Forstil jer en hvid sandstrand, bølgernes brusen, palmehytter med hængekøjer under og en skinnende sol. Så har i et godt billede af La Ensenada hvor jeg har tilbragt min dag i dag. Skøøøønt. Vi startede kl. 9 i morges, hvor vi delte os op i to grupper på ni person er i hver. Den første gruppe skulle så sejle i kajak ud til denne lækre strand, mens resten skulle sejle hjem. Jeg var i den gruppe der skulle sejle hjem, så vi blev kørt til La Ensenada af vores guide Mark. Vi har derfor ikke lavet så meget i dag andet end at bade, sejle i kajak og spille lidt volley. Til frokost fik vi lokal mad med stegte bananer, ris og bønner samt en hel fisk med hovede og hale. (Billede følger). Utrolig lækkert, hvilket ikke var min første tanke da jeg så retten. Generelt har jeg faktisk rigtig let ved at spise al den mad der er her. En del af pigerne har ret mange problemer med maden, men jeg spiser vist bare. Selv bønne-snask er jeg blevet ret vild med :)

Nårh, men vi havde vores bekymringer omkring kajakturen hjem for de sidste to dage har vi haft det vildeste regnvejr om eftermiddagen. For det meste lige omkring kl 14, så vi var ret nervøse for at det skulle gentage sig. Heldigvis skete det ikke og det lykkedes mig og min makker Jens (det var en tandem-kajak) at komme først i mål og endda slå rekord. 43 min tog det! Til gengæld er det også lykkedes mig at få en rimelig rød kulør på mine lår. Trods solcreme er der nok ikke så meget at gøre i en kajak midt ude på den caribiske hav midt på dagen. Godt vi blot skal i National Park i morgen. (den tur starter allerede kl 6)

Men inden jeg smutter (har bare et kort øjeblik inden vi skal spise, hvilket er ret typisk) så vil jeg lige fortælle om vores tur ind under vandfaldet i søndags. Det var crazy! I min dagbog har jeg en skala hvor jeg giver dagene point alt efter hvor meget adventure, eller kultur eller kulturchok jeg har fået på den pågældende dag, og den dag sprang jeg altså skalaen for adventure. Den kom op på 5 stjerner og et plus!

Vandfaldet hedder Pulhapanzak Waterfall og er ret vildt og stort, men netop på grund af det har regnet en del på den seneste var det endnu voldsommere. Vi fik så den mulighed at få en tur ind under det. Det startede med at vi skulle kravle tætter på det gennem nogle klipper og gennem nogle små vandhuller. Det synes jeg var ret vildt især fordi det blæste en del pga vandfaldet og regnede også pga vandfaldet. Men da vi kom tættere på blev det endnu vildere. Vi måtte råbe til hinanden for at høre hvad vi sagde og man fik konstant vand i øjnene samtidigt med at det var vildt koldt fordi vandet´kom fra bjergene. Da vi kom til en hule blev vi splittet op, hvor jeg skulle med første grupper. Vi skulle gå dreng-pige-dreng, hånd i hånd og jeg siger jer, jeg klamerede mig til Jonas' hånd. Jeg var den sidste i rækken, så havde kun en hånd at holde i og da vi trådte ud i vandet der gik til op over brystet og derefter trådte ind under vandfaldet, så kunne man intet se, intet høre, men blot mærke den der enorme kraft fra vandfaldet, der truede med at vælte en. Det var så vildt. Under en hul fik vi så lidt ro, inden vi igen skulle ind under det for til sidste at ende i en hule. Det var crazy. Hulen var helt mørk så vi sad bare og spekulerede på om der mon var en bagvej ud. Nogle af drengene sad og ærgede sig over at de havde betalt penge for at dø. Og alligevel grinede vi helt vildt. Og bagefter jublede vi. Altså da vi var kommet helt ud og tilbage til bussen. OG mit hjerte hamrede stadig længe efter. Det var en oplevelse uden lige.

Men det var det vilde. I morgen skal vi se lidt natur og nogle fugle. Det bliver også godt. I går var vi faktisk også i botansik have hvor vi fik smagt en masse lækker frugt og blade og set nogle træer. Ret sjovt. Især at spise fremmede frugter. (billeder følger) Vi snakkes. Knus til jer alle