at saadan en havkajak altsaa er meget tung over vand!) saa vi kunne sejle den over til traktoren. Da vi endelig fik den i vandet igen kunne vi ikke overskue at ta' alt vores udstyr paa igen da vi ikke skulle saa langt, men dette resulterede i at vi kom frem til traktoren drivvaade, surt!

Efter en dejlig dag paa havet pakkede vi bilen og startede koereturen mod vestkysten.