Profile
Blog
Photos
Videos
Forstil jer en hvid sandstrand, bølgernes brusen, palmehytter med hængekøjer under og en skinnende sol. Så har i et godt billede af La Ensenada hvor jeg har tilbragt min dag i dag. Skøøøønt. Vi startede kl. 9 i morges, hvor vi delte os op i to grupper på ni person er i hver. Den første gruppe skulle så sejle i kajak ud til denne lækre strand, mens resten skulle sejle hjem. Jeg var i den gruppe der skulle sejle hjem, så vi blev kørt til La Ensenada af vores guide Mark. Vi har derfor ikke lavet så meget i dag andet end at bade, sejle i kajak og spille lidt volley. Til frokost fik vi lokal mad med stegte bananer, ris og bønner samt en hel fisk med hovede og hale. (Billede følger). Utrolig lækkert, hvilket ikke var min første tanke da jeg så retten. Generelt har jeg faktisk rigtig let ved at spise al den mad der er her. En del af pigerne har ret mange problemer med maden, men jeg spiser vist bare. Selv bønne-snask er jeg blevet ret vild med :)
Nårh, men vi havde vores bekymringer omkring kajakturen hjem for de sidste to dage har vi haft det vildeste regnvejr om eftermiddagen. For det meste lige omkring kl 14, så vi var ret nervøse for at det skulle gentage sig. Heldigvis skete det ikke og det lykkedes mig og min makker Jens (det var en tandem-kajak) at komme først i mål og endda slå rekord. 43 min tog det! Til gengæld er det også lykkedes mig at få en rimelig rød kulør på mine lår. Trods solcreme er der nok ikke så meget at gøre i en kajak midt ude på den caribiske hav midt på dagen. Godt vi blot skal i National Park i morgen. (den tur starter allerede kl 6)
Men inden jeg smutter (har bare et kort øjeblik inden vi skal spise, hvilket er ret typisk) så vil jeg lige fortælle om vores tur ind under vandfaldet i søndags. Det var crazy! I min dagbog har jeg en skala hvor jeg giver dagene point alt efter hvor meget adventure, eller kultur eller kulturchok jeg har fået på den pågældende dag, og den dag sprang jeg altså skalaen for adventure. Den kom op på 5 stjerner og et plus!
Vandfaldet hedder Pulhapanzak Waterfall og er ret vildt og stort, men netop på grund af det har regnet en del på den seneste var det endnu voldsommere. Vi fik så den mulighed at få en tur ind under det. Det startede med at vi skulle kravle tætter på det gennem nogle klipper og gennem nogle små vandhuller. Det synes jeg var ret vildt især fordi det blæste en del pga vandfaldet og regnede også pga vandfaldet. Men da vi kom tættere på blev det endnu vildere. Vi måtte råbe til hinanden for at høre hvad vi sagde og man fik konstant vand i øjnene samtidigt med at det var vildt koldt fordi vandet´kom fra bjergene. Da vi kom til en hule blev vi splittet op, hvor jeg skulle med første grupper. Vi skulle gå dreng-pige-dreng, hånd i hånd og jeg siger jer, jeg klamerede mig til Jonas' hånd. Jeg var den sidste i rækken, så havde kun en hånd at holde i og da vi trådte ud i vandet der gik til op over brystet og derefter trådte ind under vandfaldet, så kunne man intet se, intet høre, men blot mærke den der enorme kraft fra vandfaldet, der truede med at vælte en. Det var så vildt. Under en hul fik vi så lidt ro, inden vi igen skulle ind under det for til sidste at ende i en hule. Det var crazy. Hulen var helt mørk så vi sad bare og spekulerede på om der mon var en bagvej ud. Nogle af drengene sad og ærgede sig over at de havde betalt penge for at dø. Og alligevel grinede vi helt vildt. Og bagefter jublede vi. Altså da vi var kommet helt ud og tilbage til bussen. OG mit hjerte hamrede stadig længe efter. Det var en oplevelse uden lige.
Men det var det vilde. I morgen skal vi se lidt natur og nogle fugle. Det bliver også godt. I går var vi faktisk også i botansik have hvor vi fik smagt en masse lækker frugt og blade og set nogle træer. Ret sjovt. Især at spise fremmede frugter. (billeder følger) Vi snakkes. Knus til jer alle
- comments
mormor og morfar Kære søde Jose. Du giver os den ene mavepuster efter den anden, hvad du dog kaster dig ud i . Vi kan sørme også godt fornemme, når vi ser billeder af vandfald etc., hvor anderledes vildt grænseoverskridende det er. Og til lykke med kajak rekorden :) Sejt. Og maven er ok ,hører vi, trods den anderleds mad , det er bare godt. Vi sidder i lille DK med regnen trommende på ruden og drømmer os ned til din palmestrand og en hængekøje. Men det er super dejligt at følge dig og dine eventyr og vi nyder hvert indlæg. Keep cool og klø på de næste. Elsker dig. Knus fra os
Mehmet Kære jose, du bliver joo ved med at overraske os med de vildeste oplevelser og den måde du beskriver det på, gør at man næsten føler man selv er der. Med de stærle muller du har, kunne du jo ikke andet end at slå den rekord hva ? :D Men nu skal du høre... Forstil dig en kold og regnfuld oktober, hvor vinden får de visne blade på træerne til at flagre og ingen sol. Så har du et godt billede af Næstved hvor vi tilbringer vores dage. ØøvvvV :-) Så nyd solen mens du er der, for vi savner den.. PS: Du har måske glemt at puste lidt af varmen i alt den sjov og ballade :-)
Mor Hej Fine, uha.. godt rejsebeskrivelserne fra rejsebureauet ikke er så udførlige, som din blog - så havde mor nok stemt nej :-) og dog. Kender jo dig og din trang til udfordring og spænding. Vildt vildt. Det bliver vist svært at følge med dig, når du kommer hjem igen. Rekorder og vilde oplevelser. Så kan Bonbon-land vist ikke dække det længere. Dejligt at se og høre fra dig den anden dag - ahhh. Hvem der bare kunne få en hængekøje også, men med den danske vind ville vi bare blive søsyge. Vi ønsker os at du blæser lidt godt vejr herover til uge 42. Åhh så kan vi andre lege ferietrolde, men så vilde oplevelser som dine, får vi nok ikke. Den står på skovtur i gummistøvler - ja du læste rigtigt (og de passer) samt på efterårshygge. Og så får vi tid til at drømme os til en caribisk hvid strand ... og stegte bananer ?? er det nu så godt som du siger. Pas på dig selv - ikke for mange mavepustere, så bliver mavemusklerne overanstrengte. De største knus og kram Jakob, Oliver, Preben og Mor
Solrødderne Kære Fine. Det er dog de sejeste ting du oplever. Gå ind bag et vandfald, det er jo ligesom at se Indiana Jones på film - det må som du selv beskriver være helt fantastisk at opleve. Dejligt billede af Jer i hængekøjer i palmernes skygge. Når du nu skal puste varme her op i uge 42, så pust ekstra kraftigt, da vi tager til Vänersborg nord for Göteborg i et par dage og forinden skal vi for første gang besøge Kjeld i hans hus i Sverige. Masser af knus og kram til dig fra os.
Sandie Wow - Du for vild Jose! :) Sikke et eventyr du befinder dig i ;) Det er en ren fornøjelse af følge dig på bloggen. Jeg glæder mig til flere spændene beskrivelser og gode billeder :) Pas rigtig godt på dig selv, De største knus og tanker sender jeg dig, Sandie
Far Tak for endnu en levende beskrivelse af hvad du oplever ! Tænkre godt at det vand måtte have været p.... koldt (vandfaldet) og man kunne godt fornemme at det var trangt med pladsen nogle af stederne. Så du lider heller ikke af klaustrofobi åbenbart :-) Ligesom du heller ikke må siges at være kræsen - min livret er også MAD ! Ellers er der desværre ikke så meget nyt herfra - endnu. Pas fortsat godt på dig selv ! Knus fra Far
Frederik Heej Jose, det lyder alt for vildt med alle de fede ting du oplever, bliver helt misundelig :b Fedt nok at du slår kajak rekorden, men mindre kunne vel heller ikke gøre det :p Fortsat god rejse og mange hilsner fra det kolde norden ;)