Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have været i Australien en uges tid sammen med hele holdet fra højskolen og besøgt populære byer som Brisbane, Surfers Paradise hvor der egentlig ikke var så mange surfere at se og Baron Bay, en backpackerperle med masser liv, er det blevet tid til en friuge, hvor vi på egen hånd kan rejse rundt i landet i små grupper. Jeg og 5 piger har besluttet os for at rejse op af østkysten og opleve de forskellige byer og seværdigheder, Fraser island, Whitsundays, Great Berrier Reef samt blive udfordret lidt gennem nogle lidt mere vilde ting som bungy jump og xtreme river rafting:)
I dag har vi været på heldagstur til Fraser Island, verdens største sandø, som vi havde fået anbefalet at se af samtlige venner og bekendte. Men jeg må indrømme at oplevelsen af Fraser i det store hele var lidt af en skuffelse. Selvfølgeligt er det imponerende med en kæmpe sandø - oven i købet på UNESCOS verdensarvsliste, men vi tilbragte samtlige timer inde i en bus og kørte rundt og så ikke så meget andet en regnskov, sandklitter og sand. Busturen var dog ganske fornøjelig, da de bløde hjul i sandet gav efter og gav os en ordenlig hoppetur - uden sele havde det været livsfarligt. Vejret var heller ikke helt med os og det var nok også en af grundene til, at oplevelsen ikke var en succes. På turen fik vi dog set et par vilde Dingoer, der faktisk kan være et farligt dyr, men som mest bare ligner en lille tynd hund. Håber på at resten af de ting vi skal se i ugens løb er lidt mere storslået :)
- comments