Saa har jeg vaeret i El Salvador i et par dage, og nu maa det vidst vaere paa tide, at jeg beroliger min mor isaer om, at jeg har det rigtig godt. Her er rigtig varmt, saa jeg sveder, men ellers er alt skoent.

Da vi ankom i fredags blev vi hentet af Malte, som er ham, der bor paa platformen sammen med os, og som underviser os i mange af fagene. Han kom sammen med Luis, som er praesident for en organisation ved navn CRC, som er MS´s samarbejdspartner her i Suchitoto. CRC vil med tiden overtage platformen helt, men det kraever, at de lige laerer lidt engelsk, og hvordan man bruger en computer. Det skal vi bl.a. hjaelpe til med at laere dem. Det bliver ret spaendende og ogsaa underligt at skulle vaere i autoritetsposition overfor nogen, som er aeldre end mig. Men de er super glade, for at vi overhovedet gider, og det er vel de bedste elever, amn kunne oenske sig.

Paa platformen har vi det som konger og dronninger! Der bliver lavet varm mad til os to gange om dagene, og det er vildt laekker mad. Det er en rigtig soed kvinde, som hedder Betty, som laver maden, og hun vil ogsaa meget gerne vaske vores toej. Hun er nemlig enlig mor til fire piger. I pauserne har hun som regel ogsaa skaaret frisk frugt til os, og det smager altsaa bare meget bedre herovre end i Danmark! Idag til frokost lavede hun friskpresset juice af passionsfrugter - noej det var godt!

I loerdags moedte vi vores spansklaerere, og bagefter spillede vi softball med dem. Det var vel at maerke midt paa dagen, hvor det altsaa er mega varmt. Vi var alle med undtagelse af ganske faa rigtig daarlige til det, og de lokale var alle stimlet sammen for at se paa os "gringoer" dumme os. Det var ret pinligt:) Vi er tre om hver spansklaerer, saa det er virkelig intens undervisning. Min spansklaerer hedder Marta og hun er saa soed. I dag snakked vi med hende om hovedstaden San Salvador og om stranden, fordi vi i weekenden skal paa udflugt, og vi ville gerne have nogle tips til, hvad vi skulle se. Men det viste sig, at hun kun havde vaeret i San Salvador ganske faa gange, og hun aldrig havde vaeret ved stranden. Det kan hun ikke, fordi hun er noedt til at hjaelpe sin far med at passe deres koeer. Og her sidder jeg og er rejst helt om paa den anden side af verden, hvor hun stort set aldrig har vaeret uden for det her omraade.

Vi var ogsaa til en festival ude i et "communidad" loerdag aften. Her var 29 communidades samlet for at fejre afslutningen paa borgerkrigen i 1992, og der var mange gamle guerillasoldater. Hele omraadet var nemlig kontrolleret af guerillaen eller FMLN, som de ogsaa kaldes. Paa plakaten stod der, at det startede kl. 15.00, saa der var vi der selvfoelgelig, men det kan man vist ikke altid regne med herovre, for der kom foerst rigtig gang i den omkring kl. 19.00. Der var vi dog saa traette, at vi ikke naaede saerlig meget dans. Et par enkelte blev det dog til. Jeg dansede bl.a. med en ung fyr, som var meget svaer at slippe af med igen. Han blev ved med at sige: "Sola una otra" (Bare en til).

Idag var jeg med fire andre piger ude og sejle paa den store soe, der ligger lige udenfor Suchitoto. Det var virkelig smukt, og ham der sejlede baaden fortalte mange spaendende ting, selvom vi ikke forstod alt. Han fotalte bl.a. at soeen faktisk er kunstig, og at man lavede den ved at bygge en daemning midt i en flod, saa vandet blev der og spredte sig til en soe. Problemet ved det var, at der var en masse landsbyer, som derved blev oversvoemmet, og folks hjem og jorder blev tabt for evigt. Mange af de folk har aldrig faaet kompensdation for deres jord eller hjem. Saa selvom soeen er meget smuk, og det elvaerk, som er bygget i forbindelse med daemningen producerer stroem til store dele af landet, saa er det altsaa ikke en udelukkende lykkelig historie.

Jeg vil slutte for nu, men bare rolig - jeg vender staerkt tilbage!