Profile
Blog
Photos
Videos
Farvel Thailand
Den 17/4 forlod vi vores lille tropeparadis øen Phangan, det var en god rejse dag, da det regnede og blæste. Vi fik sagt pænt farvel på den strandrestaurant, hvor vi havde holdt til. Vi fik herefter bekræftet, at hotel-værten er den dummeste vi hidtil har mødt, i det at han gav os et depositum på 500 bath tilbage, uden vi nogensinde havde betalt ham dem. Ren indtjening, og det er okay når han har været sur alle dagene..
Vi startede vores (ualmindelig) lange rejse tilbage til Bangkok Kl 11.00 - her blev vi kørt til båden, derefter tog vi bussen til toget. Undervejs blev bussen overhalet af en sjov bil. Et lad fyldt med kokosnødder og på toppen sad en mand, i gitteret langs siderne sad 3 aber :-) de var nok på vej hjem fra arbejde :-)
Da vi ankom til byen, hvorfra toget skulle køre, havde vi 4,5 time vi skulle vente.. Vi fandt hurtigt en lille cafe med god mad, her kunne vi komme på nettet og spille 500. Klokken 8 lukkede cafeen, og alt andet i byen.. Vi havde stadig halvanden time og slog os ned på den ulækre togstation. Her fik vi selskab af både rotter og andet kryb. Da toget endelig kom var det, det rene lort og vi håbede begge at turen ville komme til at gå hurtigt. Vi var havnet i et tog, udelukkende bestående at thailændere og folk kiggede på os, som var vi fra en anden planet.
Da vi ankom til Bangkok trængte vi til luksus, og det skal jeg love jer for, at vi fik. Vi havde et fint værelse, i et område der virkede mere 'privat' og blev på hotellet mødt af en mand, med pink lipgloss. Vi gjorde os lækre og tog på shopping. Et kæmpe shoppingcenter, ni etager, der var bygget som en slags lufthavn. Hver etage havde sin egen by som tema, det var totalt gennemført. Vi besøgte London, Istanbul, Paris, Rom, Tokyo, San Francisco og Caribien, alt sammen på en dag :-) da vi havde shoppet længe nok tog vi til 'Sky Bar', et kæmpe stort luksus hotel. Vi blev modtaget af lobby-mænd der åbnede døren for os og smilende mennesker der viste os vej til elevatoren, her trykkede de på 64! Da vi kom ud mødte vi en helt fortryllende udsigt. Man fik virkelig en fornemmelse af byens størrelse. Blinkende lys så langt øjet rækker, oplyste sky-skrabere og lys på de små både på floden - helt fantastisk smukt. Der var live jazz, eksklusiv restaurant og en rund, oplyst bar med top-professionelt personale og drinks til 600 bath stykket. Man blev ikke presset til at købe noget, vi nød bare udsigten.
Idag har så været vores sidste dag. Camilla havde set en fantastisk kjole i centeret igår, så der måtte vi ind igen. Efter desperat leden, efter den rigtige butik, fangede hendes blik en anden gulvlang rød kjole, den måtte hun prøve. Denne kjole var ti gange mere fantastisk end den første, og det tog ikke lang tid, at finde Visa kortet frem. :-)
Herefter tog vi på et sjovt lille marked og så tilbage for, at spise frokost på hotellet.
Nu er vi så i lufthavnen, en kæmpe en af slagsen. Alt er checket ind og vi er klar - klar til nye eventyr i Australien.
Et helt suverænt første kapitel er slut - vi har mange gode minder (og billeder) i rygsækken. Nu glæder vi os til Australien :-)
- comments