Så er der tilbragt næsten en hel måned på Fiji og det er nu ved at være tid til at tage videre til Australien. Jeg har oplevet så utroligt mange ting og fået så mange nye indtryk - man føler jo nærmest at man har oplevet mere på en måned end man plejer på et helt år. Besøg til landsbyer har været særligt spændende fordi man her har fået et helt specielt indtryk af fijianernes måde at leve på og deres forhold til hinanden. De fleste landsbyer ligger ud til havet og er centreret omkring en skole eller en kirke. Der er en høvding i landsbyen, som træffer de vigtige beslutninger og som afholder kavaceremonierner. Husene/hytterne er ofte lavet af tagplader, som både udgør væggene og taget, og inde i husene bliver man mødt af jordslået og sur lugt, flettede tæpper på gulvet og få møbler. Da det er fijianernes juleferie som er lige så lang som danske folskeskolebørns sommerferie, rendte alle børnene i landsbyen rundt og legede, og vi blev mødt med et "BULA" og pludselig havde vi hver en lille fijiansk pige eller dreng i begge hænder. Utroligt imødekommende befolkning! Alle kender alle i landsbyen og har man lyst til at sove inde hos naboen eller ovre hos moster og onkel en nat, så gør man bare lige det. Desuden er fijianerne udstryrret med utroligt store lemmer, som de bruger til at kravle op i kokospalmer og hente kokosnødder. De undskyldte dog med at have ondt i ryg eller fødder, så det syn gik vi desværre glip af! Når fijianere bliver meget glade og måske en smule fulde, så kan