Profile
Blog
Photos
Videos
Juleaften på Fiji var noget anderledes end man er vant til fra kolde Danmark. Sne og kulde er der intet af, og julepynt finder man kun i store mængder inde i de større byer og indkøbscentre. Tilgengæld lagde jeg dagen ud med at dykke med hajer på 24 meters dybte. Det vr en vild oplevelse at være så tæt på dem og mærke dem svømme lige over hovedet på en. På 24 meters dybde holdte vi fast i et reb og å på, mens instruktørerne fodrede hajerne. Masser af småfisk var der også, samt en kæmpe stor og grim klumpfisk. Efter 1 times pause på båden, skulle vi på andet dyk ned på 18 meter. Her sad vi ved nogle sten mens 10-15 hajer svømmede rundt foran os og over os. Selvom det var en vild oplevelse, kunne det godt føles lidt som at kigge ind i et akvarium og se hajerne, for det virkede så uvirkeligt at de var lige der foran en, hverken i bur eller noget som helst. Respekten og frygten for hajer en helt sikkert mistet, men de er nu stadig nogle frygtindgydende skabninger med kolde døde øjne!
Resten af juleaften forløb med dans omkring et plastikjuletræ, fijiansk kirke og lækker mad bestående af grillet kød, pasta- og kartoffelsalat, brød osv - ikke noget der ligner en dansk jul men en rigtig hyggelig og anderledes jul.
- comments