Saa er jeg vist kommet mig over weekendens strabadser og kan lige finde tid til at skrive lidt om, hvad der sker her.

Vi har vaeret paa lidt af et eventyr her i weekenden. Fredag tog vi tidliogt om morgenen afsted til San Salvador, som er hovedstaden i El Salvador (meget opfindsomt!). Vi koerte i en ikke helt stor nok minibus, saa vi sad temmelig klemt, og saa havde vi 17 madrasser paa taget af bilen (NB! Se billeder).

Foerst tog vi ud til et meget fattigt kvarter, hvor vi moedtes med nogle af de unge derfra og legede et par lege og spillede fodbold. Derefter viste de os rundt i kvarteret, og det er nok foerste gang vi rigtig ser fattigdom hernede. Ikke fattigdom i den forstand, at de ligger og doer i rendestenen, men mere en social fattigdom, hvor de slet ikke er en del af det omkringliggende samfund eller samfundsoekonomien. Mange af dem arbejder som en slags daglejere, hvilket vil sige, at de hver dag gaar op paa et kontor, for at se, om der skulle vaere et eller andet de kunne lave den dag. De bor alle i faldefaerdige skure af boelgeblik (hedder det vist), og de sanitaere forhold er ikke gode, for at sige det mildt. Det er virkelig slum. Men det stoerste problem er nok, at mange af beboerne bor saa taet ude ved skraenten - i de saakaldte high risk areas - at de maa evakueres hver gang det har regnet rigtig meget og der er jordskred, eller naar der er jordskaelv. Det er ret uhyggeligt, men det er simpelthen fordi, der ikke er plads til dem andre steder, og ord som byudvikling eller byplanlaegning er vist ikke noget den salvadoranske regering har i deres ordforraad.
Det jeg finder mest frustrerende er ogsaa, at de fattige vaelger at bruge de penge, de har, saa uhensigtsmaessigt. De bruger dem paa fjernsyn, store stereoanlaeg o.l. i stedet for at satse paa noget mere fremadrettet som f.eks. deres vboerns uddannnelse. Vi var inde hos en familie, som kun havde ét enkelt vaerelse, og alligevel havde de to fjernsyn. Det er jo absurd!

Efter at have set det fattige omraade, tog vi saa ud til et af de rige omraader for at faa en fornemmelse af den store ulighed, der eksisterer i El Salvador og mange andre latinamerikanske lande. Og hold da op! Det var som at traede ind i en helt anden verden. Husene var saa store som slotte, og der var vagter overalt for at beskytte de rige fra poebelen. Der var store malls og nogle af dem var endda "for members only". Vi var lige inde i et af der malls, fordi der var nogen, som manglede et par ting, og det foeltes saa ulaekkert at gaa rundt der efter at have set, hvordan nogle andre bor saa risikabelt og usselt. Men det er jo ikke spor anderledes, end at vi derhjemme bor saadan og har store indkoebscentre - det er selvfoelgelig bare meget mere tydeligt, naar det rige og det fattige ligger saa taet paa hinanden.

Efter en lang og meget serioes dag fik vi da lige mulighed for at opleve San Salvador by night. Eller det vil sige, at vi tog hen til et mall igen og baade spiste der og gik i byen der. Der er "rigtige" barer inde i byen, men vi fulgtes med en salvadoraner, der hedder Sarbelio, og han fortalte os, at alle de unge gik i byen i det der mall. Det er virkelig en spoejs ungdomskultur. Men vi hyggede os da fint nok..

Loerdag morgen tog vi til Playa El Tunco, som er det rene "surfer paradise". Det var fuldstaendig som at traede ind i en surferfilm. Og surferdudes'ne var fuldstaendig, som man havde forventet dem. Det var naesten saa overdrevet, ar man foelte, at de tog pis paa én. Men nej nej, de mente det helt alvorligt. Det var ret sjovt at opleve, og saa var det kanon laekkert at faa lov til at dase paa stranden og bade i de hoeje boelger. Bare slappe af og holde fri.

Nu er vi saa tilbage til hverdagen med undervisning og lektier, og i aften skal vi danse salsa. Juhuu!