Hej igen alle sammen!

Saa er vi hjemme igen efter en weekend i et lille communidad udenfor Suchitoto, som hedder Valle Verde. Opmaerksomme laesere vil maaske huske, at det ogsaa var der, hvor vi spillede fodbold mod de unge tidligere paa maaneden.

Denne gang skulle vi saa besoege dem i en hel weekend for at se, hvordan de bor og lever. Vi ankom fredag aften og blev indlogeret hos forskellige familier 2 og 2. Det var lidt akavet i starten, men efter en lille fest i Casa Communal (lidt ala et faelleshus), hvor de virkelig viste os, hvordan man shakede numse, saa var stemningen ligesom bloedet lidt op. Men jeg sov alligevel lidt daarligt, fordi der var saa mange ukendte lyde, eller maaske naermere manglen paa samme. Der er helt vildt stille derude - i hvert fald indtil hanerne begynder at gale kl. ca. 4.00 om morgenen.

Loerdag blev brugt paa at fange jutes nede i en lille baek. Jutes er en slags snegle, som laegger sig under stenene, saa man skal fjerne stenene for at fange dem. I min familie var vi ret seje til det, saa der var nok til at vi kunne faa en stor omgang suppe til aftensmad. Og saa skulle jeg jo saa proeve de der jutes, og de smagte egentlig mest af salt, men konsistensen var ret klam - lidt ligesom gummi. Saa jeg holdte mig mesty til boenner og tortillas.

Min familie var super soede. De bestod af mor, Ana Maria, far, som jeg ikke lige kan huske navnet paa, datteren, Maria Angelica, og hendes datter Anita paa 3 aar, og sa Maria Angelicas kaereste. Det var ret fedt, at der var et barn, for de bryder lidt nemmere isen og faar gang i lidt leg, saa man ikke behoever at sidde og kloejes i de spanske verber hele tiden. Saa jeg legede en del med Anita, og hun viste mig sit legetoej, som hun havde i en lille plasticpose. Meget af det var gammelt og rustent, bilerne manglede deres hjul, men der var en dukke, som kunne synge ogf saa havde hun lige laert at cykle uden stoettehjul. Og hun var helt vild efter at vise det hele til gringoerne. Da vi kom fredag var hun faldet i soevn, men hun vaagnede paa et tidspunkt og begyndte at graede, fordi hun troede, at vi ikke var kommet alligevel. Og nu havde hun ellers lige gjort sig saa fin, saa vi kunne tage billeder af hende. Det var ret soedt!

Vi var ogsaa ude at se de forskellige projekter de har gang i. F.eks. saa har de et luille bageri, en systue, et vaerksted, hvor de laver tryk paa t-shirts og et vaerksted, hvor de laver smykker af froe fra traerne. Problemet med de fleste er bare, at der ikke er saa stor efterspoergsel. Det er virkelig synd, for det er meget beundringsvaerdigt, at de har saa meget gaa paa mod, og man kan maerke, at de virkelig gerne vil goere en indsats.

Nu er vi tilbage paa platformen og til hverdagen. Og lige nu nyder jeg bare den luksus det er at have et traek-og-slip toilet, brusebad (selvom det er koldt) og alle de andre til at stoette. For nu er der kun en uge, til vi skal ud og bo hos familierne med kakelakker, et hul i jorden som toilet og sandsynligvis bare en spand at vaske sig i. Mwen det bliver ogsaa super spaendende. Hende der har ansvaret for de frivillige i El Salvador var ude og tale med os idag, og nu glaede4r jeg mig bare helt vildt til at komme i gang med arbejdet og faa en hverdag!

Ha' det godt og pas paa jer selv!

Muchos besos, Julie